Champagnegaloppen

CHRISTIAN LUMBYE

(1810 – 1874)

Champagnegaloppen!

Dette medrivende stykke får den virkelige feststemning til at indfinde sig hurtigt. Det blev skrevet 1845 til en musikfestival i Tivoli i København, hvor Lumbye  i næsten 30 år var virksom som musikalsk leder. En fanfare og knaldet fra en champagneprop sætter fart i festlighederne og derefter haster galoppen af sted i et rasende tempo. En enkel, løssluppen melodi, forstærket af piccolofløjte, danner modvægt til den dansende rytme. Et midterparti på xylofon er blidt og net, for at det smittende tema kan komme igen med fornyet kraft og musikken bygges op til en pirrende finale. Stykket slutter med et sidste smæld fra en champagneprop, som lover at flere glæder er i vente. Festen er kun lige begyndt.

C H A M P A G N E N S   H I S T O R I E

Ingen rigtig fest uden champagne, verdens mest berømte mousserende vin. Ifølge traditionen skabtes denne “bobledrik” af en benediktinermunk: Pierre Pérignon (1638-1715), på klosteret Hautevilliers i Champagnedistriktet i det nordøstlige Frankrig. Dom Pérignon, som han også kaldes, fik den idé at lade områdets hvide vin – “vin gris” – gære på flaske ved at tilsætte gær, hvilket gjorde vinen mousserende. “Jeg drikker stjerner!” var den fornøjede munks dom . Det er denne anden gæring på flaske (den første sker, som med alle andre vine, på fad) som kendetegner “méthode Champenoise”, den beskyttede kvalitetsbetegnelse, som kun må anvendes på vine fra vinmarkerne i Champagne. Lige siden Dom Pérignon gjorde sin opdagelse har vinens gode ry fortsat med at vokse med uformindsket styrke, hvilket har gjort byerne Reims og Èparny berømte for mærker som Mumm, Roederer, Krug, Veuve Clicquot-Ponsardin – den gule Enke – og Moët Q Chandon som har opkaldt deres prestigechampagne efter champagnens fader, Dom Pérignon. Champagne blev symbol for rigdom, magt og morskab. Den var mest eftertragtet mod slutningen af 1800-tallet.  Det internationale salg nåede nye topnoteringer under 1980ernes højkonjunktur, et udslag af “yuppiens” praleforbrug. Men passende nok er det i champagnens hjemland, Frankrig, at festdrikken er mest efterspurgt.

P A R   V E D   P A R   I   G A L O P

Galoppens vilde tempo forårsagede som regel en masse sammenstød på dansegulvet.

Galoppen blev en af 1800-tallets mest populære danse. Dansen kom oprindelig fra Tyskland; men det var i 1820ernes Wien at dens popularitet tog fart, og den spredtes snart videre i Europa. Sit navn har dansen fået af de galopperende trin som parrene tager når de danser omkring i balsalen. De fleste galopper er temmelig korte, fordi de fleste ikke orker det høje tempo i særlig lang tid. Den korte løsslupne galop fungerede som afslutningsdans på mange baller. Fra balsalen fandt den vej til balletten og senere til operetten. Shurbert, Johann Strauss d.y. og Liszt er nogle af de komponister som har skrevet galopper. Dens popularitet varede langt ind i 1900-tallet. Til de som har anvendt dansen i deres musik hører også de russiske komponister Prokofjev, Khatjaturjan og Sjostakovitj.

F O R  L Y S T E L S E S P A R K   M E D   G  O D T   R Y

Tivoli i København er en af verdens mest berømte forlystelsesparker, forbillede for bl.a. Liseberg i Göteborg. Fra starten i 1843 har musikunderholdning været en af parkens hovedattraktioner. I dag er Tivoli en af Danmarks vigtigste kulturinstitutioner og byder blandt andet på koncerter med parkens eget symfoniorkester.

F O D N O T E

Lumbye var ophavsmand til en særlig musiktradition, typisk for Tivoli. Men Tivolis ukronede musikkonge skrev også dansemusik for teatret og for balletten ved Det Kongelige Teater i København, bl.a. tre andre galopper.