Hvad hindrer Gud

OvergivelseDen første menighed bragte evangeliet til hele byer på én gang. Det var store folkemøder. Der skete så mange omvendelser til Kristus, at de hedenske religioner rystede i deres grundvolde. Der var nogen der blev smidt ind til løverne. De faldt for rovdyrenes tænder. Roms arenaer havde tilskuere som kunne se martyrerne blive ædt op. Det synes vel at være en mærkelig hobby; men sådant foregår også i vores verden i dag. Der er ikke så mange politikere i verden der forsvarer det. Det er ikke deres mærkesager at hjælpe kristne i lande med forfølgelse. Ofte hjælper de snarere til med lidt ekstra støtte til diktaturet og forfølgelsen. Når det gælder vort land ser det ud som om at de kristne er mere til besvær end til gavn for samfundet. Politikernes udtalelser peger ofte i den retning. Vi er dog heldigvis forskånet for fysisk tortur med døden til følge.

Det hjalp ikke at dræbe de kristne. Et hundrede kristne blev slået ihjel og tre hundrede andre gav deres liv til Kristus. De lande som har forsøgt at udrydde kristendommen, ved at henrette og dræbe, har i stedet fået øget antallet af kristne. Hele Lilleasien hørte evangeliet på to år. Apostlenes Gerninger kapitel 19 vers 10: ”Dette fortsatte de næste to år, så alle i hele provinsen Asien, både jøder og hedninger, hørte Herrens ord.” Radioen var ikke opfundet, de havde ikke fjernsynet til at hjælpe. De havde ikke satellitter e.a. til deres rådighed. Den første menighed udrettede mere i sin generation end vore dages menigheder vil kunne udrette i tusind år. Hvad er det vi gør galt? Spørger vi overhovedet os selv om det?

Vi hindrer Gud. Sådan kunne svaret blive. Vi spørger ikke. Er det mon fordi vi frygter svaret? Vi vil gerne registrere kirkemedlemmer og imponere med alle vores tiltag og gøremål.

Hvad var det lige Jesus gjorde? Han udvalgte sig nogle få til at hjælpe sig. Han krævede ikke de store uddannelser af sine medarbejdere. Han så meget på kvalitet og ikke så meget på kvantitet. Han havde tid til den enkelte. Når Jesus gik var der tusind andre der også gik. Johannes Evangeliet kapitel 6 vers 66-70: ”Efter at Jesus havde sagt dette om at ”spise hans legeme og drikke hans blod,” trak en del af hans disciple sig tilbage og ville ikke længere have noget med ham at gøre. Da vendte Jesus sig til de tolv og spurgte: ”Går I også jeres vej?” Simon Peter svarede: ”Hvor skulle vi gå hen? Det er kun dig, Herre, der har de ord, som giver evigt liv; vi både tror og ved, at du er Guds hellige Søn!” Da sagde Jesus: ”Jeg har selv udvalgt jer tolv, og alligevel er en af jer en djævel.” Han hentydede til Judas, Simon Iskariots søn, som senere skulle forråde ham, skønt han var en af de tolv.”

Jesu vej var ikke letkøbt. Hans standard var så høj, at det kostede mennesker livet at følge ham; men de der betalte prisen rystede hele den daværende verden. Paulus fik skyld for at være en ballademager og en folkeforfører. Sådanne Paulus’er holder vi helst på afstand i vore dage. Deres metoder er alt for provokerende og det er helt forkert den måde de gør tingene på. Guds åndsfyldte tjenere får meget lidt opbakning.

Apostlenes Gerninger kapitel 17 vers 6: ”Da de ikke kunne finde dem (Paulus og Silas), slæbte de (gadebøllerne der var bestilte af jøderne) i stedet Jason (som åbnede sit hus for kristne) og nogle af de andre kristne ud og førte dem til byrådet. ”Disse folk har sat den halve verden på den anden ende, og nu er de kommet for også at lave ballade her i byen,” råbte de.”

Skarer går fortabt på grund af hykleri og selviskhed. Det lunkne må forsvinde, før der kan ske noget.

Det er bedre at være ateist og leve som sådan, frem for at bekende sig som kristen uden at leve som en kristen.

Jesus er min Frelser; men også min Herre.

Vi er kaldede ikke til at tjene os selv.Religiøsitet har vi nok af. Vi har brug for nåde; men det betyder ikke tøjlesløs frihed. Vi er svage; men lad os ikke gå til yderligheder; men længes efter helliggørelse og åndelig vækst.

Få forstår den sande omvendelses natur. Mange forkaster Gud, fordi de mener at han har svigtet dem. De mener ikke at Guds Ord er realistisk. Mange giver sig ud for at være kristne; selv om de faktisk ikke er det.

Den ægte tro på Jesus vil bestå. Hvis dette ikke er tilfældet med os, så må vi se at få noget gjort ved sagen. 2. Korinterbrevet kapitel 13 vers 5: ”Prøv at overveje, om I virkelig lever i den kristne tro. Hvordan står det til med jeres tro? Mærker I Kristi nærvær og kraft indeni jer? Eller lader I bare, som om I er kristne; mens I, i virkeligheden slet ikke er det?”

Alle mennesker er af natur absolut selviske, før de omvender sig.

Selviskhed = at man søger det der gavner en selv. Der er forskel på selviskhed og egenkærlighed.

Egenkærlighed er et naturligt instinkt; men det er selviskhed ikke.

Egenkærlighed er som sådan ikke syndigt. Egenkærlighed = en medfødt trang til at beskytte mig selv mod elendighed og nød; men selviskheden = egoismen som sætter sit eget velbefindende over alt andet. Endog Guds ære kommer i anden række. Alle andres rettigheder bliver tilsidesat. Både andres og Guds ære kommer i anden række. Selviskhed eller egoisme bygger på forkert livsindhold. Det har et forkert mål. Synd er at ramme forbi målet. Selviskhed og egoisme udspringer af et forkert motiv i vort hjerte. 1. Kongebog kapitel 15 vers 3: ”Han (Konge i Juda Abija) syndede nøjagtig som sine forgængere; for han var ikke af hjertet overgivet til Herren, sådan som David var.”

Et virkeligt omvendt menneske er ikke selvisk; men kærligt og godgørende.

Et sandt Guds barn lever ikke for at behage sig selv; men søger altid andres bedste.

Det overensstemmer nemlig med Guds sindelag, væsen og natur. Gud er kærlighed. Hans Søn Jesus Kristus elskede og var så fyldt med kærlighed til Guds skabninger mennesket at han blev menneske og gav sit liv for at frelse os. Når Jesus kommer ind i vore hjerte løser han os fra selviskheden som er vor syndige natur.

Kærligheden udtrykker Guds karakter. Alt hvad Gud gør, er en følge af hans kærlighed. Motiverne bag hans valg er kærlighed. Han gør ikke mennesker glade bare for at forhøje sin egen glæde; men fordi han elsker at gøre andre glade.

Guds kærlighed er identisk med hans hellighed. Det er selve grundloven. Gud kræver at vi opfylder grundloven. 1. Timoteus Brev kapitel 1 vers 5: ”Din opgave må være at vække og fremme den kærlighed, der udspringer af et rent hjerte, en god samvittighed og en oprigtig tro.”

Et sandt Guds barn er i denne henseende Gud lig. Det betyder ikke, at man ikke er frelst, før man elsker lige så helt og fuldt, som Gud elsker; men det betyder, at kærligheden er blevet det afgørende livsgrundlag og højeste formål..

Sand omvendelse er en virkelig forvandling fra selviskhed til godgørenhed.

Ved denne forvandling oplever man ikke blot en ny adfærd; men et helt nyt formål med livet.

Et menneske kan godt forandre sine handlinger uden at forandre sine motiver.

Jeg vælger bevidst at ære Gud og tjene Guds rige ved at give mit liv til den livsopgave han har bestemt for mig.

Man er ikke ligeglad med sin egen glæde; men ønsker at tjene Gud som den største gode i livet.

Gud forvandler hele menneskets personlighed.

Mattæus Evangeliet kapitel 6 vers 22-24: ”Øjet er legemets lys. Hvis øjet er rent og sundt, er hele dit legeme i lys. Men hvis dit øje er blindt, så er hele dit legeme i mørke. På samme måde er det også med det lys, som Gud har sat ind i dit sind. Hvis det lys går ud, så er hele dit sind formørket.”