Farvel til teatret!

Anna Larsen fortæller nu sine kolleger om omvendelsen hun havde gjort, nogle blev grebet af det, en enkelt Anna Lewini følte kaldet, tog imod det og blev snart en søster i troen. De fleste trak på skulderen. Anna Larssen anede heller ikke, at hendes vækkelse skulle medføre et farvel for evigt til det elskede teater.

Under hendes efterfølgende turné med ”Kameliadamen” blev det hende mere og mere klart, at hun måtte vælge enten at følge sit kald, eller blive helhjertet ved teatret.

Efter den første turné fik hun brev fra pastor T.B. Barratt, hvori han berettede, at Helligånden havde bedt ham om at indprente Anna Larssen: ”At hun skulle lægge sit liv ved teatret på offeralteret. Gud havde brug for hende i en højere tjeneste.”

Moderen blev vred. ”Hvad véd denne Barratt om, hvad der er Guds vilje med Anna, når det kommer til stykket?” ”Hvem skal betale hendes husleje – og andre fornødenheder?”

Anna Larssen står fast ved sin beslutning om ikke at vende tilbage til teatret. Da prøverne på Dagmar teatret skulle begynde i sensommeren 1909, udeblev Anna Larssen. Hun havde i løbet af sommerferien indgivet sin afskedsansøgning til Dagmar Teatret, hvis direktør var svogeren Martinus Nielsen. Dette indebar svære tider for Anna Larssen. Der var nemlig underskrevet kontrakt for 2 sæsoner og dersom hun brød kontrakten, vankede der en bøde på 20.000 kr. – en formue i de dage. Mange penge stod på spil for teatret. Anna Larssens navn var guld værd.

Kaffeservering
Kaffeservering

Det ender med at Anna Larssen frivilligt lader sig indlægge på et nervehospital til undersøgelse. Nogle få måneder senere er hendes villa til salg på Frederiksberg og i annoncen nævnes det, at der i hjemmet på Amalievej holdes aktion over alle hendes ting og datoen. Hun gør alle forsøg på at skaffe 20.000 kroner. Hun har jo sat sin svoger Martinus Nielsen i en uheldig situation. Han går nemlig fallit. Moderen fortsætter med hendes bebrejdelser. Så meget blæst på grund af en skuespiller der vil trække sig til et bedre formål.

Salget går i orden. Hun fik samme pris for villaen som den havde kostet. Advokaten kalder det: ”Et svineheld.” Anna Larssen siger, at det er svar på bøn.

Auktionsdagen bliver forfærdelig. Hun låser sig inde i sit soveværelse. Hver eneste lille ting som fremmede mennesker står og byder på i hendes stuer, er kære minder om hendes tid som dansk teaters største skuespiller.

Da det hele var forbi samles hun sammen med nogle kristne venner i den tomme stue til lovsang og bøn. Her synger man den sang som blev hendes sang fremover.

Engang leved jeg for verden, fandt dens lyst og glæde tom, kendte dog ej bedre dage, før min Frelser hvisked: Kom.

Underfulde dybe fred, som nu fylder sjæl og sind, aldrig kendte jeg den, før jeg min Jesus lukked ind.

Sløret drog han fra mit øje, viste mig sin herlighed. Sig mig er det da et under, verden blegnede der ved?

Engang leved jeg for verden, men nu lever jeg for Gud. Aldrig, aldrig har jeg angret, at jeg adlød Jesu bud.

Denne sang fik Anna Larssen Bjørner lov til at synge utallige gange, i sit 80 år lange liv.

En anden skuespiller som senere blev soldat i Frelsens Hær og som har skrevet denne historie om Anna Larssen Bjørner, Chris Jørgensen hørte hende synge sangen i 1949 uden at vide, at netop denne sang skulle medvirke til at han selv 30 år senere blev omvendt. Endnu en skuespiller blev kristen.