Tro kontra skæbnetro

Det er her, Bibelens budskab er så forskelligt fra religionernes. Den Gud Bibelen taler om, er absolut enestående. Han er både ubegrænset og personlig.

Han er den eneste Gud, som er kvalificeret til at være Gud og til at tilbedes som sådan.

Hvis folk vil undersøge sagen vil de se og opdage, at Bibelens Gud virkelig fortjener at blive elsket. Det er dumt at sætte andre guder foran ham.

Hvis mennesker tjener guder, som er ringere end dem selv, så nægter de deres egen forstand.

Hvis de tjener guder, som ikke ligner mennesker, ødelægger de deres egen betydning.

Hvis vi siger at Gud er personlig, men lille, så må vi søge efter noget andet at tilbede. Nogle opgiver helt Gud og prøver på at bruge deres egen forstand, men så føler de sig som maskiner og lever i fortvivlelse.

Lige meget hvilke løgne vi opfinder, så er den sande Gud der altid og har medfølelse med os.

Vor Herre Jesus Kristus er Bibelens centrale brændpunkt. Han var ikke noget almindeligt menneske. Hans fødsel deler historien i to. Hans liv og gerning alene gør ham til verdens største person.

Det der virkelig betyder noget er at hans grav er tom. Når graven er tom betyder det at han lever.

En mand blev spurgt hvorfor han havde forladt sin religion og var blevet kristen. Han svarede: Hvis du gik på en vej, og du mødte to ledere eller lærere der, hvor vejen deler sig, og den ene var død og den anden var levende, hvem ville du så spørge om vej? Det er evangeliets hemmelighed. Vi tjener en levende Kristus. Alle andre religioners historie viser blind lydighed mod en uforanderlig skæbne og en Gud, som ikke viser omsorg. Bibelens Gud er anderledes. Han er en Gud i bevægelse, som arbejder med mennesker som han skaber, i en foranderlig verden. Han er hverken for lille til at hjælpe os eller for upersonlig til at bryde sig om os.

Muslimernes gud er ikke personligt engageret i sine efterfølgeres liv; hvad end der sker, er det Allahs vilje. (altså skæbnetro)

Buddhisten som ingen magt har til at ændre sin skæbne. Hans højeste ønske er at sænke sig selv ned i intetheden, idet han håber engang efter utallige reinkarnationer at blive en del af den store universelle ligegyldige tidsstrøm.

Religionen fra Rom. Lyt til hans syngende messe. Hvordan kan han vide hvad der er sandhed, når kun kirken som han tjener, kan udlægge den for ham? Hvad sker der lige for ham; når hans ufejlbarlige kirke pludselige ændrer sine dogmer?

Marxisten som arbejder med historiens uundgåelige lov. Han håber hele tiden på lykke. Betragter sig selv som en dukke på en stor scene hvor alt er mere eller mindre tilfældigt.

 Hvordan er Bibelens Gud?

Da Jesus kom skinnede lyset ind i verden i en forbavsende åbenbarelse. Gud havde omsorg for os. Han har stadig omsorg for os. Han er interesseret i enhver detalje i vort liv. Bibelen viser os en omsorgsfuld og medfølende Gud. Gud er ikke en ligegyldig magt. Han har endog medlidenhed med vore svagheder. Hebræerbrevet kapitel 4 vers 15-16: ”For vi har ikke en ypperstepræst, der ikke kan have medlidenhed med vore svagheder, men en, som har haft de samme fristelser som vi, selv om han aldrig gav efter for dem og syndede. Lad os derfor, når som helst vi har brug for det, frimodigt træde frem for Guds trone og få barmhjertighed og finde nåde og hjælp.”

Gud er også villig til at ændre sine planer, når vi beder ham derom. Herren er trofast mod sit folk; på trods af alle svigt fra folkets side. I Salmernes Bog læser vi om hvordan Guds vrede kan blusse op mod sit folk. Han kan føle lede ved dem. De vælger nemlig at gå deres egne veje. Han lader dem tage konsekvenserne af deres ulydighed og de løber linen ud som det hedder. På trods af det står der: Gang på gang befriede han dem af slaveriet; men de blev ved med at sætte sig op imod ham. Det gik ud over dem selv på længere sigt; men når de begyndte deres klage og bad om hjælp, fik de hjælp i deres nød. (Salme 106: 40-45). ”Sådan er Gud.

Priset være Herren, Israels Gud! Lad os prise ham nu og til evig tid! Lad hele folket svare: Amen! Lovet være Herren!” (vers 48)

Gud har skabt os i en begrænset miniature af sit eget billede. I stand til at vælge, og frie til at gøre det rette eller det forkerte. Vi kan vælge at tjene os selv eller vælge at sætte Gud først i vore liv. Alle vor planer i livet afhænger af, hvilket af de to valg vi træffer. Gud bruger sjældent magt over for sin skabning. Gud gør brug af noget vi kan kalde nødkontrol. Det kalder Bibelen hjertes forhærdelse. Her overstyrer han i nødstilfælde menneskets frie vilje. Gud styrer på denne måde udviklingen for at gennemføre eller opfylde hans forudsigelser. Han beslutter aldrig dit valg om frelse. Dit eget svar på hans kald vil afgøre din evige skæbne.

Mennesket er ikke nogen robot race. Vi er fra fødslen uprogramerede skabninger. Gud har gjort alt hvad han kan for at frelse det faldne. Nu kalder han os til at deltage i sine guddommelige bestræbelser. Han har frivilligt valgt at begrænse sig selv til vort frie svar og ansvar til at udføre hans vilje.

Gud kan ikke hindres af tiden. Han har hele evigheden til at udføre sin vilje i. Han er ikke begrænset, hvad angår resurser hele jorden er hans. Han er ikke hindret af mangel på magt eller visdom eller evner. Han bliver kun hindret af dem, som han skabte med en fri vilje, og som ikke tjener ham af et helt hjerte og af et villigt sind. Han begrænses af menneskets ulydighed. Gud ønsker at du skal hjælpe ham med at realisere hans planer.

Vil du være en discipel – en elev – et ungt menneske eller et menneske som vil adlyde ham. Vil du lære? Vil du stille dit liv til rådighed? Vil du gøre hvad han ønsker? Vil du arbejde sammen med Gud?

Vil du sige: HERRE – HER ER JEG!

Send  –

Send

Gud gav os to ender: En til at tænke med og en anden til at sidde på. Vor fremtid afhænger af, hvilken vi gør brug af.

BRUGER VI HOVEDET – VINDER VI!

HVIS VI SIDDER NED – TABER VI!

 

Endnu en WordPress-blog


by Bliss Drive Review