2. advent

Anden søndag i advent!

Advent er forberedelse til julen. I kirken er det stedet hvor opmærksomheden ledes i retning af eftertanke og stilhed. Adventstiden kan, hvis det kan lade sig gøre, bruges til at være stille og lytte, tænke efter lidt. Vi har i hverdagen ofte mange gøremål, altid meget travlt. Nu kan vi standse op lidt og reflektere. Lad ikke julen være bare travlhed og fest. Vi skal gøre en masse julehandel, være med til julearrangementer, forberede julen med alt muligt, mad og gaver m.m.
Det er som om vi lever i to verdener. Kirken og hverdagen. Indenfor kirkens vægge, er det ligesom at tiden står stille. Det er som en oase, og vi indstiller os på det åndelige. Udenfor i hverdagen flyver tiden afsted. – Der er også nogen der overhovedet ikke har tid til det åndelige og kirken. De har valgt kirken fra; men fejrer alligevel jul. Jul har jo noget med Gud at gøre. Guds Søn kom til jorden. Det er det vi forbereder. Julen ændrer historien.
Der er al mulig grund til at standse op lidt, og tænke på livets alvor. Prioritere anderledes. Lad de to verdener smelte sammen.
Advent er tiden hvor det sociale sættes højt. Familien og vennerne skal prioriteres. Juletiden, som begynder med advent, er tiden hvor vi bruger allerflest penge.
I kirken handler det om noget andet. Her er et fristed, som rummer stilhed; men også glæde og jubel. Her er der plads til bøn. – Brug lidt tid på at forstå, og tage imod julens budskab.
Juletiden er glædens tid, fordi vi gerne vil overraske, og gøre hinanden glade. Det er også sorgens tid, hvor vi mindes dem som vi før holdt jul sammen med; men som ikke mere er iblandt os.
Der er også en stille glæde i julebudskabet. Juleevangeliet forkynder os en stor glæde; men er også forbundet med fred.
Vi synger i en julesalme: Og lad os gå med stille sind, som hyrderne til barnet ind,
Hyrderne kom ude fra arbejdet på marken, og de fandt døren åben. De så med egne øjne Guds herlighed.