BARNDOM OG UNGDOM

Georgina-og-Johan-Halberg-med-lille-Anna
Georgina-og-Johan-Halberg-med-lille-Anna
Anna-Larssen-Halberg-5-år-1880
Anna-Larssen-Halberg-5-år-1880
Anna-Larssens-konfirmation-1890
Anna-Larssens-konfirmation-1890

BARNDOM OG  UNGDOM

Anna Larssen blev født d. 12. september 1875 på Frederiksberg.

Hendes forældre var skuespillerparret Gina og Johan Monigatte Halberg.

De var fem søskende i alt. Thora der var to år yngre og Anna var begge fra barnsben vant til teatret.

Annas forældre hendes moder og fader tilbragte det meste af deres tid i Norge og provinsen. Lige fra helt lille var hun vant til scenen. Inden sit fyldte 10ende år boede familien i København. Anna fik barneroller, senere blev hun assisteret af sin to år yngre søster Thora. Lille Anna var fars stolthed.

I ”Straffen” af Dumas (2) fik Anna sin første betalte rolle 2 kroner pr. spilleaften. Hun fik undervisning af sin far. Han læste rollerne med hende, instruerede hende og krøllede hendes lange hår. Faderen nåede aldrig at se sin datter blive en af dens tids store talenter. Noget katastrofalt skete i den lille familie. Faderen havde de sidste 2-3 år haft svære økonomiske problemer at kæmpe med. Han var en god karakterskuespiller og var anerkendt i både Danmark og Norge. Sidst på sæsonen, midt under forestillingen, gik han, stadig iført kostume, ud på Vesterbrogade og raserede nogle butiksvinduer. Et par dage senere blev han indlagt på Sct. Hans hospital, hvor han døde 18 måneder senere.

Anna Larssen skriver om det i sine erindringer:

”Ensom, thi det brustne blik

Ingen kærlig hånd har lukket.

Ingen ven dit håndtryk fik,

Ingen hørte afskedssukket”.

Anna havde en religionslærerinde som gav hende det første indtryk af en højere verden. Denne lærerinde kom altid ind i klassen og lagde sin hat, sine handsker og med en dyb stemme sang hun: ”Alt står i Guds faderhånd.” Anna følte det hver gang som denne lærerinde havde kontakt med en anden verden. Det var ikke som hendes teaterverden. Denne lærerinde kom en dag ind til Anna og hviskede: ”Der er bud efter dig og din søster hjemmefra. Din far er død. Gud hjælpe dig, min lille pige.” Anna følte en varme strømme til hende fra lærerinden. Den er aldrig kølnet i Annas hjerte.

Efter faderens død var det svært for moderen at beholde alle sine børn. Hun blev nødt til at skille sig af med nogen af dem. 3 af børnene blev afhændet. Det var et hårdt slag for Anna og hendes lille søster Thora. De to fik lov at blive hjemme, da de tjente penge på teatret.

Moderen fik et nervesammenbrud efter faderens død. Anna og Thora måtte være hos noget familie. Det betød at de flyttede skole og først efter lang tid kunne den lille rest af familien atter samles i hjemmet.

Under konfirmationsforberedelsen kom Anna en kort tid i hus hos en justitsråd; men her følte hun sig ikke hjemme og løb fra sin plads i utide.

Ugen efter konfirmationen i 1890 var der prøve på teatret, hvortil Anna stillede op, meget genert over sin 2. dags påklædning. Kort tid efter oplever Anna det som næsten alle teaterbørn oplever, at en af de førende mænd fra teatret indbyder til et besøg. Hun bliver inviteret pr. brev og hun skal komme i den kjole som han har foræret hende. Den kjole hun havde optrådt i ved det sidste stykke hun havde spillet. Han vil gerne at hun viser den frem i hans hjem. Da hun kommer lukker han selv op. Hun bliver anbragt i den pæne stue. Gardinerne er rullet ned og der er levende lys på bordet. Han kommer ind i slåbrok med en bakke vin. Det hele ender med et slagsmål, hvor Anna med nød og næppe får fat i sit overtøj og kommer sig ud af døren. Hun standser først op i porten hvor hun vover at tage sit overtøj på. Hun skriver selv om denne hændelse: ”Hvilken afskyelig fyr. Nedrullede gardiner, vin, sjofle billeder, husholdersken ude, alt sammen arrangeret i forvejen med henblik på besøget af den nykonfirmerede pige.”

Dette var hendes første møde med Peter Nansen. Det tog lang tid for hende at overvinde dette første møde; men senere lærte hun ham at kende som den altid hjælpsomme ven overfor dem, han holdt af.

Endnu en WordPress-blog