Abel

Menneske dreng3Abel vidner om den første død der fandt sted i verden. Den første fysiske død var ikke på grund af Guds retfærdige vrede der gik ud over nogen; men det var menneskets egen ondskab som var skyld i det.

Den første krop der blev begravet var ikke Adams, selv om han var den første der syndede mod Gud. Den første begravelse var Abels, som gjorde det Gud ville. Han havde ikke gjort noget der fortjente hans død. Abel er det første menneske der profetisk viser hen til Jesus der døde på korset.

Det første menneske der blev begravet var ikke en udenforstående fjende som havde ødelagt et smukt og trygt hjem hos den første familie. Det første menneske blev begravet fordi et familiemedlem var misundelig.

Hvorfor giver mennesket altid Gud skylden for al menneskelig elendighed? Menneskets elendighed udmunder jo i menneskets egen dårskab.

Gud har ikke fordømt os. Abel er et vidnesbyrd til menneskeheden. Abel blev myrdet; men han er ikke tavs. Han taler til os og han vidner om et bedre offer; nemlig Guds Lam. Jesus Kristus som bærer verdens synd! Det bedste et menneske kan gøre er at lytte til Guds stemme. I stedet for at give Gud skylden, begynd at lytte til Guds stemme. Det er vejen til Guds rige.

I Guds rige findes der ingen fordømmelse og ingen død.

Abel siges at betyde = vindpust.

Læs om Abel i Bibelen fra 1.Mosebog kapitel 4 versene 1-10

Kain og Abel

Adam lå med sin kone Eva, og hun blev gravid og fødte Kain. Hun sagde: »Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp.« Dernæst fødte hun hans bror Abel. Abel blev fårehyrde, mens Kain blev agerdyrker. Engang bragte Kain en offergave af jordens afgrøde til Herren. Også Abel bragte en offergave, fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte. Herren tog imod Abels offergave, men Kains offergave tog han ikke imod. Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved. Herren sagde til Kain: »Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.« Siden talte Kain til sin bror Abel, og da de en dag var ude i det fri, overfaldt Kain sin bror Abel og slog ham ihjel. Da spurgte Herren Kain: »Hvor er din bror Abel?« Kain svarede: »Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?« Herren sagde: »Hvad er det, du har gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden.

Endnu en WordPress-blog