Moses barnet.

Det første vi ved om Moses er at han græd. Det var det eneste han kunne gøre. Resten måtte hans familie gøre. Forældrene samarbejdede. De sankede siv, lavede en kurv og sørgede for at den blev vandtæt ved at bruge tjære. Storesøsteren spillede også sin rolle, selvom hun var ung. Den troende familie satte deres nyfødte barn ned i elven i et hedensk land. I dag kan det være noget lignende. Troende forældre har placeret deres børn på det oprørte hav som et moderne samfund repræsenterer. Sivet er bønnerne som bliver vævet til en kurv der beskytter barnet. Elven er kærligheden barnet får fra sine forældre og nærmeste familie. Ligesom familien til Moses satte deres lid til Guds suveræne magt, kan vi gøre det samme i dag. De som stoler på Gud sætter Gud på arbejde. Det at lille Moses græd rørte ved faraos datters hjerte. Alt kan bruges i Guds tjeneste.