Er vi virkelig ude af stand til at adlyde?

Er vi virkelig ude af stand til at adlyde?

Konklusion: Synden er ikke uundgåeligt.

En af fortidens yndede vildfarelser, som nu er ved at vinde indpas igen, er den såkaldte antinomisme – læren om, at mennesket ikke kan opfylde Guds krav, og derfor har lov til at leve livet, som de vil, og alligevel kan påberåbe sig Guds nåde.

I den tid vi lever i bliver vi vidner til det største moralskred nogensinde i verdenshistorien. Det foregår på verdensplan og helt ind i kirkerne. Der vises mere end nogensinde foragt når det gælder lov og orden.

Talen om synd i kirken er krænkende, og derfor er nåden blevet uforpligtende.  Vi behøver ikke tilgivelse fra synden. Vi skal ikke føle skam og skyld. Mennesket kan ikke holde Guds lov og derfor lever vi som vi vil og håber på Guds barmhjertighed. En automatisk frelse uden anger og ydmyghed. Ingen bøn om nåde og tilgivelse.

Hvad er lov og hvad er nåde. – Der er også færdselslove og her skal vi stå tilsvars og tage konsekvenserne; men når det handler om Gud og synden i vores liv er alt forståelse af ansvar forsvundet som dug for solen.

Vi har ansvar for hinanden og vi skal stå til ansvar ind for Gud. På en arbejdsplads kræves der ansvar og god moral ellers får det konsekvenser. Mange har helt ændret forkyndelsen når det gælder evangeliet. – Evangeliet handler om at vi er syndere og Jesus gik i vores sted. Jeg må søge derhen hvor jeg får mine synder tilgivet og det er ved Jesu kors. Her findes der frelse på grund af Jesu fuldbragte værk på korset. Jesu blod renser fra al synd.

Eksempler fra gamle dage er: William Booth, George Fox, John Wesley og Charles Finney. Når mennesker hørte evangeliet, følte de sig ikke krænkede; men de kom i syndenød, og uden at forsvare sig kapitulerede de og gav deres liv til Jesus, ved at erkende deres syndighed og da oplevede mennesker syndernes forladelse. Freden, glæden og visheden om at være tilgivet og renset gav mennesket frelsevished. Det er guddommeligt og uforklarlige. Det største under et menneske kan opleve.

Gud kræver lydighed ved at lave en lov som ingen kan efterleve. Det må da være en dårlig lov.

Loven er vores tugtemester. Den gør os til syndere. Det er ikke retfærdigt af Gud at kræve så meget af os; nemlig det umulige. Det er oprør mod Gud at beskylde Gud for at være uretfærdig. Gud er hellig og det må vi respektere. Guds ord siger at loven er god, at Gud er god og retfærdig. Gud er ikke en politiker, vi kan klage over. Guds lov er baseret på kærlighedens lov. Gud vil nemlig skrive loven i vores hjerter; men før det kan begynde er vi nødt til at gøre op med vores faldenhed; nemlig synden.

Vi er Guds skabninger og som følge af det er vi ansvarlige overfor Gud. Det er det de ti bud handler om. Paulus sammenfatter loven med et andet ord; nemlig kærligheden.

Kærlighedens lov. – Lad os gå til Bibelen og læse svaret!

Galaterbrevet kapitel 3 vers 15-29:  Loven og Guds løfter

Brødre, jeg bruger et eksempel fra menneskelivet: Ingen kan ophæve eller føje noget til et testamente, når det først er retsgyldigt, selv om det kun er et menneskes.  Men hvad Abraham angår, blev løfterne givet til ham og til hans afkom. Det hedder ikke: »og til dine afkom« i flertal, men i ental: »og til dit afkom«, og det er Kristus.  Hvad jeg mener, er dette: Et testamente, som Gud allerede har gjort retsgyldigt, kan loven, som kom 430 år senere, ikke gøre ugyldigt, så at den dermed skulle sætte løftet ud af kraft. Hvis arven fås på grund af loven, fås den ikke mere på grund af løftet. Men det var ved et løfte, Gud gav Abraham arven.

 Hvad skulle så loven? Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld, men den skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet. Den blev givet ved engle, gennem en formidler.  En formidler står ikke kun for den ene part. Men Gud er én.  Er loven da imod Guds løfter? Aldeles ikke! For var der blevet givet en lov, som kunne gøre levende, så ville retfærdigheden også komme af loven.  Men Skriften har indesluttet alt under synd, for at løftet ved tro på Jesus Kristus kunne gives dem, som tror.

 Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares,  så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro.  Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager.  For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus.  Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus.  Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte.

Et frelst menneske har et ønske og en længsel i sit hjerte om at behage og ære Gud i sit hjerte.

Et frelst menneske elsker Gud og vil derfor gå ind under det som Gud har bestemt for det.

Helliggørelse er frelses processen som gør os mere duelige.

Læs hvad Apostlen Johannes skriver i 1. Johannes Brev kapitel 2: 1-6:

Jesus, vor talsmand og forsoner

”Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.  Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud.  Den, der siger: »Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham;  men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham.  Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.