Kaleb!

 

Kaleb er et stort eksempel på en tro som aldrig giver op. Vi læser om Kaleb i Josvas bog kapitel 14.

Der var ti spejdere som vendte tilbage i vantro, de stod frem i en helt anden ånd. Josva bevarede sin tro midt i det alt sammen. Det var en stor dåd af ham. Kaleb stod fast på Guds løfter under alle årene der gik. Det er ikke nogen let sag at indtage landet. Den åndelig kamp der fører til sejr er ikke letkøbt. I mange år så Kaleb intet resultat. Ingenting skete.

Kaleb kunne ikke hindre at hele hans egen generation blev udryddet. Han kunne heller ikke løsrive sig fra de andre og gå alene ind i det forjættede land. Nej! Han måtte tage sin plads sammen med de andre fra Israel under alle de 40 år de vandrede i ørkenen.

Kaleb havde en hel anden ånd end dem han stod sammen med. Rundt omkring ham var det meste negativt. Atmosfæren fyldt med vantro og utålmodighed. Tro og tålmodighed hører sammen, ligesom vantro og utålmodighed hører sammen.

Kaleb undgik det værste ved at bevare sit hjerte i Gud. Livets alvor lærer os hvor vigtigt det er at bevare sit hjerte i Gud ved at søge ind i Hans nærvær i kampens hede. En sådan mand overlever ikke bare selv; men bliver en levende forbindelses lænke mellem et håbløst og nederlagsstemplet folk og en ny generation som kan indtage Guds arv.