Mig eller Adam?

Mig eller Adam?

 Hvordan faldt Adam? – Hvad blev følgerne af faldet?

 

Forfald blev følgerne. Forståelsen af ordet forfald forklares med det latinske og betyder ”umuligheden af at nå op til den eksisterende standard.”

Før faldet var alt fuldkomment, ligesom Gud er fuldkommen.

Vi har alle en længsel i os efter at være fuldkomne; men det er umuligt for os at nå op til det fuldkomne. Det er årsagen til at vi har så travlt med at dømme hinanden. Vi kan ligeså stoppe med den slags forsøg på at opnå den høje standard. Når jeg peger på andre vil der altid være flere fingre der peger mod mig selv end hos min næste.

Adam oplevede faldet på to måder. Fordi Adams sjæl svigtede i sin lydighed mod Gud, begyndte hans legeme at svigte. Det første forfald var således moralsk og blev efterfulgt af det andet som var fysisk. Disse to slags forfald førte til to former for død. Den fysiske død og den åndelige. Disse to dødsformer har forbindelse med hinanden; men er ikke identiske. Følgerne af syndefaldet er at vi alle har arvet døden. Vi skal alle dø og legemet bliver til muld. Begge to former for død fører til adskillelse. Den åndelige død fører til adskillelse fra Gud. Vi er alle syndere som følger af Adams fald. 1. Timoteus kapitel 5 vers 6: ”Men enker, der kun lever for at møde deres egne behov, er derimod levende døde.”– åndelig død betyder at være levende død. Menneskets ånd er adskilt fra Gud. Den fysiske død er legemets død. Det er vilkår som vi alle er underlagt. Det er vores arv fra Adam. Den har fuldt alle generationer op til i dag.

Fysisk forfald er det nedarvede resultat af Adams synd. Det er menneskets største tragedie.

Følgerne af forfaldet forårsager sløvhed, formørkelse af de mentale evner. Tankens eller sindets funktioner forringes i styrke. Vor forstand er ikke mere så skarpsindig som det var tiltænkt. Følelserne ikke længere den samme intense modtagelighed. Vore første forældre gav os virkelig en arv der fik konsekvenser. Hele vort system er blevet svækket i forhold til dets oprindelige ydeevne.

Følgerne af forfaldet forårsager svækkelse af sundhedstilstanden. Den gør sig gældende overalt på jorden. Der findes ingen fuldkommen sundhed. Vi er alle modtagelige for sygdomme og svagheder. Alt dette på grund af syndefaldet. Sundhedstilstanden blev nedbrudt. Vi kan allerhøjest forbedre sundhedstilstanden; men fuldkommen bliver det aldrig på grund af vores selviske levemåde. Gud har nemlig skabt os sådan, at vort fysiske og psykiske system påvirkes af vort moralske liv, som har indflydelse på vores fysiske tilstand.

Følgerne af forfaldet forårsager skader og vanskabshed hos uskyldige børn. Ingen retfærdighed findes der i blandt os. Hvem som helst kan blive et offer. Enten er vi født med skader eller også pådrages det os. Det moralske forfald har medført sådanne nedarvede deformiteter.

Følgerne af forfaldet forårsager sygdom og skrøbelighed. Det er vilkårene ned igennem alle slægtled og det til trods for lægevidenskabens fremskridt. Tænk på alle de lande som i stedet for at søge hjælp hos den levende Gud påkalder afguderne. Devalueringen af det enkelte menneskes liv har medført fattige levevilkår, urenhed og sygdom. Gennemsnitslevealderen er blevet reduceret meget betydeligt. Der hvor Kristi evangelium er nået frem, har man oplevet en moralsk forhøjnelse og en bedre social velfærd. Dette har højnet levegennemsnitsalderen.

Det første menneske havde et fuldkomment legeme. Det fungerede uden brist og mangler og producerede hele tiden sunde celler. Forklaringen på dødsfald, på grund af alder er den at cellerne ophører med deres reparations arbejde. Videnskaben i vore dage forsker i at øge menneskets celleproduktion også i høj alder. På den måde vil de forøge levealderen til langt over 100 år; men herfra og til udødelighed er der et stort uopnåeligt spring; selvom mange videnskabsmænd er vældig optimistiske.

Hvert syvende år fornyer hele legemet sig normalt. Synes at syvtallet er yderst interessant i dette sammenhæng. Når celleproduktionen går i stå bliver vi gamle og svagelige og dør. Legemsfunktionerne er kommet ud af balance som følge af syndefaldet. Denne nedbrydelse af legemet gør også sin indflydelse gældende på sjælen.

Salme 103 vers 15-16: Vores liv på jorden er som græsset, som markblomster, der hurtigt forsvinder. Blæsten gør en ende på blomsten, man skulle tro, den aldrig havde været der.”

Selvisk indstilling kom med syndefaldet, ingen ære til Gud. Dette motiverer til et syndigt liv.

Adams forfærdelige vej åbnede op for fristelsens flodbølge og bragte synd og død ind i hans slægt. Gud afkortede langsomt menneskets levealder. Salme 90 vers 10-11: ”Vi kan forvente at leve, til vi er halvfjerds, måske nogle kan nå at blive firs. Selv vore bedste år har nok af problemer; men tiden flyver afsted, snart er alt forbi.”

Vi er alle udsatte. Forfald og død er de forhold vi lever under. Dette frembyder også fristelser til synd og forkerte valg.

Jesus er vor redning. Guds frelses gave til os er hans egen Søn. Han gav sit liv for os. Han blev gjort til synd for os. Tog al vor synd med sig op på korset. Nu har vi muligheden og redningen fremfor os. Vi kan blive frelst, og ånden i os bliver levende gjort og forenet med Gud, alle tings Skaber. Gud er min far.

Endnu en WordPress-blog