Forskellige kirker

Hvorfor er der så mange forskellige kirkesamfund?

Forskellige kirkerDet er et spørgsmål jeg ofte får. Det kunne se ud som om de kristne ikke kan enes. Opfattelsen er velbegrundet. Kirkesamfund opstår med nye navne også i vore dage og sådan har det været op igennem tiderne i alle generationer. Bibelen opfordrer og anbefaler enhed. Det stemmer ikke overens med det der sker. Mange har det som argument for ikke at være med i en kirke. Spørgsmålet kan forvirre og hindre budskabet i at nå ud til mennesker. Kirkens budskab er meget vigtig; men kan hindres af kirke vedtægter o.a. som tager pladsen fra det som virkelig er det centrale. Et er dog sikkert. Det der kendetegner kirken som det fælles grundlag er evangeliet. Budskabet om Jesus Kristus. Det glade budskab som bringer håber til mennesket. Kirken bedømmes og samles i enhed på dette fælles grundlag. Det er fundamentet i kristen tro. Kirker der bygges på et andet fundament er ikke kristne kirker. Splittelser kan opstå, fordi nogle kirker stopper op eller på anden måde stagnerer. En vækkelse kan være årsagen til at et nyt kirkesamfund opstår. De gamle kirker er ikke altid åbne overfor vækkelses ånden. Det er trist; men menneskeligt. Det er endnu tristere hvis det drejer sig om personer og ledelsesproblemer.

Paulus taler om problemet i 1. Korinterbrevet kapitel 3 vers 1-4: ”Men kære brødre, jeg kunne ikke tale til jer som mennesker, der har Guds Ånd; jeg måtte i stedet tale til jer, som om I tilhørte denne verden, som om I var små børn i den kristne tro. Jeg har måttet made jer med mælk og har ikke kunnet give jer fast føde, for det var I slet ikke modne til. Og det er I stadig ikke. Når I er misundelige på hinanden og strides indbyrdes, beviser det så ikke, at I handler ud fra denne verdens normer? Kan det tænkes noget mere uåndeligt end at sige: ”Jeg foretrækker Paulus,” eller: ”Jeg foretrækker Apollos?”

Der er nogle punkter som er årsagen til alle de forskellige kirkesamfund.

1. Vi er begrænsede i vort kendskab til hinanden. Kun Gud ved alt.
2. Vor personlighed er forskellig.
3. Gud udvælger mennesker til at arbejde sammen i den udstrækning, de er i stand til at være enige.
4. Verden har forskellige behov.
Punkt 1. Enighed kommer af gensidig forståelse. Vi er ikke alle vokset op under de samme livs forhold. Derfor kan der opstå besvær og enighed er umulig. Vær og en må være lydig i den lille del, som Gud åbenbarer for os. Det vigtigste er at udvikling og udrustning former vort liv, så det kan være med til at forandre verden. Vi har brug for evigheden for at lære alt om Gud. Gud ønsker at præsentere kirken som en kristen familie. Romerbrevet kapitel 11 vers 33: ”Hvilken forunderlig rigdom og visdom og kundskab der er hos Gud! Hvem fatter hans beslutninger, og hvem kender hans veje? Hvem forstår Herrens tanker, og hvem kan råde ham? Hvem kan give Gud noget først, så han må gøre gengæld?” Alt lever ved ham og for ham; og ham tilhører æren i al evighed! Amen.”

Punkt 2. Nogle af os er fra naturens side stille og andre aktive. Nogle har gaven at kunne tale offentlig, andre tjener i det stille. Det har også noget med opdragelsen at gøre. Arvelige faktorer spiller også ind. Gud forandrer ikke vore personlige egenskaber, når han frelser os; men han retter dem ind til brug for hans herliggørelse. Vi kan ikke alle handle ens, fordi vi ikke er skabt ens. Vi kan hjælpe hinanden i fællesskabet ved at vise forståelse overfor hinandens forskellighed. Forskellighed behøver ikke forårsage splittelser og uenighed. Forskellighed kan forene og være enig ved gensidig forståelse.

Punkt 3. Det er umuligt at arbejde sammen som team, hvis det fundamentale grundlag skaber uoverensstemmelser. Enighed og sammenhold er vigtigt for et team. Målet og visionen må være den samme. Det kan ikke nytte at alle går i hver sin retning. Der kan være forskellige underordnede valgmuligheder der skal til i de forskellige situationer som opstår. Her er vi måske ikke helt enige; men ved fælles hjælp inspirerer vi hinanden og det går alligevel at fortsætte sammen.

Punkt 4. Kristus har i menigheden (kirken) sat forskellige tjenere til at sørge for de forskellige åndelige behov i verden. Ofte kræves der et særligt vidnesbyrd for at nå en ganske bestemt slags mennesker. Intet menneske er tilstrækkelig i sig selv. Vi har alle brug for hinanden, ligesom vi har brug for Kristus.