Mattæus

Mattæus

Disciplen som bragte et offer for at følge Jesus.

Menneske kunstnerSkriftsteder der nævnes i den forbindelse er Mattæus Evangeliet kapitel 5 vers 3 ”Salige er de fattige i ånden, thi Himmeriget er deres.”

Dernæst Mattæus Evangeliet kapitel 16 vers 24 ”Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv, og tage sit kors op og følge mig!”

Mattæus var den foragtede skatteopkræver! En sådan burde vel være helt uegnet som discipel. Der var ingen der brød sig om skatteopkrævere. Ligesom Zakæus havde Mattæus sikkert heller ingen venner; men en dag kom Jesus forbi hans toldskranke og kaldte ham til at følge sig. Den anden skatteopkræver der hed Zakæus mødte Jesus da han sad oppe i et træ. Jesus gæstede hans hus. Jesus var toldere og synderes ven. Ja, det er da også helt fint; men ligefrem gøre en skatteopkræver til en discipel af sig, er vel at overdrive lidt. Det synes vi måske. Det der skete med Mattæus var at han bed sin stolthed i sig, forlod sit tidligere liv og besluttede sig for at følge Jesus. De andre disciple undrede sig vel. Det var lige meget hvad mennesker tænkte om ham. Jesus havde kaldt ham! Hvad betyder da andres stirrende blikke og hånlige smil. Mattæus inviterede til fest i sit hus.

Prøvede han på at vise hele verden at han var blevet anderledes?

Prøvede han at sige ”om forladelse” på grund af fortiden?

Mattæus viste at han mente det alvorligt, når han forlod alt og fulgte Jesus.

Ligesom Zakæus kunne han sige: ”Hvis jeg har taget noget fra nogen ved falsk anklage, så giver jeg ham det tilbage fire gange.”

Det er ikke tilladt at stjæle fra andre. Det er tyveri. Den der har stjålet bliver nødt til at gøre det godt igen ved at betale tilbage med rentes rente.

Det at sige ja til Jesus og at følge ham koster en pris. Det er nødvendigt at få gjort op med fortiden især når det gælder tyveri.

Har man forvoldt skade på andre må man indstille sig på at gøre det godt igen.

Den hårdeste død at dø er selvets død. Det, som er sværest at gøre, er at indrømme det forkerte og få renset ud i fortiden.

Er der noget i mit liv, som jeg ville ønske aldrig var sket?

Er der noget jeg tænker på; men som jeg helst vil glemme?

Skete der engang noget med mig, som jeg ville ønske jeg kunne lave om på?

Vi har alle en fortid. Det er vigtigt at fortiden er tilgivet.

Det er det der kaldes bekendelse og genoprettelse.

Det er bedst at være kristen med ren samvittighed.

Gud har indrettet vores hukommelse sådan, at den registrerer fortiden.

Når samvittigheden er ren er sindet uforstyrret og fri af skyld og uro. Uopgjorte ting fra fortiden vil altid nage og prente sig ind i sindet. Det kan forårsage stor skade på min personlighed. Det er hæmmende for min åndelige udvikling.

Skyldophobninger er det nødvendigt at gøre noget ved ellers vil sindet aldrig kunne hvile. Sindet vil da være fyldt med tanker om fiasko og nederlag, og det er svært at leve et liv i sejr. Det er svært at modstå fristelser når sindet er i den tilstand. Det er det som er årsagen til de vedvarende problemer.

Hvad skal bekendelse gøre godt for? Det gør os ærlige overfor os selv, og det er vejen til tilgivelse.

Hvordan får vi genoprettelse? Ved at råde bod på den skade der er sket på grund af vor selviskhed.

Den synd der ikke er tilgivet vil Djævelen altid kunne minde dig om på en sådan måde at du bliver holdt i nederlagets felt.

Utilgivet synd blokerer troen. Vi taber let Guds tanker af syne og falder hen i mismod eller ligegyldighed. Guds løfter er ikke længere nogen rigdom.

En god samvittighed klarer alt i stiv arm.

Hvordan får jeg strømme af glæde?

Uren samvittighed forårsager at jeg mister livsglæden.

Utilgivet synd frarøver mig åndens frihed.

Den tilgivne fortid er kilden, hvorfra den frigjorte kristne drager sin største glæde.

Afsluttende kommentarer til Mattæus

En discipel af ler. Han blev formet som leret i pottemagerens hånd igennem bekendelse og genoprettelse. Det er ydmyghedens HVORDAN.

Næste afsnit handler om at få sat spøgelserne på porten.