Missionsbefalingen!

Missionsbefalingen!

Høstens Herre

I missionsbefalingen siger høstens Herre: Mattæus Evangeliet kapitel 28 vers 19-20: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«”

Vi har nok misforstået det lidt når vi læser: Gå derfor ud…, jo vi har fået befalingen at gå ud. Der står også: ”Mig er givet al magt i himmel og på jord”, læs vers 18: Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden.”

Det betyder faktisk at det er Herrens sag og ikke vores. Det kan se ud som om vi har misforstået eller læst forkert. – Når vi læser vers i Bibelen forkert kan det få ødelæggende konsekvenser.

Det ser ud til at vi kun har fokus på alle dem vi ikke når, og helt glemmer dem vi når.

Det er helt ude af balance. Kirkens forkyndelse præges af det. Næsten al forkyndelse er rettet ind på dem der er udenfor kirken, og vi glemmer helt også at forkynde for dem vi har nået. Dem som er indenfor i kirken, er ved at sulte ihjel åndeligt. Meget lidt forkyndelse har fokus på det der grundfæster og opbygger troen.

Ude af balance
i balance

Mange af de nye forkyndere har ingen erfaring, og forkynder ikke på samme måde et heldækkende budskab. – Det er også in at fjerne de ældre forkyndere, og det forværrer situationen på den i forvejen mangelfulde indsigt. Det værste er at der er næsten ingen som ser det. De fleste accepterer tilstanden som den er. Man savner jo ikke det man ikke ved. Den manglende forståelse og den åndelige fattigdom er allerede indtrådt. Guds børn ved ikke at de er blevet tappet for kundskab og åndskraft.

De gamle lærer at forsyne sig selv, og er i mange tilfælde helt glemte og oversete. Kirkerne er også i vore dage mere opdelte i gamle og unge princippet. Der er også mange der søger til andre kirker for at blive mætte; men der er også nogen der dør åndeligt, eller lever som åndelige flygtninge.

Dette er en kendsgerning i vore dage og er desværre tiltagende.

For det andet er denne ubalancerede måde at opfatte missionsbefalingen på stressende. Den bygger på konkurrence og succes. Det er mere markedsføring og kirke reklamation, end det er evangeliet. Tilhørerne i kirkerne påvirkes af denne konkurrence ånd, og det kræver mere underholdning end åndelig udvikling. For nogen bliver det en byrde, at de føler sig belastede af, de ikke magter at være med på alt det der foregår. – Der er også nogen der ganske enkelt forlader kirken.

Gå alene den rigtige vej er bedre end at gå den forkerte vej sammen med andre

Så er vi blevet så optaget at af at nå alle dem vi ikke har nået, og samtidig glemmer dem vi har nået, kan det hele falde sammen. Vi er så optaget af at finde nye metoder, så vi kan lokke folk ind i kirken. De fleste tiltag går ud på at nå den unge generation, Der er imidlertid hårdt brug for hyrder og sjælesørgere, og mange af de nye der kommer ind i kirken, har ikke noget grundlag at bygge på. Der er mange forskellige mennesker i et samfund, og alle behøver de at høre evangeliet.