Scenen drager stadig.

Anna Larssen flyttede ind i en treværelseslejlighed i samme ejendom som fru Mollerup. Anna Larssen mente at det var himmelens tilskikkelse – men efter et stykke tid kom reaktionen. Hun måtte have noget at leve af. Hun talte både engelsk og fransk og averterede efter elever. Der meldte sig fire elever – men de faldt hurtigt fra, da de pædagogiske side ikke ligefrem var Anna Larssen.

Forskellige andre muligheder blev drøftet med provstinde Mollerup.

Mulighederne var begrænsede af hendes tro. Det måtte ikke være anstødeligt for hendes tro og overbevisning. Vennen Tom Barratt foreslog at hun kunne starte et kristent teater; men den ide indså man var umulig.

Nu begynder Anna Larssens sværeste kamp for hendes tidligere teater kollegaer begynder en ny sæson. Hun har bragt sit offer. Hun har solgt sit hus og ejendele. Hun har overgivet sit liv til Gud; men teatret lokker. Det er svært at få bugt med. Hun ligger i sin seng om aftenen og fremsiger replikker, fra de mange roller hun har haft. Men hun har jo besluttet at hun aldrig mere skal stå på en scene. Tårerne strømmer ned af hendes kinder. Der kæmpes en kamp mellem at tjene Gud eller gå tilbage til teatret. Hun begynder at gå i rette med Gud. Hun råber ud i den tomme luft, at sådan kan hun da ikke tilbringe resten af sit liv. Gud må da forstå at hun skal have noget at leve af. Næste dag går Anna Larssen op til fru Mollerup. Blot dette at sidde hos hende giver ro i sindet. Hun føler sig trøstet og beroliget og kan gå ned til sig selv igen og tage fat på dagens pligter. Næste dag har Anna Larssen en længere samtale med Barratt. Han drøfter tanken om et kristent teater med hende. Fra Barratts side har det ikke været alvorligt ment. Hans indstilling til teatret var pietistisk: Skuespillerkunsten er syndig. Hans kendskab til teater har næppe været omfattende. Anna Larssen indså det håbløse i at starte et kristent teater. Alligevel har samtalen hjulpet hende. Hun forstod, at hendes dage ved teatret var endt. Nogen egentlig klarhed gav samtalen hende dog ikke.

I 1910 var Anna Larssen ude for den største fristelse til at vende tilbage til teatret. Hendes indtægter havde været meget beskedne. Nu strømmede tilbuddene fra de forskellige teatre ind. Dagmarteatret, Det nye teater, Det kongelige teater. Hun blev tilbudt arrangement. Efter mange kampe på grund af de mange lokkende tilbud, sluttede kampen.  Siden havde fristelsen ingen magt over hende.

På et tidspunkt fandt Anna Larssen en foreløbig udvej for sine økonomiske problemer. Kristne venner fra Norge opfordrede hende til at arrangere en oplæsningsturné. Når hun udelukkende holdt sig til tekster, som handlede om bibelske tildragelser kunne denne optræden godt forenes med pinsevækkelsens lære.

Hun tilbragte nu nogle år med at rejse, dels i Norge, dels i Sverige og Danmark med disse aftener. Under en af disse aftener i 1911 mødte hun sin fremtidige mand Sigurd Bjørner, et møde der ændrede hele hendes tilværelse.

T.B. Barratt
T.B. Barratt

NB. T.B.Barratt som var Anna Larssens rådgiver var Nordens apostel for pinsevækkelsen. Han var nordmand.

Det fremgår også af andre kapitler i denne skildring af Anna Larssen Bjørners liv.

Næste kapitel handler om Anna Lewini og Anna Larssen Bjørner.
Anna Lewini
Anna Lewini

Endnu en WordPress-blog