Andrew Christian Frost!

Andrew Christian Frost!

Nordjyde grundlagde i USA flere byer og verdens største produktion af tomater.

Andrew Christian Frost kaldte han sig, da han drevet af drømmen om et nyt og bedre liv, i 1873 emigrerede til USA. Den dristige dansker måtte igennem voldsom meget modgang, inden han fik succes.

Moderen døde 27 år af et slagtilfælde. Faderen havde først på aftenen fundet hende ved et vandhul på marken tæt ved huset. Da de fik hende båret hjem forsøgte de at få liv i hende; men forgæves. Alt dette sket i landsbyen Vive vest for Hadsund. Anders Christian Christensen som han hed da, og hans yngre søskende Maren og Søren, så dybt chokeret på deres far og bedstefar der kom bærende med deres livløse mor.

Sådan begyndte livet for Andrew Christian Frost. Det var ikke slut med modgangen i familien. En måned senere nedbrændte deres hjem Holmdalshus lidt udenfor landsbyen Vive.

Andrew Christian Frost blev stedt til hvile i Woodlawn på kirkegården Dania Memorial Park i Florida. Han ankom til USA 1873 sammen med sin søster Maren. Han levede 53 år i USA. Han var en del af de 350.000 danskere som i perioden fra 1850-1930 emigrerede til USA.

Han måtte igennem ufattelig meget modgang og personlige tragedier, inden han som højt respekteret, visionær og velstående forretningsmand indskrev sig i historien som en af det moderne USA’s mange skabere.

På Floridas sydlige østkyst findes byen Dania. Oplysninger om byens historie afslørede Andrew Christian Frost. Det går at læse ”Floridas danske pioner”   Floridas Danske Pioner

 Hans vedholdenhed og ildhu er inspirerende. Under meget vanskelige forhold knoklede han altid videre, hvor mange for længst havde givet op.

I sommeren 1856 havde familien begravet Karen Marie Christensdatter på Vive kirkegård, og havde forladt det nedbrændte hjem, faren gav op og sendte sine tre børn i pleje hos familier på egnen. Andrew Christian Frost rykkede ind hos en familie, der boede på Brogården tæt på landsbyen Als. Drengen fungerede nogle år som postdreng, hvilket indebar, at han til fods klarede postfordelingen til og fra posthusene i Bælum og Ålborg. Da han var 17 år kom han i lære hos en købmand i Trustrup ved Skørping, hvor han arbejdede, indtil han otte år senere rejste til USA.

Den 3. april 1873 ankom Andrew Christian Frost sammen med sin søster Maren til Boston med skib fra Liverpool. Da de kom til Boston fortsatte de til Springfield i staten Illinois.

Nu var de fremme; men dermed var det langt fra slut med modgang og personlige tragedier for Andrew Christian Frost. Under hans arbejde i en majsmark syd for Springfield skete der det forfærdelige, at han ved et uheld huggede sig selv så voldsomt i det ene ben med en machete, at han reelt var ude af stand til at gå. Han opholdt sig meget lang tid på fattiggården i Sangamon Country og han var meget tæt på at få benet amputeret; men han slap i sidste øjeblik. Han bevægede sig rundt meget længe med gangstativ, krykker og stok, men han genvandt sin styrke og evnen til at gå; men resten af livet fik han acceptere at have et stift ben.

Han kom til den erkendelse at land arbejde ikke var noget for ham. Han gik i gang med et nyt forehavende som handelsrejsende, som også gav ham god succes.

Næste ulykke var at han blev ramt af tyfus og i vinteren 1875 var han tæt på at dø af den smitsomme sygdom, der kostede hans 25-årige søster Maren, livet.

Nu havde Andrew Christian Frost fået nok af Illinois og drog til Wisconsin, hvor han slog sig ned i New Denmark, der som den første dansker-enklave i USA i 1848 blev etableret lidt syd for Green Bay. For det han tjente som handelsrejsende begyndte han at opkøbe skovarealer i Maple Valley nord for Green Bay. Han skrev herfra til sin kæreste, Maren Andersen som han fire år tidligere havde efterladt i Danmark, at nu var han klar til at leve sammen med hende og bad hende om at komme. De giftede sig kort tid efter hun var kommet. De slog sig ned i Frostville (Maple Valley). Det var det første bysamfund Andrew Christian Frost grundlagde. Senere blev også andre bysamfund grundlagt bl.a. Mountain og Towsend i samme stat. Efter at have født fire børn døde Maren Frost d. 11. september 1885 af sygdommen rosen. Tynget af sorg tog på den første af i alt tre rejser tilbage til Danmark. Tre måneder efter vendte han tilbage og giftede sig anden gang. To år senere døde også den anden kone pludseligt af en hjerneblødning. Andrew Christian Frost giftede sig en tredje gang. Han fik ti børn i alt med sine tre koner, og de igen velsignede ham med 36 børnebørn. I dag er slægten spredt for alle vinde i USA, hvor der estimeres at omkring 1,5 mill. amerikanere har danske rødder.

Jo Andrew var en dygtig forretningsmand; men han havde også en politiker karriere som republikansk medlem af senatet i Wisconsin. Igennem hele sit liv havde han evnen til at indynde sig hos de rigtige personer, på det rigtige tidspunkt.

Nogle år senere havde Andrew Christian Frost deltaget i en rejse til Florida, og her øjnene han chancen og opkøbte et større område i Modello, som han siden kaldte Dania. Den dristige eventyrer satte gang i en omfattende tomat produktion. Det var i en årrække verdens største tomatproduktion.

I 1934 læser man i en avis i Miami at hans datter Dewina kalder sin far en mand uden horisonter. Det var meget rammende for han skulle altid videre. Han elskede at være på farten. Han var altid usnobbet trods succes. Han var republikaner i Wisconsin og demokrat i Florida.

Da Andrew Christian Frost kom godt op i årene overdrog han hele sit omfattende forretningsimperium til sin søn Martin Frost.

Tomateventyret sluttede brat i 1925 opstod der en omfattende brand i Dania. Det forvoldte stor skade og da skaderne efterhånden var udbedret, kom der en ekstrem voldsom orkan der ødelagde bygninger; men også omfattende oversvømmelser. Der skulle gøres noget for at hindre lignende katastrofer, og der blev etableret kanaler. Det ødelagde tomatmarkerne og der kom også ødelæggende saltvand. Det blev enden på Danias status som verdensomspændende tomatby. Andrew Christian Frost havde også inden satsningen i Florida haft betænkeligheder med investeringer i Florida. Han mente at området var meget sumpet, fyldt med slanger og alligatorer, for øvrigt også en voldsom varme.

Senere begyndte et nyt eventyr med sønnen Martin Frost. Han ændrede Dania til Dania Beach, og fik status som en turistby med hoteller, restauranter m.m.

Martin Frost 

https://daniabeachfl.gov/2973/Martin-C-Frost-Residence-1923

 

Endnu en WordPress-blog