Sejr i kriserne

Sejr i kriserne!

Bøj knæ
Der er to sider i det kristne liv. Det forholder sig ikke ens for os alle. Livsbanerne er forskellige; men vi oplever alle prøvelser og kriser, både som enkelt personer, samt i fællesskaber og menigheder.

Hvordan kommer vi sejrende igennem?

Vi kan hente svarene i Bibelen.

Når vi taler om prøvelser kan vi tage frem Simon Peter. Jesus forudsagde at han ville fornægte ham tre gange. Jesus sagde at både han og de andre disciple ville blive sigtet som hvede. Det hører med til discipelskab at blive prøvet. Når det sker, går Jesus i forbøn for os siger Bibelen. Jesus sagde det til Peter: Jeg bad for dig at din tro ikke måtte svigte.

Hemmeligheden eller svaret på spørgsmålet om hvordan vi kommer sejrende igennem kriser er bøn og forbøn. Jeg tror at mine forældres bønner, og ikke mindst min fars bønner har været min styrke og hjælp ud af kriser. Uden bøn vil vi ikke kunne sejre. Kriser er noget der ryster, og det er prøvelse og trængsel. Når det sker, er det svært at se hvor vejen går. Tak og lov at også Jesus går i forbøn for os. Måske er der ingen der tænker på dig; men skønt er det at vide. Jesus går i forbøn for os og han hører selv det mindste suk fra vort hjerte.

Personlige kriser forekommer; men også kriser i menigheds sammenhæng forekommer. Vi læser i Apostlenes Gerninger om bønnens betydning. Bøn er nødvendig for at kunne sejre, så det ikke fører til tab i vore liv; men derimod fremgang. Det kan godt være at der er noget i krisen der bliver ødelagt. Det kan godt være at der er noget i krisen der ikke er perfekt, forkerte valg og andet som giver en følelse af nederlag og kaos. I Guds time genoprettes den prøvedes liv til noget helt fantastisk. Det er et mirakel. Vi burde takke Gud når vi ser sådanne mirakler.

I Apostlenes Gerninger læser vi om en situation, hvor den første menighed kom i krise. Jeg tror vi har brug for at lære noget, eller at forstå noget om krise. Lad os aldrig gå rundt og tro at det aldrig kan ske for os. Det kan ske for alle. Jesu disciple kom i krise. Den første menighed kom i krise. Kriser er meget forskellige og umulige at sammenligne. I den første menighed var der forfølgelse. Apostlene blev slæbt for rådet, pisket og de fik forbud om at de ikke måtte prædike evangeliet for folket. Sådan en situation burde jo standse de kristne; men det modsatte skete. Menigheden krøb ikke i skjul for rådets og jødernes vrede. De begyndte at bede. Fælles bøn er noget meget stærkt. Noget af det stærkeste vi kan læse om igennem hele vor Bibel. Vi ved hvordan det endte med at stedet hvor de var forsamlet rystede, og de blev alle fyldt med Helligånden. De blev udrustede med overnaturlig guddommelig kraft, og det gav dem en ukuelig frimodighed, som vi behøver i dag mere end nogensinde. Evangeliet blev forkyndt i hele Jerusalem. Krisen kom for at gøre de kristne tavse; men udfaldet blev anderledes. Guds rige voksede. Der blev ikke brugt smarte og moderne metoder.

Hvad skete?

Gennem menighedens bøn. En menighed har brug for nogen der kan stride og vinde troens kamp.

Et andet sted i Apostlenes Gerninger var der en ny krise i menigheden. Peter var blevet grebet og smidt i fængsel. Peter var menighedens leder, og enhver ved hvad det betyder for en menighed, når lederen ikke mere kan være til stede. Den første menighed kendte vejen i bøn til Gud. De bad vedholdende i bøn til Gud for Peter og hele situationen. I dag er der kristne ledere der fængsles, måske ikke lige her hos os; men i andre lande hvor der er kristendomsforfølgelse. Vi må takke Gud for at vi har det så godt som vi har det. Vi ved ikke hvor længe det varer. Vi må også huske at bede for de kristne i de lande hvor der er forfølgelse. Vi kan marchere i protest mod uretfærdighed i vort demokratiske land. Det kan ikke lade sig gøre i alle lande. Her er selv demonstrationer forbudt. Et er sikkert. Vi kan bede. Himlen er altid åben og modtagelig for vore bønner.

Lad os bruge tid på at bede og kæmpe troens gode strid. Kriser kan opstå på grund af at vi ikke beder. Økonomiske kriser kan opstå fordi vi ikke beder, og fordi de midler vi modtager bruges forkert. Vi beder måske med de forkerte motiver, så må vi se at få rettet ind, og bede efter Guds vilje.

Hvorfor er vi blevet så menneskelige, så naturlige, så kloge og uafhængige? Vi slår kun på de menneskelige strenge, og lever under almindelige livsvilkår med egne planlagte ideer og meninger.

Hvorfor beder vi ikke til Herren om at lede os af rette veje? Hvorfor beder vi ikke til Herren om at hjælpe os og opfylde vore behov? Han ved på forhånd alt om vort liv, og han vil være der for os.

Bøn1

 

Endnu en WordPress-blog