Ensom eller alene!

Overskriften i dette indæg ensom eller alene er to forskellige ting. I det danske sprog er vi heldige at have to ord som kan betyde det samme; selvom der er to forskellige ord; men det kan også betyde to forskellige ting.

Det er muligt at være alene uden at være ensom. Det er også muligt at være ensom selvom man ikke er alene.

Ensomhed har nemlig noget at gøre med min psyke og mit indre. Er psyken skadet eller svag er følelserne bedrageriske, og ensomheden bliver en plage og en pine; men det hjælper ingenting; selvom jeg bevæger mig ind i et fællesskab.

Alene eller ensom? Bibelen giver os ord til at være i savnet om fællesskab med andre – og fortæller os, at vi ikke er (helt) alene.

Bibelen har flere eksempler på mennesker, der lever i social isolation. Det første menneske Adam var ensom i haven; men han var ikke alene. Gud var i haven. Dog blev det sådan at Gud konstaterede at det var godt for Adam med en medhjælp, en ven at leve sammen med. Her kom Eva ind i billedet.

I Bibelen findes der også et andet eksempel, allerede i de første blade læser vi om Josef. Han tilbringer mange år i et mørkt fængsel; inden han vinder anerkendelse igen. Livet er uforudsigelig og ingen ved hvad der kan ske. Den ene dag er alting godt, og den anden dag er det hele ved at gå i opløsning. Tiderne skifter og omstændighederne ændres, kun de færreste har indflydelse på det der sker.

Der findes også en anden person fra Det Gamle Testamente med navnet Moses. Han havde også tider i isolering og ensomhed.

Ligeså også profeten Elias der flygter ud i ørkenen. Han tilbringer 40 dage og nætter på Horebs bjerg. Han flygter fra en vred dronning.

Bibelen giver mange eksempler på ensomhed og isolering; men Gud møder ofte mennesket der i ensomheden, giver dem visioner og vejledning. Herren skal stride for eder, og I skal være stille derved.

Bibelen taler også om mennesker som vælger at være alene helt frivilligt. Årsagerne er mange. Johannes Døberen opsøgte ørkenen. Der var han tryg. Når Johannes døberen kom til den store by fik han altid problemer. Johannes Døberen mistede livet ved halshugning. Det skete som konsekvens af det han forkyndte når han var i fællesskabet. Johannes døberens tjeneste gik ud på, at folk kom til ham og ikke omvendt. Folk der ville betjenes af Johannes Døberen kom ud til ham i ørkenen; også Jesus mødte Johannes Døberen derude i ørkenen. Her blev Jesus døbt af Johannes og profetiske ord om Jesus blev sagt, og bekræftet for alle de tilstedværende.

Jesus var 40 dage i ørkenen; men han mødte Djævelen derude i det øde. Han blev fristet; men stod Djævelen imod.

I hele Jesu jordeliv var han omgivet af folket, sine disciple m.m.; men af og til søgte han ensomheden, for at være alene med sin himmelske far.

Ensomhed og tomhed, meningsløshed er at være adskilt fra Gud. Jesus oplevede det på korset. Jesus udbrød: Min Gud, hvorfor har du forladt mig. Ensomhedsfølelse når man bliver svigtet eller vi mister nogen vi har kær. Det påvirkes vi af.

Ensomhedsfølelsen når et menneske udstødes eller er foragtet. Jesus forstår og er i dag vores bedste ven. Tolderen Zakæus mødte virkelig Jesus. Mange mennesker så Zakæus da han kom ned fra træet; men det vigtigste var at Jesus så Zakæus oppe i træet, og befalede ham at komme ned fra træet. Jesus gæstede Zakæus. Jesus vendte op og ned på Zakæus’ liv.

Der kan opstå dybe sår imellem mennesker. Det hedder brudte relationer. Noget bliver ødelagt. Forligelse synes umuligt. Det at tilgive er den ene side af sagen; men muligheden for genopbygning er ikke altid muligt. Det er ikke muligt at bygge varig relation; når det samme problem opstår igen og igen. Det slider alt for meget på et menneskes psyke at fortsætte i en relation på de samme vilkår igen og igen. Et under kan ske, så at det er muligt; men det sker ikke i alle tilfælde. I de fleste tilfælde går tiden bare i det samme destruktive spor år ud og år ind.

Jeg tror på at Gud i en sådan situation giver sit barn nåde og mulighed for at finde nye veje der giver mening og fremtid. – Relationer er desværre ikke altid holdbare. Mange eksempler fortæller os det.

Vi er kaldede til fællesskaber og vi længes efter det når vi savner det; men for at have balance i følelseslivet og psyken er det bedste vi kan gøre, først og fremmest bygge relation til Gud som er min himmelske Far. Det er Guds relationen der bygger op og giver styrke for hver eneste dag du har fået på denne jord. Guds relationen kommer med det guddommelige til mennesket og da kan trygheden og freden bevares i vores indre, på en sådan måde at vi kan sige alene; men ikke ensom.

Er det muligt at begynde forfra? Ja, Bibelen svarer på spørgsmålet. – Han begyndte igen. Læs bare om den fortabte søn som vender hjem til Faderhuset efter mange år i landflygtighed. Et liv med mange års problemer i dårligt miljø, kan nedbryde et menneske, også i kristent sammenhæng.

En sådan genoprettelse gør et menneske taknemlig; men også mere skærpet; når det gælder dårligt miljø. Hellere alene end at leve i et destruktivt miljø.

Bibelen fortsætter med henvisninger til dette emne: ENSOMHED.

Læs f.eks Psalme 25: Vend dig til mig, og vær mig nådig, for jeg er ene og hjælpeløs.

Læs også Pslame 27: Min far og mor har forladt mig, men Herren tager mig til sig.

Også i 5. Mosebog kapitel 31 kan du læse: Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem, for Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.

Afslutningsvis kan vi læse: Missionsbefalingen i Mattæusevangeliet kapitel 28: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Guds barnet er aldrig alene.

Hvor mon alle er henne.