Sjove historier

Smølf1

 

To drenge, Tom og Jesper sad og snakkede, da præsten kom forbi:

  • Og hvad laver I så? Spurgte præsten.
  • Vi lyver svarede Tom. – Den som lyver bedst får en cola.

Fy da, sagde præsten. – Da jeg var en lille dreng løj jeg aldrig!

  • Stik ham colaen, sagde Jesper

________________________________

Professor Andersen kom på hospitalet med begge ører kraftigt forbrændt. Overlægen spurgte: Hvordan er det dog gået til?

– Jo, sagde professor Andersen, jeg stod og pressede mine bukser, og så ringede telefonen, og jeg sagde: Hallo, professor Andersen.

Overlægen forstod, at det kunne ske, hvis man var lidt distræt. Men hvad så det andet øre? – Ja,  det var da jeg ringede efter ambulancen.

Da Kresten som fra barnsben havde lært at svare enhver sit, havde passeret de 80 år, opsøgte han landsbyens kæmner med følgende spørgsmål:

– Hvis a henter min aldersrente den føst og dør den fjerde, hvordan ska a så forholde mæ?

Kæmneren svarede: – Du skal forholde dig rolig, Kresten.

To ældre fiskere sad ved Vorupør og nød udsigten over havet og det gode vejr.

En stor mercedes på tyske plader standsede og en mand kom hen til dem og spurgte om noget, men de forstod ham ikke og rystede på hovedet. Han spurgte dem herefter på engelsk, men igen rystede de på hovedet. Igen spurgte han dem på et tredje sprog – men med samme resultat, hvoefter han kørte bort. Den ene fisker sagde: – Måske skulle man lære sprog.

Den anden fisker svarede: – Hvorfor det? Han kunne tre, men det hjalp ham da ikke.

________________________________________

En protestant, en katolik og en jøde diskuterer om hvornår livet begynder:

Protestanten: – Det begynder ved fødslen.

Katolikken: – Det begynder ved undfangelsen.

Jøden: – Livet begynder når hunden er død, og ungerne er flyttet hjemmefra.

Sognet skulle have ny præst, og der var nu afskedsgudstjeneste med den afgående. Gamle Kathrine var med, og hun kneb en tåre, da hun efter gudstjenesten hilste af med præsten. – Nåh, Kathrine, sagde præsten med et lille glimt i øjet, græd nu ikke; det kan jo hænde, du går hen og bliver meget bedre tilfreds med den nye præst. – Ak, nej, Hr. Pastor, svarede Katrhine, nu har der været tre præster her ved kirken, i min tid og de er kun blevet ringere og ringere.

 ——

Spørgsmål til skolelæreren!

Drengen spurgte skolelæreren: – Kan man blive straffet for noget man ikke har gjort?

Svaret lød: – Selvfølgelig ikke! – Ok, sagde drengen, jeg har ikke lavet mine lektier.

 Peter med sin hundehvalp.

Peter havde fået en hundehvalp og gået til træning med den.

Nu ville han se om træningen havde virket. Han lod hunden ligge i bunden af sin åbne sportsvogn; mens han gik langsomt væk fra den og sagde: ”Bliv, du bliver der! Du bliver der!”

En betjent, som kom gående prikkede ham på skulderen og sagde: ”Var det ikke bedre at trække håndbremsen?”

 Høreapperatet!

Jeg har lige købt et nyt høreapperat.

Nå, hvad kostede det? – Halv to….

——

Hej Haj!

En ateist var roet rigtigt langt ud for at fiske. Pludselig ser han en hajfinne stikke op af vandet.(skummel baggrundsmusik dadadada) Hajen springer op og knuser hans lille båd. Ateisten svømmer for livet, men han kan godt se, at hajen indhenter ham, så han råber desperat: ”Hjælp Gud!!!” Tiden stopper. Han ligesom flyver, svæver over vandoverfladen, da en kæmpe lyskegle rammer ham (dadadadam). En majestætisk røst lyder fra himlen. ”Hvorfor kalder du på mig? Du tror jo ikke på mig!” Nej, du findes jo ikke”, fastholder ateisten. ”Hvorfor kalder du så på mig?” spørger Gud. ”Fordi…. Kan du ikke få hajen til at tro på dig?” skriger ateisten.

Plask! Han er tilbage i vandet, og han vender sig lige tidsnok til at se hajen gøre sig klar til sit sidste angreb. Det sidste ateisten hører er hajen synge: ”Mad! – halleluja AMEN.”

De to kirkemus.

To kirkemus mødte hinanden for første gang. Den ene mus spørger så den anden, om den er glad for at bo i kirken, og får et noget tøvende svar: – Tjo, men der er bare sådan en forfærdelig hylen og piben, og jeg kan faktisk aldrig få ro!

Jamen hvor bor du da?

I kirkeorgelet!

Så skulle du bare komme hjem til mig, i kirkebøssen er der aldrig noget , som fortyrrer!

Religionens fornøjelser.

Kom og spis flæskesteg på lørdag, sagde den katolske biskop til rabbineren.

Desværre, min religion tillader ikke, at jeg spiser svinekød.

Det var synd, det smager ellers dejligt. Det sku De nu prøve!

Men de kan da komme til middag hos os på lørdag, sagde rabbineren. Tag Deres kone med.

Desværre sagde biskoppen, min religion tillader ikke, at jeg gifter mig.

Det var synd, sagde rabbineren, det er ellers dejligt. Det sku De nu prøve.

Min far er stærkest.

To små drenge var blevet uvenner, den ene var politimesterens søn, den anden præstesønnen. Da uenigheden ikke kunne løses på drengelig vis, tydede de til fædrenes styrke.

Pas dig selv, min far kan sætte din far i fængsel! sagde politimesterens søn.

Du kan passe dig selv, for min far kan bare begrave din far! svarede præstesønnen.

Søndagsskolelæreren havde undervist om den barmhjertige samaritaner. Søndagen efter ville hun kontrollere, hvor meget børnene huskede af det, hun havde fortalt.

Hvem hjalp den stakkels mand, som blev overfaldet? Spurgte hun. Ivrigt udbrød en lille pige: – den barmhjertige amerikaner!”

Den store læge.

Lille Karin havde netop lært at læse. Hun stavede sig igennem avisen og pludselig udbrød hun:

– Mor er Gud syg?

– Nej hvorfor det?

– Det står i avisen, mente Karin og læste op fra dødsannoncerne:

– Gud har netop taget doktor Andersen hjem til sig.

Den kvindelige præst.

En kirke skulle ansætte en ny præst. Selvom en af lederne protesterede,  valgte de at ansætte en kvinde.

Efter at den nye præst havde været ved kirken nogle uger, inviterede en af kirkens medlemmer hende med ud at fiske.

Manden, der havde protesteret, gik med på at lægge båd til og selv tage med.

De gik ombord i båden og roede ud på søen. Da de skulle i gang med at fiske, opdagde de, at de havde glemt deres madding i land. ”Så må vi jo ro tilbage,” sagde en af mændene.

Det er ikke nødvendigt sagde præsten, der stod ud af båden og gik hen over vandet mod bådbroen.

Den gamle brokkefyr sagde: ”Der kan du selv se, at vi aldrig skulle have ansat en kvinde. Hun kan ikke engang svømme!”

Den største løgner.

En præst kom forbi en flok drenge, der sad i kreds på gaden omkring en lille hund.

Hvad gør I med hunden? spurgte han.

Den der fortæller den største løgn skal have den.

Men børn dog, sagde den forfærdede præst. Hvad er det dog I siger. Da jeg var ung løj jeg aldrig.

Han skal have hunden, sagde den største af drengene.

Med præstens hjælp.

Ole var ude at købe ind, men han havde glemt huskesedlen. Der var en ting han skulle have købt, men ikke kunne huske. Ligemeget hvor meget han grublede, kunne han ikke komme på det, så derfor tog han varerne og gik. I døren mødte han præsten. Da vendte han sig brat om og gik tilbage og sagde: Det var jo tørfisk!

Jerikos mure.

Præsten var inviteret til kristendomsundervisningen i skolen og spurgte Peter:

– Hvem væltede Jerikos mure?

Peter var et stort spørgsmåltegn; men fattede sig hurtigt og svarede:

– Det véd jeg ikke; men det var i hvert fald ikke mig!

Præsten morede sig en del over det svar og måtte ringe til Peters far for at fortælle historien.

Men han forstod den heller ikke rigtigt og sagde:

– Når Peter siger, det ikke er ham, så er det ikke ham, Peter lyver aldrig!

Peters far var medlem af sognerådet, hvor der skulle være møde samme aften.

Han fortalte her om præstens opringning om Jerikos mure.

– Ja, ja, sagde sognerådsformanden, kan vi ikke finde synderen, så må kommunen vel betale!

Spejderånd.

Peter fra en lille stationsby var blevet KFUM-spejder, og en dag, da lederen spurgte, om han havde gjort nogle gode gerninger, svarede Peter:

”Jow, den annen daw hjalp A tow gammel kvindfolk så di ku no å komm mæ æ tog!”

”Ja, det var da godt, hvordan bar du dig så ad med det?”

”Jow, A pust wor schæferhund etter dem!”

Hos frisøren.

Præsten var kendt for sine lange prædikener. En dag observerede han en mand, som forlod gudstjenesten midt under prædikenen og først kom tilbage under den sidste salme. Da gudstjenesten var slut, spurgte præsten, hvad der var sket. – Jeg skulle til frisør, forklarede manden. – Jamen, hvorfor fik du ikke ordnet det før gudstjenesten? – Fordi jeg ikke trængte til at blive klippet dengang.

En blondine historie.

En blondine kalder på sin kæreste: ”Skat, kom lige og hjælp med det her puslespil. Det er altså ret svært” ”Hvad skal det forestille?” spørger kæresten. ”Ud fra billedet på æsken skal det blive til en tiger,” siger hun og viser ham æsken og bunken af brikker, der ligger spredt ud over hele bordet. Kæresten tager hendes hånd og siger tålmodigt: ”Vi kan ikke sætte de brikker sammen til en tiger, skat. Læg nu alle de Kellogg’s Frosties tilbage i kartonen.”

Vejviser!

En omrejsende vækkelsesprædikant standsede en dreng i en lille by, hvor han holdt møder, og spurgte efter posthuset.

-Anden gade på højre hånd.

-Du er en kvik, lille fyr, sagde prædikanten, ved du hvem, jeg er?

– Næh!

– Jeg er den mand, der taler ved de store vækkelsesmøder i forsamlingshuset. Hvis du kommer i aften, skal jeg vise dig vejen til himlen.

– Den må du længere ud på landet med, svarede drengen. Du ved jo ikke engang, hvor posthuset er.

Syv års stilhed.

En ung fyr melder sig til et munkekloster og tager et løfte om stilhed. Det er ham nu tilladt at sige kun to ord efter syv års stilhed. Efter syv år bringes han for ældsterådet for første gang for at sige sine to ord. Han siger: ”Kolde gulve.” De ældste nikker og sender ham væk igen. Syv år går igen, og han skal sige sine to ord. Han rømmer sig og siger: ”Dårlig mad.” De nikker og sender ham væk. Endnu syv år går, og han skal sige sine to ord. ”Jeg stopper,” siger han så.”Det undrer os ikke!” siger ældsterådet. ”Du har ikke bestilt andet end at brokke dig, lige siden du kom her….”

En præst og en taxichauffør døde og kom begge i Himlen. Sankt Peter stod ved perleporten og ventede på dem.

– Kom med mig, sagde han til taxichaufføren.

Taxichaufføren gjorde, som han fik besked på, og Sankt Peter førte ham til et smukt beliggende landsted. Der var alt hvad hjertet kunne begære – lige fra svømmepøl, havudsigt og golfbane og engle der serverede læskende drikke og delikate retter.

Wauuv, tusind tak, sagde taxichaufføren.

Dernæst vendte Sankt Peter tilbage til præsten, som havde observeret, hvad der overgik taxichaufføren.

– Kom med mig, sagde Sankt Peter og førte dernæst præsten hen til en faldefærdig hytte med en smal træseng og et gammelt, sort/hvidt fjernsyn.

Vent lidt, sagde præsten. Jeg tror der er sket en fejl. Var det ikke mig, der skulle have været på landstedet? Når alt kommer til alt er jeg præst og har uge efter uge prædiket Guds Ord.

Sandt nok, svarede Peter. Men når du prædikede, faldt folk i søvn. Når taxichaufføren derimod kørte bil, så bad folk.

Liv efter døden.

Tror du på et liv efter døden, spurgte chefen en af sine medarbejdere. – Ja, det gør jeg da, svarede medarbejderen forundret. – Så forstår jeg bedre, sagde chefen.– I onsdags, da du havde fri for at gå til din bedstemors begravelse, ringede hun og spurgte efter dig.

Vet du varför dansken kryper omkring när han handlar i affären? Nej varför? För att han letar efter lågpriser.

En man och en kvinna gifte sig när mannen sa: ”jag ska älska dig tills jag blir hundra år.” Kvinnan svarade: ”Jasså och sen ska du naturligtvis ränna efter andra…”

Varför kunde inte Jesus födas i Norge? Svar: Det fanns ju inga vise män i öster.

En far og hans søn kom trækkende med deres æsel. ”Hvorfor rider I ikke på æslet? Det er da meget nemmere, sagde folk langs vejen. Så satte den trætte far sig op på æslet. Men snart hørte han folk sige: ”Se den far! Han skulle skamme sig at lade den stakkels dreng gå på sine trætte små fødder.” Faderen skyndte sig af skifte plads med sønnen. Men snart hørte de nogen sige: ”Ja, sådan er nutidens ungdom!” Nu satte de sig begge to op på æslet, men så beklagede folk sig over det stakkels lille æsel, der skulle bære to…! Faderen og sønnen steg straks af æslet og bar det tunge dyr på deres skuldre. ”Se der! Der er nok nogen, ser skal prale af deres foretagsomhed og godhed mod dyret. De må være skrupskøre!” Udmattede snublede de to bærere kort efter, og alle tre faldt i en dyb grøft. ”Ha! De ligger, som de selv har redt! Lad dem bare selv komme op!” sagde folk. Sådan går det, når man lider af frygt for, hvad mennesker mener.

Bjergbestigeren.

En bjergbestiger var på vej op af en bjergside på Mount Everest, da han mistede sit fodfæste og begyndte at rutsche mod afgrunden – til den visse død! På vej ned var han så heldig at gribe fat i en busk, der groede på stenene. Han var godt klar over, at han var helt alene på bjerget men råbte alligevel: ”Er her nogen?” Tavshed. Igen skreg han: ”Er her nogen?!” Igen lød der intet svar. Han begyndte at få ondt i armene af at klamre sig til busken og forsøgte en sidste gang: ”Er her nogen?” Pludselig lød en kraftig, rungende stemme: ”Jeg er her.” ”Hvem er du spurgte bjergbestigeren.” ”Jeg er Gud.” ”Hjælp mig!” råbte bjergbestigeren desperat. ”Slip busken, og jeg skal nok gribe dig,” sagde stemmen. Der var stille i lang tid… ”Er der nogen andre til stede?!”

Spørgsmål til trafikministeren: Hvordan vil De forbedre sikkerheden i sovebusserne? Svar fra ministeren: ”Jeg vil opfordre passagererne til at være mere vågne.”

Lille kasper havde svært ved at huske, hvad de to første mennesker hed på jorden. Hans mor skrev en lille seddel: ”Adam og Eva” – og satte den fast i bukselinningen. I skolen blev kasper nu spurgt, hvad de to første mennesker hed på jorden. Et kik bag livremmen: ”Adam og Eva”. –Fint – ved du også hvad de to sønner hed? Vild forvirring og kikken rundt i bukserne. – ”Hennes & Mauritz.”-

Jeg har lært at skrive.

Lille Peter kommer styrtende hjem fra skole og råber: “Mor, jeg har lært at skrive i dag!” “Nå, og hvad har du så skrevet?” “Det véd jeg ikke, for vi har ikke lært at læse endnu.

Ved tanken.

En præst ventede i kø ved en benzinstation for at tanke op lige før påskeferien. Ved tankstationen var en betjent, og den unge medarbejder tankede lynhurtigt for at arbejde sig igennem køen med de mange biler. Til sidst var det præstens tur. ”Jeg beklager ventetiden,” sagde tankpasseren til præsten. ”Det lader til, at alle venter til sidste øjeblik med at forberede sig til deres lange tur.” ”Jeg véd hvad du mener sagde præsten. Det er det samme i mit erhverv.”

Far er en tøsedreng.

En sommeraften var det et voldsomt tordenvejr. En mor var ved at putte sin lille dreng i seng og skulle lige til at slukke lyset, da han sagde: – Mor vil du godt sove hos mig i nat? Moderen smilte og gav ham et beroligende knus. – Det kan jeg ikke skat, du véd godt at jeg skal sove nede ved far, sagde hun. Efter et stykke tid brød drengen tavsheden: – Sådan en tøsedreng.

Urolig kirkegænger.

Efter gudstjenesten sagde præsten til en kvinde: ”Jeg bemærkede, at din mand gik rundt i midtergangen midt under prædiken. Jeg håber ikke, at jeg sagde noget, der gjorde ham fornærmet.” ”Overhovedet ikke,” sagde kvinden. ”Min mand har gået i søvne i årevis.”

Stilhed i kirken.

En lærer i børnekirken spurgte børnene lige før de skulle tilbage til kirken: “Hvorfor er det nu, at det er vigtigt at være stille i kirken?”

Mette svarede: “Fordi de voksne sover!”

I øfgle en uerndsøeglse på Cmabrigde Uinvertisy, bteyedr det ikke noget i hivklen rkækefløge bgotsavrene såtr i et ord, det esente vgitgie er at det frøtse og sdiste bgosatv i odret er på de rtete padlser. Rseten kan ingie vloaypk men du vil stadig vræe i snatd til at lsæe det. Det er frodi den mnenesekilge hejrne ikke lesær hevr bgotsav, men ordret som en hleehd.

Sange for fartgale.

80 km/timen: Ingen er så tryg i fare.

110 km/timen: Nærmere Gud til dig.

160 km/timen: Jeg er på vej til himmelen.

220 km/timen: Jeg er i Herrens hænder.

Præsten: Så spørger jeg Dem, hr. legetøjsfabrikant, vil De have Bente, som hos Dem står?

Legetøjsfabrikanten: Yoyo!

En sen aften da præsten var på vej hjem mødte han i halvmørket sin gamle ven Thorvald, som desværre igen var meget omtåget og uklar i blikket.

Præsten sukkede og sagde: ”fuld igen!”

Thorvald lettede på hatten og sagde: ”det samme her”.

Islandske cyklister på motorvejen.

Bilister underrettede i går Roskilde politi om fire cyklister på Holbækmotorvejen. Det viste sig at være fire islandske turister, skriver DAGBLADET Roskilde. De fire islændinge er på ferie i Danmark og med fuld oppakning trampede de mod Kalundborg ad motorvejen, inden en patrulje fik kontakt med dem. De fire cyklister havde godt nok undret sig over, at bilerne havde kørt lidt stærkt, men var i øvrigt meget begejstrede for den ualmindelige brede cykelsti, som vigesporet udgjorde. Og samtidig var de glade for den smukke natur langs vejen, oplyser vagthavende ved Roskilde politi.

Den kristne hest.

Der var en præst, som havde en hest til salg og en landmand, som gerne ville købe den. Da de havde enedes om en pris, forklarede præsten, at hesten var blevet temmelig religiøs, efter at være blevet redet så mange år af en præst.

“For at få hesten til at gå,” forklarede præsten, “skal du bare sige ‘Pris Herren’. For at få den til at stoppe igen, skal du sige ‘Amen'”.

Landmanden sprang i sadlen for at ride hesten hjem og råbte: “Pris Herren”. Hesten satte straks af sted i galop. Hurtigere og hurtigere gik det – lige imod en skrænt.

Landmanden havde glemt kodeordet for at få hesten til at stoppe. “Prrr, prrr” råbte han, men hesten stoppede ikke. Hesten og landmanden var lige ved at springe ud over skrænten, og landmanden troede, at nu ville han møde sin skaber.

Så han bøjede hovedet og hviskede “Amen”. I det øjeblik stoppede hesten – to skridt fra skræntens kant. Landmanden kiggede ud over skrænten ned på de skarpe sten, og overvældet af, at hans liv var blevet sparet, råbte han glad: “Pris Herren”.

Under et skænderi siger en mand til sin kone: “Jeg var et fjols da jeg giftede mig med dig”. Og hans kone svarer:” Ja, skat, men jeg var forelsket og lagde ikke mærke til det”.

Endnu en WordPress-blog


by Bliss Drive Review