Forrige uge

Spiritualitet!

Mellem gudsbegreb og kirketænkning ligger så begrebet spiritualitet. Her kan vi danne bro mellem disse to begreber.

Tilbedelse

Spiritualitet betyder ganske enkelt totaliteten af et menneskes gudsliv, sådan som den manifesterer sig i dets åndelige praksis. Dette giver sig udslag også i gudstjenesten. Gudstjenesten præges altid af de menneskers spiritualitet som findes i kirken.

Paraply

Under denne paraply findes alt lige fra lønkammerets stille omgang med Gud, og til de vaner vi har indarbejdet i vores kristenliv. – Vi har alle forskellige kirkekulturer og idealer, når det gælder kristent arbejde. – De kristne miljøer er forskellige også når det gælder musikstil.
Det vil måske være nyttigt med et par eksempler på forskellig kirketænkning. Lad os kalde det første eksempel for folkekirketænkning. Der er også noget der hedder karismatisk kirketænkning.
Sammen med de forskellige kirketænknings mønstre findes der en ideologi. Der findes i alle sammenhæng og i alle kirker altid to poler. Kirken og Gud. Et kirkemønster bør ikke være politisk i sin virkeligheds forståelse. Der bruges ofte betegnelser i folkekirketænkningen, som klargør en eller flere politiske retninger. Her tænker jeg på socialistisk tænkning, som tilpasser kirkens tankemønster på socialismen. Der findes også en anden retning som kaldes liberal teologi.
Folkekirketænkning handler om at være folkelig og rummelig. Her findes der mange forskellige udtryk som f.eks. sekulær lighedsideologi som fornægter Gud som Skaberen og hermed bliver Bibelen forvansket. Der findes et andet udtryk som hedder popularisering. Her handler det om at være mere kulturbevidst; fremfor at være optaget af guddommelighedens kraft.
Gudstjenesten bliver mere triviel, og det handler mere om

Kirkekaffe

socialsammenkomst end det virkelige åndsliv. Der er nogen der kalder det at gøre kristendommen mere spiselig. Kirkekaffen har i disse kredse høj prioritet. Selvfølgelig handler et kristent fællesskab om et godt samvær; men der findes også en åndelig dimension.
Kirken er Guds folk der samles for at opbygge, og støtte hinanden i den kristne tro. Det er nødvendig med henblik på at samfundet repræsenterer velfærdsstatens kategorier og principper. Der er ikke meget åndsliv i et moderne samfund. Derfor er det vigtigt at kirken præsenterer budskabet, som vi læser om i Bibelen. Kirken skal ikke være et velfærdsapperat, som skal tilfredsstille overflodsmenneskets behov. Der er kræfter som vil gøre kirken ufarlig. De mener at kirkens forkyndelse skal være et beroligende middel; men det skal være forkyndelse med kraft og overbevisning. Det er ikke sjælemassage; nej det er Guds Ord forkyndt i ånd og sandhed.
Når kirkens budskab udvandes, mister den sin eksistensberettigelse. Når en kirke bliver ufarlig og formel bliver det noget andet end hensigten. Kirken er ikke et socialreligiøst hjælpeapperat, eller en kulturbærer, ej heller en mentalhygiejnisk velfærdsapperat med socialetisk legitimering af det bestående samfundets kit e, lign.
Kristendommens hensigt er ikke at høste politisk anerkendelse, for så mister kirken sin grundlæggende identitet. En sådan grænseløs kirke bliver en identitets løs kirke.
Mattæus Evangeliet kapitel 16 vers 26: ”For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?”
For hvad hjælper, gavner det en kirke om den vinder hele verden, men taber sin sjæl? ….