Formalismen

Formalismen (Troen på traditionen)

 

Hvad disse ideologier/filosofier nægter

Formalismen –Materialismen:         Guds ret til at forvandle mennesker og arbejde med dem, hans ret til at blive elsket og tilbedt som menneskehedens skaber.

 

Det første par:                                                Formalismen. Materialismen.                         RELIGIØS FALSKHED.      Humanismen. Modernismen. 

 

TænkerenDette er begyndelsen til den store løgn. Formalisme fører til opløsning eller frafald.

En formalist er en person, som IKKE ER VILLIG TIL AT FORANDRE den måde, på hvilken han gør tingene, fordi det altid er blevet gjort på den måde.

En formalist koncentrerer sig alt for meget om fortiden i stedet for at leve i nutiden.

Man kan rose mennesker for at de holder minderne i live. Det er noget helt andet. Det er der ikke noget galt i. Vi kan og skal lære af fortiden og ikke gentage de samme fejltagelser; men i en verden, som stadig forandrer sig, er det ikke givet, at gårdsdagens metoder kan bruges i dag.

Det kan ikke hjælpe noget at vi har noget imod computer teknikken, når det i dag udvikler sig med rivende hast. Vi må bruge computerne i Guds tjeneste. Internet og hjemmesider må da være fremtiden. Det er global tankegang. Hele verden er indblandet.

Det er også nødvendig at være med i radio og TV. Satellitter m.m. Medie teknikken er også fremtiden.

Gud kan og vil bruge den moderne udvikling til at nå mennesker med evangeliet.

Hvad med mobiltelefoner? De er vel også brugbare i Guds rige?

Dagens ord eller bibelvers på mobil kan vel siges at være en ny måde?

Der er også forskellige musik stilarter til rådighed for Gud.

Formalismen fornægter Guds ret til at ændre sin fremgangsmåde.

Farisæerne var Israels formalister på Jesu tid. De klyngede sig fast, stædigt og vedholdende til ideen om Guds kærlighedslov, indtil de til sidst brød de bud, som de hævdede at forsvare.

De love som Gud havde forordnet var rigtige; men farisæerne gjorde dem så komplicerede og spidsfindige at de blev til noget andet, end det Gud havde tænkt.

Jesus kaldte farisæerne for ”kalkede grave” ”øgleunger” og Djævelens børn.

De gjorde alt de kunne for at forhindre mennesker i at møde Gud.

Formalismen avler (udklækker) den farligste religiøse egoisme, der ser ud som retfærdighed. Det er i virkeligheden løgn og falskhed.

Farisæerne elskede ikke Gud af et oprigtigt hjerte. Deres ”gud” var deres egne ideer og teorier.

FORMALISME kan også føre til RITUALISME.

Lovprisning og tilbedelse af jordiske ting og ikke af Gud som f.eks. juvelbesatte kors eller pavekroner.

Ritualisme fortrænger den sande tilbedelse.

Hjælpemidler i tilbedelsen må aldrig blive til genstande for tilbedelse.

Man kan bøje sig for træer, sten og metal og håbe på at disse ting har en særlig magt til at møde vore behov.

I Ægypten havde man dyrehoveder. I Rom forgyldte statuer. I Athen ikoner. I Indien gudebilleder. Alt dette er menneskeskabt.

De ti bud siger det klart i 5. Mosebog kapitel 5 vers 7 ”Du må ikke have andre guder end mig.” Vers 8 ”Du må ikke lave dig afgudsbilleder af nogen art – hverken i skikkelse af dyr, fugle, fisk eller noget som helst.” Vers 9 ”Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede, det på nogen måde; jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, der i indtil flere slægtled straffer dem, der hader mig – ” vers 10 ”men jeg er også den, der viser kærlighed i mange generationer mod dem, der elsker mig og holder mine bud.”

Mennesker, som bliver brugt af Gud og velsignet af Gud, er udsat for formalismens farer.

Den ære som tilkommer Gud alene, bør ikke gives til andre. Vi kan lære af hinanden; men aldrig kopiere på bekostning af det Mesteren siger.

Guds budskab må aldrig forandres, det er sandt og taler altid til mennesker; men hvis vi er uvillige til at ændre vore metoder eller former, kommer vi ind under formalisme. Vi bør som kristne lægge mærke til forandringerne i kultur, sprog og strømninger, så at forkyndelsen af evangeliet altid kan ske på en frisk måde og i forståelige vendinger.

Der findes eksempler på dette i historien. Wesley, Luther, Booth, Finney og Moody. Disse personer brød alle med den støvede kirkelige rutine og forandrede verden

Det er for dumt at bruge metoder, som ingen virkning har på samfundet.

Endnu en WordPress-blog


by Bliss Drive Review