Tidstegnet

Tidstegnet!

 

Sådant er ikke almindeligt i vore dage hverken at skrive eller tale om. Det i sig selv er også et tidstegn. Det der er mest overraskende er, forbud at tale om tidens tegn og endens tid, kommer fra helt uventede steder. Eftersom de fleste ældre forkyndere er gået på pension eller er blevet forfremmet til herligheden, er det småt med den slags forkyndelse.

I den moderne kirke er der meget lidt alvor og forståelse af Jesu genkomst. Advent betyder ankomst, og vi fejrer jul fordi Jesus blev født. Guds Søn kommer tilbage endnu en gang, og det bliver den næste ankomst, hvor han kommer i skyen, og henter sin menighed som består af alle Jesus troende på hele jorden. Dernæst kommer han tilbage til landet hvor han blev født; nemlig Israel. Alt det handler advent om. Et tidstegn som mærkes overalt, er angrebet på Bibelens klarhed. Vi må være klar over at det vi her taler om, faktisk hører med til reformationens hovedtanker. Martin Luther havde et opgør med humanisten Erasmus. Luther slår denne sag fast igen og igen. Troen på Bibelens (Skriftens) klarhed. I dag kan man fra helt uventede kanter blive rent ud sagt chokeret, fordi det kommer så uventet, og er helt uforståeligt at det kunne ske på disse kanter, at man pludselig begynder at betvivle Bibelens klarhed. Store stærke kristne samfund, som har været til stor velsignelse for deres samtid, vender pludselig 90 grader. En mener så og en anden så. Kommentarer lyder: Hvem ved hvad som er ret? De lærde strides værre end nogensinde. Bibellærerne er de mest upopulære i de fleste sammenhæng. Folk siger: Jeg tolker Bibelen på min måde, og så kan du jo tolke det på din måde. Nogen tror de kan lave privat aftale med Vorherre, som er helt udenfor Bibelens undervisning.

Det er vigtigt at vi er opmærksomme på dette om vi vil bevares i troen, ellers farer vi vild i al det surrogat vi præsenteres for.
Mister Guds menighed Bibelens klarhed vil noget andet tage over.
Hvad tager over i stedet? Det er svært at sige; men reformationens banebrydende arbejde er på vej væk fra kirkens teologi. Et spørgsmål vi kunne stille: Er vi på vej tilbage til tiden før reformationen? – Tiden før reformationen var et stort religiøst mørke, som havde menneskelige autoriteter, der henrettede folk som stod for reformationstanker. Sådanne personer var kættere og blev dømt til døden. Jovist, det var kirkens mænd med pavens velsignelse der slog sine egne trosfæller ihjel. – Når menigheden styres af mennesker i stedet for Herren selv, så viser al historisk erfaring at det går galt. Nej! – Vi er ikke blevet klogere på trods af.
Det er tvingende nødvendigt at kirken rejser sig igen, og vender tilbage til Bibelens klarhed, som det vi lever af. Vi klarer os ikke uden.