Flytbar tabernakel.

Itamar var en præst af høj rang. Vi kan læse om ham i 4. Mosebog. Kapitel 4. Itamar havde fået et praktisk arbejde med at tælle og holde øje med tabernaklets redskaber.

Da Guds folk var på vandring, var det specielt meget vigtigt at man ikke efterlod nogen snore, teltstykker eller plukker i sandet. Når man ser overfladisk på dette, så ser det ikke ud til at være et arbejde for en præst.

Et tabernakel er et telt. En flytbar helligdom.

I moderne udgave og som efterligning er der noget der hedder en flytbar kirke. Oppustet kirke, samme fremgangsmåde som en hoppeborg.

Det var meget vigtigt at alle delene blev samlet sammen ellers ville det være en svær opgave at samle det igen på et nyt sted. Hvert eneste hægte som skulle samle forhængene, hvert fodstykke af sølv og kobber, ja, til og med hver teltpluk og hvert tovstump var nødvendig, for at tabernaklet kunne tjene sit formål.

Kehatitterne, som bar de hellige kar, behøvede ikke noget opsyn; men gershonitterne og meranitterne pakkede teltet sammen og læssede det på vogne. Itamar havde ansvaret for at ikke noget blev ladt tilbage.

Det at en mand med et højt embede bliver valgt til at gøre dette minder os om at i Guds arbejde er detaljerne vigtige.

https://www.youtube.com/watch?v=MKTmjYs4uiE