Kain

Menneske mand2Kain var søn af Adam og Eva. Hvorfor blev han en fredløs?

Var det fordi han var misundelig på Abel? –Nej- , for det har de fleste af os været.

Var det fordi han dræbte sin bror Abel? –Nej-, for vor samvittighed dømmer os fordi vi har alle haft dræbende tanker, selvom vi ikke har sat dem ud i livet.

Årsagen til Kains situation var ikke alt det han havde gjort; men det at han ville skjule og dække over det der var sket. Han kunne have ventet ved sin døde brors krop indtil Gud kom til ham. Det at vedkende sig og bekende ind for Gud i ydmyghed er vejen til nåde. Det ser vi mange eksempler på i Bibelen. Et eksempel var Kong David senere i historien. Der kan nævnes flere. Vi er alle syndere og mangler Guds herlighed. Vi er alle skyldige ind for Gud, alle som en. Den der vil påstå at være uden synd lyver. Vejen til nåde og tilgivelse er i ydmyghed at vedkende sig det, at bekende det ind for Gud. Det er et vigtigt tema vi her taler om også i vore dage. Mennesket har ikke forandret sig på dette felt og Gud har heller ikke forandret sig.

Kain kunne også have taget Gud med til graven og der bekendt sin synd ind for Gud og det ville også have givet ham nåde. Kain gjorde noget helt andet. Han spillede uskyldig. Guds spørgsmål til ham blev besvaret med en sur og tvær indstilling. Han havde ingen respekt for Gud, ingen anger. Kain havde frygten i sig. Han var bange for at nogen skulle gøre det samme med ham som det han havde gjort med sin bror. Sådanne mennesker vil aldrig kunne skabe et paradis omkring sig. Det menneske som ønsker at tilbringe det evige liv i himlen bliver nødt til at have sin sag med Gud gjort op. Røveren på korset, bad Jesus om frelse for sit liv. Jesus på korset sagde: ”Sandelig i dag skal du være med mig i paradiset.”

Bibelen siger: at Jesus er VEJEN; SANDHEDEN og LIVET!

Læs i Bibelen om Kain fra 1.Mosebog kapitel 4 versene 1-15

Kain og Abel

Adam lå med sin kone Eva, og hun blev gravid og fødte Kain. Hun sagde: »Jeg har skabt en mand ved Herrens hjælp.« Dernæst fødte hun hans bror Abel. Abel blev fårehyrde, mens Kain blev agerdyrker.

Engang bragte Kain en offergave af jordens afgrøde til Herren. Også Abel bragte en offergave, fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte. Herren tog imod Abels offergave, men Kains offergave tog han ikke imod. Så blev Kain meget vred og gik med sænket hoved. Herren sagde til Kain: »Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.«

Siden talte Kain til sin bror Abel, og da de en dag var ude i det fri, overfaldt Kain sin bror Abel og slog ham ihjel. Da spurgte Herren Kain: »Hvor er din bror Abel?« Kain svarede: »Det ved jeg ikke. Skal jeg vogte min bror?« Herren sagde: »Hvad er det, du har gjort? Din brors blod råber til mig fra jorden. Nu skal du være bandlyst fra den jord, som har spærret sit gab op og drukket din brors blod, som du udgød. Når du dyrker jorden, skal den ikke mere give dig sin grøde. Fredløs og flygtning skal du være på jorden!« Kain sagde til Herren: »Min straf er for stor at bære. Nu jager du mig bort fra agerjorden, og jeg må skjule mig for dig og være fredløs og flygtning på jorden; så kan enhver, der møder mig, slå mig ihjel.« Men Herren sagde til ham: »Nej, hvis nogen slår Kain ihjel, skal det hævnes syv gange.« Og han satte et mærke på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulle slå ham ihjel.

Endnu en WordPress-blog