Judas Iskariot

Jorden

Denne discipel som vi nu skal gennemgå hedder Judas Iskariot. Den forrige Judas var manden med de mange ansigter og den Judas der skrev Judas brev i Bibelen. Det andet sidste brev i Det Nye Testamente. Judas Iskariot er manden i spejlet.

Judas Iskariot var manden som ikke klarede den.

Det endte tragisk for denne discipel. Han tog sit eget liv.

Det svajer i vinden. Det er en skal, et tomt hylster. Han som engang levede deri, er gået over i evigheden. Førend det falder ned fra træet og slår sig itu på marken, ved vi, hvad det er, nemlig en krop, et menneskelig. Judas vil aldrig blive levende igen.

Judas var tilsyneladende god nok. Han var discipel. Herren Jesus Kristus havde selv udvalgt ham efter en nat i bøn. Han udførte mirakler ligesom de andre disciple. Alle havde fuld tillid til ham, han havde det rette udseende og det korrekte sprog; men han viste sig at være en frafalden. Judas narrede alle undtagen Jesus. Og nu, hvad med dig? Er du virkelig en kristen? Det er ikke mit spørgsmål. Det er Guds spørgsmål. Jeg besvarer spørgsmålet for mig selv og du som er læser må svare for dig selv.

Mattæus evangeliet kapitel 7 vers 14 og vers 20: ”Snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den… Altså: af deres frugter skal I kende dem.”

Johannes Evangeliet kapitel 13 vers 21: ”Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i ånden, vidnede og sagde: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: én af jer vil forråde mig!”

SpejletManden i spejlet.

Det er grundlaget for denne discipel.

Spørgsmålene opstår? HVEM ER JEG? – HVORFOR ER JEG HER? – HVOR GÅR JEG HEN?

Disse spørgsmål er grundlæggende spørgsmål. Det er spørgsmål alle mennesker stiller før eller siden i deres liv. Disse spørgsmål har brug for en afklaring.

Gud er bedst til at give svaret; men spørgsmålet er om vi godtager svaret.

Ønsker vi Guds svar er det nødvendigt at gå til Bibelen som er Guds Ord. Bibelens svar ligger klar til os og det har det gjort forud for tidernes begyndelse.

I tidens begyndelse var Gud der allerede og han fik det hele til at ske.

De første ord der lød: ”Der blive lys!”  Gud talte og det skete. En ubeskrivelig kraft gjorde det hele til virkelighed.

Voldsomme kræfter blev sat i gang. Skaberen gav liv til en million verdener ud af intet. Ufattelige energimængder satte atomernes kædereaktion i gang

Stjerner, planeter og hele universet begyndte at fungere. Guds naturevne fungerede med en ufattelig præcision og styrede hele universet. Det kalder vi i dag naturlovene eller naturkræfter. Det studeres som et mægtigt vidnesbyrd om Guds visdom i laboratorier verden over.

Der findes et skriftsted i Esajas bog kapitel 45 vers 12: ”Det var mig der skabte jorden og satte mennesket på den. Med mine egne hænder udbredte jeg himlen og befalede stjernerne at indtage deres pladser.” Der findes mange andre steder; men pladsen er ikke til at skrive så mange her.

Gud skabte en særlig verden. Der var allerede milliarder af verdener i universet; men denne blågrønne planet fik en særlig plads. Gud kaldte sin nye og smukke lille verden for jorden. Igen til Esajas Bogen kapitel 45 vers 18. ”Herren skabte himlen, han formede jorden, og satte den på plads; af kaos skabte han en beboelig verden. Jeg er Herren siger han. Der findes ingen anden Gud end mig!”

Gud gav jorden liv, og fyldte den med planter, fisk og fugle. Han skabte dyrenes rige som et forbavsende bevis på hans kærlighed og visdom.

Enhver lille skabning som ikke havde evnen til at tænke blev omhyggeligt programmeret til at udføre sine opgaver uden fejl fra generation til generation. Enhver udfører indviklede handlinger og afspejler derved Skaberens enestående geni. Disse styrende forordninger kaldes for instinkter. 1. Mosebog kapitel 1 vers 25 ”Gud skabte alle slags vilde dyr, kvæget og krybdyrene, art for art; og Gud glædede sig over sit værk. I de foregående vers læses der om hvordan at Gud skabte liv i havet: Fisk af mange slags. I luften satte han fuglene til at flyve rundt. På jorden alle slags dyr. Kvæg, krybdyr m.m.

Nu som det sidste, kronen på værket nemlig mennesket.

Ingen kendte til den kærlighed der eksisterede i samfundet mellem Faderen, Sønnen og Helligånden. Der var intet som dem i hele universet. Hele skabningen ventede på en anden skabning, som kunne dele lykken med Gud. Gud besluttede at udvide sin kærlighed. Han sagde i 1. Mosebog kapitel 1 vers 26: ”Lad os skabe mennesket, så det ligner os. Mennesket skal være herre over alt liv på jorden, på himmelen og i havet.”

Læg mærke til at Gud her beskriver sig selv i flertal. Han bruger ordet os. Det vidner om Faderen; Sønnen og Helligånden allerede fra det første blad i Bibelen.

Mennesket blev skabt af jordens støv og blev en miniature udgave af Gud selv. Det første menneske par blev skabt for at begynde en race der var bestemt til storhed som en del af Guds eget liv og egen familie. Mennesket blev skabt som en vidunderlig skabning. Fuldkommen og perfekt på alle områder. For at forstå hvor dybt vi er faldet fra denne fuldkommenhed  behøver vi at betragte vor egen oprindelse og udrustning. Vore vidunderlige gaver gør os til den eneste skabning, der er skabt i Guds billede. Vi har en trefoldig natur. Det afspejler Guddommens treenighed.

Dette kan ses i nedenstående diagram.

Mennesket tre

Mennesket som treenighed.

LEGEME: Ben, kød og blod.

SJÆL: Vilje, følelse og forstand.

ÅND: Samvittighed, tro og hengivenhed.

Endnu en WordPress-blog