4. Advent

Fjerde søndag i advent!

Advent er det sted hvor advent foregår. – Ørkenen er det sted hvor Johannes Døberen og Jesus, mange af vores forfædre søgte til for at få åbenbaring fra Gud.

Der er forskellige betydninger når der tales om ørkenvandring. For nogle er ørkenen et gudløst sted. De fleste vil helst undgå en ørken. Det er stedet hvor ensomheden råder.

Det er også stedet for dem der har valgt fejl kurs i et af livets vigtige øjeblikke. Vi fik ikke i tide givet slip på det, som vi godt vidste havde kurs mod vejs ende. Få vælger selv en ørkenvandring.
I en ørken er vi meget skrøbelige, udsatte og afmægtige. Vi er fremmedgjorte og forladte. Ørkenen er et stort øde område, som gør en ørken uoverskuelig. Det tørre land er et livløst sted.

Her ude i ørkenen findes en råbende Johannes Døber. Johannes Døber talte ikke som Esajas. Profeten i Det Gamle Testamente talte om noget der ville ske. – Johannes Døber er en anden røst som siger: Det er nu det sker. Lige her ibland jer er Gud og Guds rige.

Hvorfor en ørken? Det er vel fordi vi stadigvæk her i advent er i forventning. Johannes Døber er den der klarest taler om ørkenuniverset. Hans opgave var at tale om Ham der skulle komme og som allerede var her. Til sidst sagde Johannes Døber: Se der er Han. Guds Lam som bærer verdens synd. Han som er, som var og skal komme.
Adventstiden fortæller os at vi ikke skal bære os selv. Vi får en gave fra Gud. Måske begynder Guds rige først i ørkenen. Da Israels folk gik i ørkenen, banede Gud vejen for dem. De havde bare at følge efter. Lyset kan bryde igennem når vi er i mørket. Glæden og forventningen kan blive størst derude i ørkenen.

Ude i ørkenen er der en der råber. Ban Herrens vej!
Johannes Evangeliet kapitel 1 vers 23: ”Han svarede: »Jeg er ›en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!‹ som profeten Esajas har sagt.«”