Idealbilledet

Idealbilledet!

Idealbilledet er det perfekte, sådan som det skal være, og som vi forventer det; men sådan er virkeligheden sjældent. – Vi kan ikke selv leve op til idealet; men forventer alligevel at omgivelserne skal svare til det vi forventer. Jeg kan selv være med til at forbedre omgivelserne i mange tilfælde; men er det for besværligt kan jeg selvfølgelig vælge at flytte mig til et sted hvor bevægelsesfriheden giver flere muligheder.

Idealbilledet

Idealbilledet er det vi drømmer om at vi gerne vil se hos hinanden; men vi kan ikke en gang opfylde det selv. – Det er den ene side – den anden side er at vi vokser, og forbedrer hele tiden og bevæger os nærmere idealet. Vi må bare se i øjnene at vi aldrig bliver fuldkomne. Det gør os ydmyge.

Vi lever midt i en verden som er dybt kirkefremmed; men langt mere alvorligt er det at verden også er Gudfremmed. Vores lande her i Skandinavien er på vej ind i ny hedenskab som aldrig før og det går med accelererende fart. Mange synes at kirkens budskab er irrelevant. Kirken har ret og slet ingenting at sige dem.

Der er megen god grund til at forstå alvoren i det der sker i vores dage. Det er vigtigt at vi som kirke har noget at sige til menneskeheden. Vi skal ikke bruge lokkemetoder; men vi skal tilbyde det som er ægte. – Det bedste vidnesbyrd er mit eget liv.

Vi har et medansvar når vi er med i en kirke. Livsstil og vidnesbyrd betyder noget. Selvfølgelig er vi ikke perfekte. Der er tale om en balancegang.

Et spørgsmål vi bør besvare og indtage et ydmygt indgang til er dette: Har vi som kirke bidraget eller selv været skyld i den uføre vi er kommet ud i?  – Jeg tror desværre vi er nødt til at svare bekræftende på dette spørgsmål.