Simeon

Menneske mand fra GTVi kan læse om Simeon i 1. Mosebog kapitel 34: vers 25-31: ”Men tre dage senere, da smerten efter den lille operation var på sit højeste, greb to af Dinas brødre, Simeon og Levi deres sværd og gik uhindret ind i byen og dræbte samtlige alle mænd der – deriblandt også Hamor og Sikem. Så hentede de Dina i Sikems hus og vendte tilbage til lejren med hende. Og alle Jakobs sønner gik ind i byen og plyndrede ligene i husene og alt, hvad der var. På denne måde fik de hævn over den voldtægt, der var overgået deres søster. De konfiskerede alle får og okser og æsler i byen og på marken og udenfor; alt tog de med sig – alt, der havde nogen værdi; og kvinderne og børnene tog de til fange. Byen var således gennemplyndret. Men Jakob bebrejdede Simeon og Levi, hvad de havde gjort. ”Det er en køn suppedas, I har sat mig i.!” sagde han. ”Nu kan jeg takke jer for, at landets øvrige indbyggere, kana’anæerne og perizzitterne, er blevet mine fjender! Vi er kun få og hvis de slår sig sammen, er det sket med os.” ”Synes du måske, at Sikem skulle have lov at behandle vor søster som en skøge?” svarede de.”

Der siges om Simeon og Levi i kapitel 49: vers 5: ”Simeon og Levi, I er to alen af ét stykke! I bruger vold og hårde ord.”

Det man helst vil tro er at Simeons omsorg for sin søster Dina var begrundet med en ægte moralsk reaktion på Sikems opførsel; men når det kommer frem på den rigtige måde er det mere sandsynlig at motivet var udsprunget af en såret stolthed.

Hans reaktion var ond. Han og hans bror Levi opførte sig så forfærdelig at deres far ikke havde andet end fordømmelse for dem begge. Simeons stamme stadfæstede hans værste frygt. Hans bror Levi måtte bryde med sin fordærvede bror.

Endnu en WordPress-blog