Flagermusen

Flagermusen!

I dag skal det handle lidt om flagermusen. Her i Helsingborg er der flagermus i skoven. Dyret hører til pattedyrene og står omtalt også i Bibelen. I Mosebøgerne omtales flagermusen sammen med de urene fugle som f.eks. storken, hejren, hærfuglen. Disse dyr må iflg. Moseloven ikke spises. Det er urene dyr. Araberne anser flagermusen for at være en slags fugl. Det er svært at placere dyret i en kategori. Luther oversatte ordet atelleph ved svale.

Flagermusen er en besynderlig skabning og det eneste pattedyr der kan flyve. Der er ca. 1000 arter.

Storflagermusen holder til i skovene. Her findes de i hundredvis. De kan hænge i træerne dagen igennem som modne frugter. Flagermusene vågner i skumringen og er klar. De trives godt i tusmørket når de skal finde føde. De kan opnå en længde på ½ m. Vingefang 1 ½ m.

Småflagermus bliver 5-15 cm lange. Vingefang 20-70 cm.

De æder insekter og betragtes som nyttedyr. Flagermusene kan flyve indtil 100 m til vejrs. Om efteråret går de i hi og sover vintersøvn.

Flagermus er ikke særligt frugtbare. Hunnen føder kun en unge om året. Drægtighedstid 2 måneder. Nogle flagermus foretager vandringer ligesom trækfuglene. De kan flyve op til 750 km fra et vinterhi til et sommersted.

Ved Det Døde Hav flyver de rundt hele året. De holder især af at flyve rundt i Jerusalems gamle bygninger, i Adullams huler, i grotter og klippehuler i Galilæa, ved Genesarets sø.

I disse egne findes der små flagermus, en særlig art som kaldes: Den egyptiske klapnæse. Denne flagermus er 5 cm lang, lysegrå med 5 cm lang hale og et vingefang på 20 cm. De ser ækle og uappetitlige ud.

Esajas udmaler Herrens dag og dommen over de ugudelige, når han føjer flagermusen ind i billedet.

Esajas kapitel 2 vers 20-21: ”Den dag skal mennesker tage deres afguder af sølv og deres afguder af guld, som de har lavet for at tilbede dem, og kaste dem hen til spidsmus og flagermus. De skal søge ind i klippespalter og i bjergkløfter i rædsel for Herren og for hans storhed og vælde, når han rejser sig for at skræmme jorden.”

 I apokryferne er der et brev fra Jeremias som skildrer noget lignende sammen med flagermusen fra vers 19-22: ”Det går dem ligesom en bjælke i et hus: De bliver ædt op indefra, siger man, kryb fra jorden fortærer både guderne og deres klædning, uden at de mærker det.  De er sorte i ansigtet af røgen i huset.  Flagermus og svaler og andre fugle kommer flyvende og sætter sig på deres krop og på deres hoved. Det gør kattene også.  Heraf kan I vide, at de ikke er guder. Frygt dem derfor ikke!”

Et sødt lille dyr.