Humanismen

Humanismen   (Troen på mennesket)

 

Hvad disse ideologier/filosofier nægter

Humanismen – Modernismen: Guds åbenbarede dom over oprør og synd – hans egen overnaturlige magt og ufejlbarlige bog.

 

Det første par: Formalismen. Materialismen. Humanismen. Modernismen RELIGIØS FALSKHED.

 

HumanistenDet er godt at ”tro på mennesket”, hvis vi dermed mener, at der er MULIGHEDER i mennesker (under Guds omsorg) for venlighed, gode gerninger, kreativitet og lydighed.

Bibelen siger at mennesket er vidunderligt, fordi det er skabt som en begrænset miniature af Gud selv.

Dette gør mennesket til noget særligt. Vi er meget betydningsfulde for ham.

Bibelen fortæller os at selv om mennesket faldt, forstår vi dog at give vores børn gode gaver. Det onde kan ikke helt ødelægge vores medfødte beundring for virkelig godhed og renhed. Lukas evangeliet kapitel 11 vers 13 ”Når altså selv I, som er onde, ønsker at give det, som er godt, til jeres børn, hvor meget mere skulle så ikke jeres himmelske Far give Helligånden til dem, der beder ham derom?”

Vi er skabt til at leve retfærdigt og til at respektere det rette. Et menneske som lever et ondt liv kan godt ønske at være god. Ingen vælger at være ond for det ondes egen skyld.

Det positive der er at sige om mennesket er: det er skabt til at afsky elendighed og begære den lykke, som Gud har bestemt skal være det naturlige resultat af et helligt liv.

Humanismens forfærdelige fejltagelse ligger i, at den ikke skelner mellem EVNE og VALG.

Det er fra skabelsens morgen bevidnet, at mennesket ved hvad der er rigtigt og hvordan det skal gøre det; men ofte vælger at gøre det forkerte.

Romerbrevet kapitel 7 vers 15-16 ”Jeg forstår slet ikke mig selv; for jeg ønsker virkelig at gøre det, som er rigtigt, men jeg kan ikke! Jeg gør nemlig ikke det, som jeg ønsker at gøre, men det, som jeg hader. Men jeg ved godt at det som jeg gør, er galt, og at de love, som jeg bryder, er gode.”

Når et menneske gør gode gerninger skyldes det ikke altid de gode gerningers skyld; men min egen fordel (hemmelig egoisme) ved at gøre det gode. Det kan ses fra to sider nemlig håb om fordel; men også frygt for straf eller konsekvens, misbilligelse).

Mennesket siger: Der er alt for meget godt i selv den værste af os.”

Bibelen siger noget andet: Romerbrevet 3 vers 23: ”Det spiller ingen rolle, hvem vi er, for alle – både jøder og hedninger – har jo syndet og mistet den menneskelige skønhed og værdighed, som Gud en gang gav os.”

Humanistens svar er ikke sandt. Vi slår ikke til overfor Gud selv ikke med udøvelse af gode gerninger.

Gud er nødt til at være retfærdig! Guds retfærdighed kan ikke bare tilgive en morder, fordi han lover at forbedre sig. En sådan uhæmmet egoisme som mord vil jo til sidst dræbe hele universet.

Desuden er alle overtrædelser ens, fordi det vælger at være ulydig mod Gud.

Synd og uretfærdighed sårer Gud og det har alt sammen den samme konsekvens.

Konsekvensen er DØD.  (Åndelig død) (adskillelse fra Gud). Det er ikke Guds ønske at mennesket skal dø. De første mennesker Adam og Eva fik det at vide. Brud på min lov betyder DØD. (adskillelse)

Desværre følger vi alle i de første menneskers fodspor. Hele verden er skyldig overfor den bedrøvede Skaber.

Humanisme ser rigtig ud; men prøver at ignorer synd, ligesom for at retfærdiggøre sig selv.  Vi gør en hel masse ting som ser godt ud i alle menneskers øjne; men Gud ser til vores hjerte. Han ser vores virkelige motiver. Vi ved  alle inden i os selv at vi en dag skal dø. Det vi ikke ved er, og hvad så? Hvad sker der efter døden? Kommer jeg til at stå til regnskab for mit liv?

Bibelen taler om Jesus som er vort håb. Johannes evangeliet kapitel 3 vers 16: ”For så højt elskede Gud verden, at han sendte sin eneste Søn, for at den, der tror på ham, ikke skal gå fortabt; men have evigt liv.”

Jesus er vores redning. Tro på Jesus og luk ham ind i dit hjerte. Tag imod det offer han gjorde for dig. Det er vejen til himlen. Det menneske som forkaster Guds tilbud om frelse høster konsekvenserne som er at gå fortabt og miste det evige liv. Den som forkaster Jesus mister sit liv, den som siger ja til Jesus redder sit liv.

Humanisten tror ikke på det. Der findes ikke noget efter døden. Når et menneske dør er det slut. Det drejer sig om at skabe den bedste tilværelse for alle mennesker her på jorden. Vi har kun det ene liv vi har her og nu og det må vi se at realisere og få det bedste ud af. Det lykkedes ikke for de fleste. Verden er stadig af lave. Vi har haft mange generationer til at forandre verden; men vi lykkes ikke.

Humanismen kommer til kort. Vi formår ikke at skabe den verden vi ønsker os.

Psykiatrien kan i bedste fald afsløre årsagen til skyldfølelse, og så er det ellers psykologiens opgave at få os til at leve med den. Ingen videnskabelige studier kan fjerne skyldfølelse. Jesus kan fjerne skyldfølelse. Han som har givet loven, kan tilgive.

Jesu Kristi blod er blevet udgydt som ”løsesum for mange” (kaution).

Guds betingelse for frelse er at TRO kan redde os.

Endnu en WordPress-blog