Tag-arkiv: fiasko

Perfekthedskulturen!

Perfekthedskulturen!

Klik på billede

I perfekthedskulturen forventer man at ældre skal være evigt unge.

Der er meget fokus på at holde de gamle i gang. Det handler også om god fysik.

Det at blive pensionær er for mange en ny epoke, hvor man kan være med til at præge samfundet med det som livserfaringen har påført den person det drejer sig om.

Der er dem der har haft to job hele sit voksne liv. Et job der man kunne ernære sig, og et andet job som mere lignede det man gerne ville. Det kan være hårdt; men når pensionsalderen kommer kan man fortsætte med det job man gerne vil, så længe kræfterne er til det. Det er forskelligt fra person til person.

Nogle ældre tager op en ny udfordring: De lærer sig at spille på et instrument, opdager et skjult talent. – Andre må slutte med at spille fordi helbredet ikke opfylder betingelserne for at kunne spille. Kan man ikke spille findes der andre muligheder f.eks. lære sig et nyt sprog. – Hvem ved om man er et sprogtalent uden at vide det. – Det kan også være man bliver en natur elsker, og takker Gud for et sundt og godt helbred, fordi man kan gå den ene mil efter den anden. Andre tager beslutningen at gå sig sund og rask. Filosoffen Søren Kierkegaard sagde om sin gigt: Det skal gåes væk.

Den anden udfordring er: Man vil gerne sove længe om morgenen, bruge lang tid på morgenkaffen. Læse aviser eller TV; men det bliver der sikkert også tid til ind imellem som en slags afslapning for den aktive.

Aktivivtet er også at læse avis, gøre rent i sit hjem e.a. (håndværk, kunst o.lign.)

Det er altsammen godt nok. Problemet med at blive ældre er at den ældre ikke selv er ansvarlig for sit forfald. Det udarter sig på forskellige måder for hver og en.

Det sker en dag at vi bliver trætte og det er også OK.

Der er også noget der hedder funktionsnedsættelse. – Det gør mig ikke forkert.

Der er også nogen ældre der ønsker et stille liv. Det er også OK.

Her i Vesten er vi ofte bange for at blive ældre. – Her får man jo pludselig brug for ældrepleje. Det er OK at sove til middag og gå tur med hunden.

Man er nødt til at acceptere aldring. Pludselig er der noget man ikke kan. Selvom der er noget man ikke kan, behøver det ikke ødelægge min livskvalitet.

Der er også det problem at de gamle i visse miljøøer må gøre forsøget at opfinde sig selv; fordi at mange steder vil man ikke gøre brug af de ældres tilbud og indsats. De vil gerne være aktive med forståelsen af at det er i et lavere tempo. Det kunne måske medvirke til en forståelse om samarbejde i et stresset miljø. Det truer konkurrence mentaliteten som op igennem generationerne har ødelagt det gode klima.

I perfekthedskulturen er der en forbandelse som fører til stress. Det er en destruktiv tendens. I vor tid er det en tiltagende og nedbrydende tendens. Den kan vi slippe af med ved at gøre brug af de ældre i en lidt lavere tempo. De tager det i toppen som forårsager stress.

Vend det i dit tankemønster til noget positvt at du i dit miljø, samarbejder med ældre mennesker.

Jeg tænker også på kirkemiljøet. De gamle kan være til velsignelse, og tage noget af arbejdsbyrden for den unge pastor.

Til eftertanke!

De er ikke kun de ældre som har begrænsninger. Livet er fuld af begrænsninger for alle mennesker, unge som ældre; men det passer ikke ind i vores perfekthedskultur; men det kan vi gøre op med.

Vi kan ændre vores tankemønster, som er til gavn for både mig selv og andre.

Hvert år får de nye studenter at vide, at hele verden står åben for dem. De får ikke at vide at de indgår i et sammenhæng med andre. Mange tror de kan alt.

Vi har alle vore begrænsninger. Lær at leve med det. Konklusion: Gør det du kan og supplere dit liv med andre, som kan noget du ikke kan. Det er vel ikke så forfærdelig ydmygende at dele sin ære med andre. Et fælles og godt resultat. Se hvad vi har gjort sammen, er ligeså godt som at sige: Se, hvad jeg har gjort. Jeg tror at hvis man siger: Se hvad jeg har gjort, er det sandsynligvis en person som har udnyttet andres ekspertise til egen fordel.

Det er det største selvbedrag, at gå rundt i den tro, at jeg er den bedste af alle. Se, hvad jeg har opnået.

I dag går mange ned med stress. Mange bliver skilte, fordi de ikke fatter at den som de lever sammen med er en resurs.

Selvom hele verden står åbern for et menneske, betyder det jo ikke at man opnår alt det man drømmer om. Livet overasker både på godt og ondt.

Noget af det man drømmer om kommer at opfyldes, eller også noget andet. De fleste opdager som gamle at der skete noget helt andet; end de havde forestillet sig. Det andet der er sket kan være ligeså godt som drømmen der ikke gik i opfyldelse; måske endda bedre.

Alt i livet går ikke som planlagt og måske er det faktisk meget godt.

Når jeg taler om et sådant emne som hedder begrænsninger, og at det måske også er godt for mennesket, kan jeg godt høre i min indre stemme, røsten fra vor tids omgivelser: Du er en stemme fra fortiden. Den tid findes ikke mere.

Jeg tror dog inderst inde at den tid kommer tilbage; hvor mennesket indser sin begrænsning og lærer sig at samarbejde og række ud efter sin egen supplemang.

Klik på billede.

 

 

Angsten for at fejle!

Angsten for at fejle!

Noget ændrer sig i vor tid, et paradigmeskifte. Grunden til det, er de problemer vor tid løber ind i. Vi må gerne tage vore forberedelser og være klar til at tage forandringen op; når det kan være med til at gøre det godt som er blevet skidt.

Vi har i mange år kørt det hele for hårdt, så det at fejle er en fiasko. Perfektionismen har trængt sig ind i samfundet; men ikke bare der. Det samme er tilfældet i kirken. Alle holder øje med hinanden, og den der fejler bliver lynchet. Generationen før os, og i nogen grad også den generation der lever nu, har kunnet bearbejde den slags mobning, i de fleste tilfælde uden mén; men der er overfladeskrammer der spøger af og til.

I den opvoksende generation, og den kommende ses der en anden tendens. De får angst og er helt lammet i mange tilfælde. De tør snart ikke hverken tale eller handle. Studierne gør dem bange. Frygten for at gøre fejl stresser unge af i dag. Presset er blevet for hårdt, ikke bare for enkelte; men flere og flere presses, og tilkendegiver deres usikkerhed. Det er mest blandt studerende den slags angst forekommer.

Det betyder dårlig trivsel, og frygten for at blive dømt af andre. Det bliver usundt når frygten holder nogen tilbage. Mange mener at når de får modstand eller bliver misforstået, så er der noget galt med dem.  Det gør mange nervøse og syge. Det gør økonomisk ondt på både mennesker og samfund.

Der er en “in” bølge som har taget fat blandt unge. De kræver retten til at fejle. De vil ikke være med på ræset. Det har altid været sådan, at det er gennem fejl vi lærer. Forretningsmænd konstaterer at de sjælden lykkes første gang. Mange mislykkes ofte hele to gange; før de konstaterer, at tredje gang er lykkes gang. Helt ind i sports verdenen er der nogen der kræver deres ret til fejle, uden at det skal give dem problemer. Det handler om sports træning og ikke kun om medaljer.

Ambitioner skal dæmpes så at de ikke ødelægger trivslen. Det er svært at lære noget under sådant et pres.

Nu skal der tages initiativ til at hjælpe, så at vi forebygger psykiske sygdomme.

Hvordan kan vi takle modgang og forebygge psykiske udfordringer, før de bliver behandlingskrævende.

Der er allerede mange som har brug for behandling. Vi skal forebygge i stedet for at diagnosticere. Det er nødvendigt at se det vigtigste og være opmærksom på den sociale trivsel som påvirker hele den mentale tilstand.

Hvordan har vi det i dag med autoriteter? – Hvordan opfører man sig i gruppearbejde?

Noget andet for vor tid er: En mands showet er forbi. Teamarbejdet er den nye tendens.

Grundårsagen til paradigmeskifte er, at autoriteter har misbrugt deres magt. En autoritet skal ikke fratage andre deres personlighed; men lære fra sig og opbygge, finde nye talenter der får lov til at udvikle sig. Se ikke andres udvikling som en trussel for din egen karriere. Hvem skal tage over efter dig?

Et paradigmeskifte er noget der sker; når en bestemt tendens overdrives. Succes og karriere er ikke i sig selv skadelig; men vejen dertil kan blive for presset af andres attituder og opførsel.

Vi skal ikke kvæle hinandens muligheder, ved at modarbejde så intens, at vi næsten slår vores omgivelser ihjel, og gør dem chanceløse. Et paradigmeskifte rettet op på den slags.

Drømme

Bliv i sengenVi skal lære at slå vores drømme ihjel; fordi de fleste drømme er alt for store, og ubærlige i forhold til virkeligheden.

Det kan meget vel være at vi når et godt resultat; men alligevel ender med at føle at alt mislykkes. Det er fordi vores forventninger ikke overensstemmer med virkeligheden. Det er godt at drømme; men vi skal bare forstå at drøm er et og virkelighed noget andet, og fordi ikke alt lykkes, betyder det ikke at alt er en fiasko.

Vi planlægger os ofte benhårdt til fiasko som det hedder, fordi for os er succes placeret på et alt for højt niveau.

Det er godt bare at leve i friheden, fuldstændig fritaget fra angsten for fiasko. Får vi den negative følelse følger der forkastelse med. Den der sætter sig et mål, skal selvfølgelig være målrettet; men også have det forbehold, at måske ikke alt muligt; men uanset er intet den totale fiasko, og det behøver ikke at være den fuldkomne succes for at være godt. Et godt resultat kan opnås midt i det ufuldkomne. Andre menneskers negative bedømmelse behøver ikke at være det udslagsgivende. Det nogen ser som en fiasko kan når det ses med andre øjne være en succes. Fiasko følelsen kan føre til selvhad og fordømmelse. Dine bedste resultater og sejre kan let blive væk, i en negativ fiasko følelse. Det er ikke sikkert at vi opnår den succes vi har drømt om eller forventet; men vi har ikke nødig at føle os som fiaskoer og mislykkede af den grund. Se tilbage på dit liv, og du opdager at mange gode resultater er opstået på grund af din indsats. Der er nogen der vil se dig som en fiasko; men der er også nogen som ser dig som betydningsfuld og succesfuld. Lev ikke dit liv på følelser. De bedrager. Troen gør dig målrettet og holder et menneske oprejst. Gud deltager i dit liv både i gode og dårlige dage, både i medgang og modgang. Fiasko giver skamfølelse; men det er også ubegrundet, fordi du har gjort en indsats; selvfølgelig vil ikke alt lykkes; men der er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi har alle brug for Guds nåde. Det er umuligt at leve et liv perfekt og fuldkomment.

Jeg vil med denne artikel gå imod tidsånden, og opfordre til at vi behandler os selv, og hinanden, på en ordentlig måde, ved ikke at se alt som en fiasko; fordi det ikke opfylder det vi havde forventet. Vi har skabt nogle vilkår for hinanden som er uholdbare. Du har nået rigtigt meget; men er alligevel ikke tilfreds med resultatet. Samfundet vi lever i har begrænset os med et håbløst ideal; som ingen kan nå. Vi opnår ikke glæde i vore relationer med hinanden fordi vi hele tiden lever i en illusion om hinanden. Den illusion som stiller krav til os giver os halve ægteskaber, halve relationer, halve liv.

Hvad er det vi søger? Er det fuld anerkendelse? Er det kærlighed?

Vi skal bare lære ikke at blive skuffede hele tiden fordi ikke alt går som vi havde forventet. Vi skal i stedet slappe af og sørge for at hver dag bliver en god dag, uanset hvad der sker, så findes der altid noget der er godt. Vi skal også huske at gøre noget som gør os selv og andre glade. Det giver overskud og en behagelig følelse af at noget lykkes. Vi skal ikke arbejde på ikke at blive fiaskoer; vi skal være frie af den følelse. Ikke alt lykkes; men det behøver ikke at være en fiasko. Succes er en illusion som aldrig opnås. Det uperfekte vi har at byde fællesskabet har en værdi.

Du er vigtig