Grundlæggende linjer

Grundlæggende linjer!

Vi rører her ved et omfattende problemområde, når det gælder Gudsbegreb, Spiritualitet og Kirketænkning.

Davids rodskud

Vi lægger ud med Davids takkebøn – efter at Natan kom med den store forjættelse om Messias i hans slægt.
2. Samuelsbog kapitel 7 vers 22-24: ”På den måde har du vist, at du er stor, Gud Herre. Der er ingen som du, ja, der er ingen Gud uden dig, efter alt hvad vi har hørt med egne ører. Hvem er som dit folk Israel, det eneste folkeslag på jorden, som Gud kom og udfriede og gjorde til sit folk for at skabe sig et navn og udføre store og frygtindgydende gerninger for dem? Sådan gjorde du, da du drev de andre folkeslag og deres guder bort foran dit folk, som du havde udfriet fra Egypten. Du har grundfæstet dit folk Israel som dit eget folk til evig tid, og du, Herre, er blevet deres Gud.”

Tak Jesus

Vi kan ud af disse vers forstå at Guds folk klart fremstilles som et anderledes folk. – Guds folk er totalt anderledes end andre folk. Guds identitet konstitueres med folkets identitet.
Nu har vi udgangspunktet når vi skal tale om gudsbegreb og kirketænkning.
Der går på den ene side en linje fra gudsbegrebet til kirketænkningen, og på den anden side modsat.
Vi kan iagttage kirken og konstatere at den skaber teologi. Det er en måde for os at forklare hvad det vi har gang i. Vi har et stort behov for at legitimere os. – Vi må også acceptere sund selvkritik. Det er livsfarligt at bruge teologien som legitimering af egne valg og ideer. Det skal altid gå den modsatte vej. Bevidst og sund teologi skal have sit særpræg ud fra Bibelen, og herudfra skal vi gøre vores valg og beslutninger.
Guds Ord skal i kirken altid bruges til selvprøvelse, ikke til selvbekræftelse.

Betlehem