Metusalem

Menneske mand8Metusalem betyder = hans døds bytte.

Vi læser om Metusalem i 1. Mosebog kapitel 5 versene 21-27: ”Enok, der levede i nært fællesskab med Gud, var 65 år gammel, da hans søn Metusalem blev født. Efter Metusalems fødsel levede Enok endnu 300 år og fik sønner og døtre. Han var 365 år gammel og i nær forbindelse med Gud, da han pludselig forsvandt; for Gud tog ham til sig. Metusalem var 187 år gammel, da hans søn Lemek blev født. Efter Lemeks fødsel levede Metusalem endnu 782 år og fik sønner og døtre. Han døde 969 år gammel.”

Metusalem er mig bekendt den ældste mand nogensinde. Det er lige til guinness rekord bog.

Metusalem havde en far som altid gik i takt med Gud. Det var ved hans fødsel at faderen Enok begyndte at vandre med Gud. Det var måske Metusalems fødsel der var årsagen til at Enok blev så dybt grebet ved dette nye liv der var kommet til verden, at han begyndte en endnu nærmere kontakt med Herren. Mange andre fædre har følt det samme når deres førstefødte søn kommer til verden. Ansvarsfølelsen vokser frem og alvoren går op for faderen. Han bør være et godt eksempel og se til at vænne drengen til at gå Guds vej.   Enok svigtede aldrig. Jeg kan sige det samme. Jeg har haft et godt eksempel i min far. Han har vist mig vejen og selv gået foran. Dette kan gå i arv. Metusalem gik i sin fars fodspor og vandrede videre med Gud og da han selv fik en søn der hed Lemek havde han det samme privilegium. Det er godt at vandre i nær kontakt med den Almægtige.

Enok forsvandt fra jorden for at være endnu nærmere Gud; Metusalem fortsatte med at leve sit liv på jorden. Han levede så længe at han blev det ældste menneske jorden kender; men der står ikke så meget om hans liv og vandring.

Slægtsregisteret ser således ud: Enok, Metusalem, Lemek og NOA.

Endnu en WordPress-blog