Lidt fra tiden i Trollhättan!

Dansk ovan – Svensk nedan.

Lidt fra tiden i Trollhättan!

Efter nogen tid i Sverige flyttede vi fra Kuskgatan til et nybyggeri og var de første som flyttede ind i lejligheden. Vores nye hjem var Lextorpsvägen.

Vi boede i Lextorpsvägen som i 70erne var et helt nyt sted.

Vi fik gæster af og til. Her en døve familie som boede i Trollhättan. De var oprindelig fra Ungarn. Det hændte at jeg var barnepige så at de døve kunne hygge sig med hinanden. Det var så megen snak på tegnsprog så jeg helt opgav at få en finger indført. Undskyld udtrykket; men sådan er det når døve taler sammen med tegnsprog og store armbevægelser.

I sådanne situationer var det bedste jeg kunne gøre at lege onkel Oskar eller farbror Oskar som det hedder i Sverige.

Min faster boede i Hjørring Nordjylland med hendes mand. Teah og Erik Jørgensen. Erik var Saab entusiast. De vidste jo som familie at vi boede i Trollhättan så de boede på campingpladsen og kom forbi på besøg. Han ville gerne at jeg skulle arrangere en rundvisning på Saab; men det havde jeg ikke held med. Det var svært at finde de rette instanser som kunne gøre det muligt. De boede nogle dage i Trollhättan, så vi var ude at se på seværdighederne. Jeg kendte min faster og hendes familie rigtig godt. Da jeg var i malerlære i deres by Hjørring var jeg ofte i deres hjem til aftenhygge. Jeg synes jo der var ligheder med mit eget hjem.

Når jeg arbejdede på Saab fabrikken fik jeg den store anerkendelse af min onkel Erik. Jeg skulle forklare al verdens ting. Trollhättan var for ham den store opdagelse. Desværre var det jo min kone som tog billederne. Der er næsten ingen billeder i mit album fra disse dage; hvor hun er med. Det var i de dage da mange mænd glemte at gå til frisøren.

Nok om det. Det var noget som fandt sted i 70erne i byen Trollhättan, nogle uforglemmelige dage med mange gode oplevelser.

Jeg synes jo altid jeg har været med og oplevet mange spændende og interessante begivenheder.

Oversat til svensk

Lite från tiden i Trollhättan!

Efter en tid i Sverige flyttade vi från Kuskgatan till ett nytt ställe, och var första inflyttare i lägenheten. Vårt nya hem var Lextorpsvägen.

Vi bodde på Lextorpsvägen som på 70-talet var ett helt nytt bygge.

Vi fick gäster då och då. Här en döv familj som bodde i Trollhättan. De var ursprungligen från Ungern. Det hände att jag var barnvakt så att de döva kunde roa sig med varandra. Det var så mycket prat på teckenspråk att jag helt gav upp hoppet om att få ett finger med i pratet. Ursäkta uttrycket; men så är det när döva pratar med teckenspråk och stora gester.

I sådana situationer var det bästa jag kunde göra att spela farbror Oskar som det heter i Sverige.

Min fars syster bodde i Hjørring Nordjylland med sin man. Teah och Erik Jørgensen. Erik var en Saab-entusiast. De visste att vi bodde i Trollhättan, så de bodde på campingen och kom förbi på besök. Erik ville att jag skulle ordna en rundtur på Saabfabriken; men jag hade ingen tur med det. Det var svårt att hitta rätt personer, som kunde göra detta möjligt. De stannade några dagar i Trollhättan, så vi åkte ut för att titta på sevärdheterna. Jag kände min tante (faster på danska) och hennes familj mycket väl. När jag blev lärling som målare, var jag på teknisk skola i deras stad Hjørring och då var jag ofta  i deras hem för kvällskul. Jag tyckte att det fanns likheter med mitt eget barndomshem.

När jag jobbade på Saabfabriken fick jag det stora erkännandet av min farbror Erik. Jag var tvungen att förklara en massa saker för honom. Trollhättan var för honom den stora upptäckten; därför att dom gjorde Saabbilar där. Tyvärr var det min fru som tog bilderna. Det finns nästan inga bilder i mitt album från dessa dagar; där hon är med. Det var på den tiden då många män glömde att gå till frisören.

Nu får det vara nog. Det var något som skedde på 70-talet i Trollhättans stad, några oförglömliga dagar med många goda minnen.

Jag tycker att jag alltid har varit med och upplevt många spännande och intressanta händelser.

Endnu en WordPress-blog