Moses – Guds mand

Moses – Guds mand!

En skuffelse kan også være en triumf.

Da Moses stod på bjerget Nebo oplevede han sin største skuffelse; men samtidig fik han sin største triumf.

Skuffelsen bestod af at han ville gerne ind i det forjættede land. Det land som Herren havde lovet sit folk. Moses havde ført folket ud af Ægypten og ville gerne være med hele vejen. Det blev afslået. Gud ville det ikke sådan. Vi har alle forskellige opgaver. Bibelen siger også at nogen sår og andre høster. Nogen skaber noget og andre tager over og driver det videre.

Triumfen bestod af at Gud selv ville sørge for begravelsen af Moses. En Guds mand som Moses. Herren omgikkes med ham ansigt til ansigt. Der var ingen som Moses. Senere i Det Nye Testamente skulle Moses stå sammen med Jesus på et andet bjerg.

Moses var en stor mand; men også en meget ydmyg mand. Han var meget medgørlig overfor Guds strenge dom. Den ydmyghed åbenbarer sand storhed.

Moses undskyldte ikke sine fejl. Han gav ikke andre skylden. Israelerne havde provokeret ham. Han kunne sagtens sige at han kun var medskyldig. Israel kunne da tage deres del af skylden. Moses underkastede sig den dom som blev udtalt over ham.

Nu koncentrerede han sig om at give den nye leder opmærksomhed og sympati. Moses skulle jo under alle omstændigheder på et tidspunkt have en efterfølger. Det blev Josua der skulle overtage efter Moses.

Moses var sikkert nok den mest Kristus lige mand i Det Gamle Testamente. Moses var en sand Guds mand.

Endnu en WordPress-blog