Verdens dejligste rose.

Anna Larssen

Anna Larssen1910

Verdens dejligste rose.   

En rose
En rose

Personen jeg her omtaler hed Anna Larssen. Hun blev født d. 12. september 1875 på Frederiksberg. Næsten 80 år gammel d. 6. marts 1955 sov hun stille ind i døden.

Anna Larssen var skuespiller. Hun var populær og elsket.

En sommeraften i Slagelse strømmede borgerne til teatret. De røde lygter var tændt, alt havde været udsolgt i forvejen. Datidens største danske skuespiller Anna Larssen var på turné. Hun var der sammen med ensemblet og forestillingen er intet mindre end ”Kameliadamen.”
Anna Larssen
Anna Larssen

Da tæppet går hylder publikum som altid den tilbedte skuespiller. Da Anna Larssen viste sig blev hun mødt med et øredøvende bifald. Man glæder sig allerede til næste års forestillinger.

Efter at publikum er gået hjem samles skuespillerne til afskedsfest som finale for en vellykket og succesfuld provinsturné.

Hovedpersonen Anna Larssen var ikke med, aftenens fejrede primadonna var ikke at finde i det glade selskab. Det undrer ikke kollegaerne særlig meget for Anna har været lidt sær på hele turneen. En og anden beretter at Anna er blevet hellig, andre mener at det nok bare er et nyt forbigående sværmeri.

Anna Larssen som for et øjeblik siden lykkeligt smilende tog imod blomster og klapsalver, havde andet at tænke på. Hun sad i sin garderobe og kæmpede og bad til Gud om kraft til at gennemføre den tunge beslutning, hun ville tage.

Da rampelyset blev slukket mandag aften d. 21. juni 1909 i Slagelse teater var det sidste gang Anna Larssen stod på en scene som skuespiller. Der er ingen der endnu aner hvad hun i en alder af 34 år har besluttet. Hun står midt i sit livs karriere som landets ubestrideligt største scenetalent. Hun er hævet til skyerne af teaterfolk og publikum forgudede hende.

Anna Larssen havde fundet troen på Gud og følte ikke at hendes skuespiller karriere kunne forenes med hendes Guds forhold. Anna Larssen havde gennemlevet en religiøs krise. Det blev for hende et enten eller. Hun har her til aften indset at hun bør vælge Gud.

Den 14. december 1976 blev det omtalt i forbindelse med dansk teaters store navne omkring århundrede skiftet. Omtalen hun fik lød: Hun skabte sensation, da hun pludselig afbrød sin karriere, grebet af religiøs vækkelse. Hun blev født samme år som H. C. Andersen døde. Hun havde sceneydre: En smuk skikkelse med skønne harmoniske bevægelser. Billedskøn med et udtryksfuldt ansigt og en meget ejendommelig stemme der blev karakteriseret som klokkeren, krystalklar, sprød og fløjsblød.

Hendes navn vil leve i dansk teaterhistorie; men det vil også leve i dansk kirkehistorie og dansk kulturhistorie.

Endnu en WordPress-blog