En rose finder sin plads!

En rose finder sin plads!

 

Roser skal man have i alle haver. Roser trives bedst på en åben solrig og varm vokseplads. De fleste sorter sætter pris på sol; men hvis de står i en alt for brændende hede, kan en hel del af dem blive angrebet af meldug og bladlus. Disse modtagelige sorter skal man derfor ikke anbringe på en varm husmur. Det skader dog aldrig med en smule læ, for blomsterne kan hurtigt tage skade af for meget blæst. Fuld skygge er ikke velegnet til roser, men en del af dem trives godt i halvskygge.

Undgå helst at plante roser i nærheden af store træer, der kan skygge og stjæle vand og næring fra roserne.

Farve valg og naboplanter!

Roser tåler ikke konkurrenter, hverken med hensyn til farver eller form. Undgå derfor at plante roser af forskellig form og farve tilfældigt sammen i et bed.

Vil man have flere slags roser i haven, får man den bedste virkning; hvos man planter dem sammen i grupper af samme slags eller med kun en slags i samme bed.
Som nabo planter kan man udmærket vælge stauder. Blå og hvide blomster passer godt sammen med de fleste rosenfarver; mens gule stauder passer godt sammen med røde roser; især de rosafarvede.
Derimod er orangefarvede roser svære at indpasse sammen med andre blomster. De vil gerne stå alene sammen med noget grønt.

Egner jorden sig?

Roser kan finde sig til rette i al slags jord.
Bedst: Porøs, muldrig jord, hvor der er rigeligt med næring.
Dårligst: Vandlidende jord eller et plantehul, der er dårligt drænet.
Sandet jord, kan forbedres med muld, tørv, kompost.
Lerjord, kan forbedres på samme måde; men dertil behøves også groft grus i massevis.

Et godt forarbejde.

Man bør aldrig plante roser, hvor der lige har vokset andre roser. Er det nødvendigt bør man udskifte jorden i 50 cm’s dybde.
Gør man ikke det risikerer man at de nye planter går ud eller trives meget dårligt på grund af jordtræthed, som de gamle roser har efterladt.
Klatrerosernes plads og vigtigste opgave er at skjule en lidt trist baggrund. Den herlige røde klatrerose med navnet: Raymond Chenault’ forvandler husmuren til en frodig blomstrende væg.

Endnu en WordPress-blog