Hvad synd ikke er

Hvad synd ikke er!

Synd er ikke naturlig – Den almindelige opfattelse af synd er når det kommer på tale at: ”Vi synder jo alle” – ”Ingen er fuldkommen.” – ”Vi er kun mennesker.”

Det er ikke hele sandheden. Hvis vi sammenligner os med Jesus, som er Guds eksempel på sand menneskelighed. Jesus opfyldte Guds standard da han levede på jorden. Ingen har gjort ham det efter. Gud var ikke forklædt som menneske, da Jesus kom til jorden. Det var Gud der blev menneske. Alt ved Jesus var guddommeligt og overnaturligt lige fra undfangelse, vugge til grav og opstandelse.

Jesus var det fuldkomne menneske uden synd. Jesus viste os hvor unaturligt synden er.  Jesu legeme var ligeså naturligt som et hvilket som helst andet menneske. Han spiste, drak, blev træt og hvilede sig. Jesu legeme var kød og ben. Hans sjæl var ligeså meget sjæl som du og jeg.

Johannes, Peter, Paulus, ja endog Esajas kaldte Ham et menneske. Jesus kaldte sig selv, Menneskesønnen.

Kristus er selvfølgelig hele tiden Gud. Han vidste Han var kommet fra Faderen, og at Han efter sin jordiske tjeneste skulle gå tilbage til Faderen. Hans intime fællesskab med Faderen og Helligånden ændrede sig aldrig.

Jesus blev fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. – Jesus er et sandt forbillede på sand menneskelighed; men han var uden synd. Gud gav Jesus menneskenatur; men Han skabte ikke synden.

Synd er ikke noget naturligt. Den er unaturlig. – Synden er heller ikke menneskelig, den er forfærdelig umenneskelig.

Synden skaber konflikt, skyld og skam; hver gang et menneske har disse følelser i sig, fortæller de ham, at synd ikke er naturlig.

Ingen begår synd fordi han elsker synden. Ingen af os bryder os om at blive kaldt for syndere. De fleste hader sig selv når de gør noget forkert. Gud har aldrig villet at nogen skulle synde, synd er noget af det mest unaturlige der findes i hele universet.

Gud elsker mennesket; men hader synden. Sig aldrig at synd er naturlig. Det ville være det samme som at gøre Gud ansvarlig for synden.

Romerbrevet kapitel 7 vers 22-24: ”Selvom jeg i mit inderste glæder mig over Guds lov, så finder jeg, at der er en anden lov, der styrer mine handlinger og ødelægger mine gode forsætter. Jeg er taget til fange af synden, som regerer i mit liv. Hvor er det frygteligt! Hvem kan redde mig ud af dette elendige liv, som fører til død?”