Bileam!

Alle har vi forskellige talenter. Bileam var en inspirerende taler, udrustet med Ånden. Han var en begavet profet og han vidste hvordan man skulle bede. Han havde ovenikøbet himmellængsel. Han troede på et liv efter døden. Alligevel gik han forkert af vejen og mistede Guds velsignelse. Han advarer os mod at stole på de ydre gaver; uden indre kvalitet. Vi advares også imod at fortsætte med at bede om Herrens vilje når vi godt ved det, fordi han allerede har gjort det klart for os.

Vi advares imod at fortsætte med at gå egne veje; når ovenikøbet et æsel kan fortælle os at det er dårskab. Vi advares også imod at blive vred på et æsel som på den måde advarer os. Vi må tage os i agt for at tale om Guds ære offentligt og så samtidigt privat følge vore egne interesser. Det er et kendetegn på at vi er i fare for at falde i samme snare som Bileam – og for en tragisk historie det da ville blive.

Læs historien om det talende æsel i 4. Mosebog kapitel 22 vers 13-35.

Næste morgen sagde Bileam til sendebudene: »I må hellere vende hjem, for Herren siger, at jeg ikke må følge med jer.«

Sendebudene vendte så tilbage til kong Balak med uforrettet sag. Men Balak gav ikke op. Han sendte endnu flere af sine mest betroede ledere af sted. Da de nåede frem, sagde de: »Kong Balak beder dig inderligt om at komme. Han lover dig store æresbevisninger og en god betaling. Ja, han vil give dig hvad som helst, du forlanger – bare du vil komme og forbande disse mennesker.« Men Bileam svarede: »Om han så giver mig et helt palads fuldt af guld og sølv, har jeg ikke magt til at handle imod Herren min Guds vilje. Men bliv her i nat – så skal jeg finde ud af, om Herren har noget at tilføje til det, han allerede har sagt.« Samme nat sagde Gud til Bileam: »Når du er så opsat på at følge med disse mænd, så gør det bare – men du må ikke gøre andet end det, jeg siger til dig.«

Næste morgen sadlede Bileam sit æsel og fulgte med sendebudene tilbage. Men Gud var vred over, at Bileam var så forhippet på at tage af sted – og derfor sendte han en engel i forvejen for at blokere vejen. Da Bileam og hans to tjenere nu kom ridende, fik Bileams æsel pludselig øje på Herrens engel, der stod på vejen med draget sværd. Æslet drejede straks fra vejen og gik ind over marken, men Bileam slog æslet og tvang det tilbage på vejen. Så stillede Herrens engel sig længere fremme på et sted, hvor vejen løb mellem to vingårdsmure. Da æslet så englen, der blokerede vejen, prøvede det at klemme sig forbi langs muren, og Bileams ene fod kom i klemme. Endnu en gang slog han på æslet. Herrens engel stillede sig nu længere fremme på vejen på et sted, der var så snævert, at æslet umuligt kunne komme uden om englen. Så lagde æslet sig ned på vejen.

Nu blev Bileam rasende. Han slog æslet værre end før, men i det samme gav Herren æslet mund og mæle. »Hvad har jeg gjort, siden du nu har slået mig tre gange?« sagde æslet. »Du har gjort mig til grin,« hvæsede Bileam. »Hvis jeg havde haft mit sværd med mig, havde jeg slået dig ihjel på stedet.« »Du kender min trofasthed,« fortsatte æslet. »Har jeg før været ulydig imod dig?« »Nej,« indrømmede Bileam.

I det samme åbnede Herren Bileams øjne, så han fik øje på englen, der stod med draget sværd på vejen. Da kastede Bileam sig til jorden. »Hvorfor slog du dit eget æsel så voldsomt?« spurgte englen. »Det var jo mig, der stod i vejen for at standse dig, fordi du var mere opsat på at gøre din egen vilje end Guds vilje. Tre gange så æslet mig og veg tilbage. Det blev din redning, for var det ikke sket, havde jeg for længst slået dig ihjel og ladet æslet leve.«

Da indrømmede Bileam: »Jeg har syndet. Jeg vidste ikke, at det var dig, der forsøgte at standse mig. Jeg vil straks vende om, hvis jeg har handlet forkert.« Herrens engel svarede: »Følg bare med mændene, men du må kun sige det, jeg giver dig lov til at sige.« Så fortsatte Bileam rejsen.