Gersom

Zippora Skønheden
Zippora
Skønheden

Gersom – Udlænding – Fremmed

Moses Taget op af vandet
Moses
Taget op af vandet

Dette navn står omtalt i 2. Mosebog kapitel 2 vers 22: ”De fik en dreng, som de kaldte Gersom (det hebraiske udtryk for ”udlænding”). ”Jeg bor jo som udlænding i et fremmed land,” sagde Moses.

Kapitel 2 handler om Moses. Først om hans fødsel og senere om hans flugt. Moses slog en ægypter ihjel. Han så en af sine landsmænd blive gennembanket af en ægypter, og i hans iver at forsvare retfærdigheden slog han ægypteren ihjel. I vers 15 læser vi om at det kom Farao for øre og han beordrede at Moses skulle arresteres og henrettes. Det var ikke lige det der var tanken med Moses’ liv at han skulle dø så tidlig. Gud havde en plan for hans liv; men hans overmod kom i vejen. Nu var Moses virkelig i vanskeligheder.

Moses flygtede til Midjans land. I første Mosebog kan vi læse at midjanitterne fra begyndelsen var af Abrahams slægt. De boede i den nordvestlige arabiske ørkenområde. De var nomader, ørkenfolk som med sine kameler foretog plyndringstogter i de omkringliggende lande. Da Moses flygtede fra Ægypten gjorde han stop hos midjanitterne. Hans hustru Zippora var midjanit.

Gersom var drengen, som var søn af Moses og Zippora.

Da Moses blev født havnede han i Faraos palads og voksede op der. Hans forældre var af Levi stamme. Det betyder at Moses af oprindelse var hebræer. Da han blev voksen tog han denne beslutning af han ville følge Guds folk. Guds folk er hebræerne i.flg. Bibelen. Dette valg betød for Moses at han blev en mand uden hjem. Hebræerne levede under umenneskelige forhold i Ægypten.

Ingen kan vide om Moses var blevet henrettet eller måske tilgivet. Da han forlod Ægypten har han sikkert følt folkets utaknemlighed. Moses havde svært ved at acceptere menneskelig undertrykkelse. Han måtte kæmpe for de svage. Det var et instinkt han var født med. Da han kom til Midjan satte han sig ved en brønd for at holde hvil. Her mødte han syv kvinder som var døtre af præsten fra Midjan. De kom for at hente vand og fylde deres vandtrug så deres fars får kunne drikke. Moses tilbød at hjælpe dem. Da de kom hjem til deres far Re’uel undrede han sig over at de var så hurtige. ”Det var meget hurtigere end normalt,” udbrød han, og de måtte indrømme at de havde fået hjælp fra en ægypter. Det var hvad de troede, at Moses var ægypter. ”Hvor er han nu?” spurgte deres far. Han skal da ikke blive stående ude ved brønden, vis ham dog lidt gæstfrihed. Inviter ham på aftensmad! Det endte med at Moses blev boende hos familien og blev gift med en af døtrene. Zippora blev Moses’ hustru.

Moses gav sin søn navnet Gersom og afslørede på den måde hvad han følte. Gersom betyder udlænding. Navnet gav udtryk for hans fremtidige liv. Moses havde ikke rigtigt noget hjemsted.

Et andet menneske havde det på samme måde senere i historien. Det var Menneskesønnen Jesus Kristus.

På trods af at Moses var hjemløs levede han meget nær Gud. Gersom minder os om at det menneske som har sit hjem i Gud, altid vil være en fremmed og en pilgrim i denne midlertidige verden.

Endnu en WordPress-blog