Jesus er min Frelser!

Jesus er min Frelser!

 

Jesus Guds Søn

Hvad er det som gør at jeg søger min tilflugt hos, eller tror på Jesus, som min Frelser?

Først og fremmest er årsagen at jeg fortvivler på mig selv. – Jeg har netop indset at der ikke findes noget i mig selv som jeg kan bygge på eller komme med. – Jeg har brug for at bygge på en grundvold som ligger udenfor mig selv.
Det er direkte modsatsen til det jeg skrev om i forrige artikel: Subjektismen. Lad os afstå fra subjektismen som var det pesten. Subjektisme er som et sort hul hvor intet lys kan trænge igennem, alt det som er sandt forsvinder, og dermed forsvinder al trøst, al frelse og al trosvished.

Det ødelægger frimodigheden, og hele den kristne menigheds eksistensberettigelse. Den kristne menighed har sin eksistensberettigelse udelukkende i dette: At bære frem sandheden, at bære frem Guds Ord midt i denne forvirrede, formørkede og vildfaren verden.

Lad os frimodigt bekende: Jeg ved på hvem jeg tror. (Læs gerne forrige artikel om: Subjektivismen).

Jesus den bedste gave

Det næste som jeg vil nævne, og som også må siges at have fået et betydeligt nedslag blandt mange kristne, og som sådan også i kirken er, at troen på Guds Ords virkekraft er forsvundet.
Når Jesus skal lære sine disciple om himmerigets hemmelighed, taler Han om såkornet og dets spirekraft. Markus Evangeliet kapitel 4 vers 26-29: ”Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.«”
Det kommer fra Guds egen mund. Det som kommer ud af vores mund som er salvet af Helligånden har også magt i sig. Magt til at skabe det der siges: Salme 33 vers 6.9.: ”Ved Herrens ord blev himlen skabt, hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund. For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der.”
Der hvor vi forandrer Guds Ord, har det ingen magt. Evangeliet mister da sin kraft. Der skabes intet som er af Gud. Der føler vi tomheden og kraftesløsheden i det der tales.