Sigurd Bjørner – Anna Larssens nye mand!

Sigurd Bjørner – Anna Larssens nye mand!

Hvem var Sigurd Bjørner?

Han kom fra en meget interessant og dygtig slægt. Hans far hed Thomas Jensen, der døde, da Bjørner var 2 år, var seminarielærer i Ranum. Han var cand.theol., men arbejdede hele sit liv med naturvidenskab.

Thomas Jensen var søn af den berømte portrætmaler, C. A. Jensen. Han var tidens mest søgte portrætmaler og måske dansk kunsthistories største. Han malede portrætter af Oehlenschläger, Grundtvig og H. C. Andersen m.fl.

Bjørner havde af praktiske grunde taget navneforandring. Bjørner fortalte selv om sin barndom og ungdom. Bjørner fortæller at han blev opdraget af sin mor og hun var en gudfrygtig kvinde. Hun søgte at vende vort blik mod Gud. Vi bad Fadervor når vi var lagt i seng og vi sang vægtervers:

Gud Fader os bevare, de store med de små. Hans hellig engleskare, en skanse om os slå.

Selv vogt du landets ret, vort hus og hjem, har du i gem, vor ganske liv og sjæl.

Jeg forstod ikke så meget af det; men blev klar over at der var en Gud højt oppe over alle ting.

Jeg havde ikke set mange bede foruden min mor; men så dog nogle omvandrende missionærer tale og bede. De bad med deres egne ord, der bare strømmede frem med stor hurtighed. De stod med lukkede øjne når de bad.

Sigurd havde en gang en mærkelig drøm. Han drømte det var dommens dag. En for en kom de frem for tronen og fik deres dom: Det var Himmel eller Helvede. Det sortnede for mig. Min mor vågnede da hun hørte mit skrig. Jeg fortalte mor om drømmen, og hun trøstede mig, og formanede mig til at tjene Gud, så ville den frygtelige dom ikke ramme mig. Jeg omvendte mig ikke. Jeg levede videre med alle mine synder. Børn begår også synd. Jeg kom til konfirmationsalderen. Det var en alvor tid for mig. Jeg fik ingen hjælp fra nogen så at jeg kunne blive troende. Da jeg blev sytten år begyndte jeg sammen med mine jævnaldrende kammerater at afholde natlige sviregilder. Det gik ofte ud på hvem der hurtigst kunne tømme en flaske vin. Efter en sådan aften græd jeg mig i søvne. Jeg følte mig fanget.

Det var under en missionsuge, afholdt af Indre Mission jeg mødte Gud. Det var forunderligt. Jeg havde det som var det søndag hver dag. Jeg blev i disse år sekretær i K.F.U.M. – Senere mødte jeg pinsevækkelsen og fik igennem den, forståelsen af det centrale i kristendommen.

Sigurd Bjørner slutter: Jeg forstår mere end nogensinde, hvor langt der er til målet; men jeg er lykkelig hver dag, mindre bekymret, forvisset om at eje min Herres velbehag.