Pinsevækkelsen

Pinsevækkelsen begyndte i Jerusalem – da Helligånden faldt på de forsamlede disciple.

Gud vil i sin godhed, at den frelste og rensede synder skal døbes med og fyldes af Helligånden.

I Mattæus Evangeliet kapitel 3 vers 11 står der: ”Jeg døber jer med vand til omvendelse, men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er end ikke værdig til at tage hans sko af; han skal døbe jer med Helligånd og ild.”

Bevægelsen fortsatte via Samaria gennem evangelisten Filip. 8 år senere opleves åndsudgydelsen i Kæsarea i høvedsmanden Kornelius’ hus. 20 år efter pinsedag udgyder Gud sin Ånd i Efesus, Apostlenes Gerninger kapitel 19 beretter om det. Tertullian i det andet århundrede taler om Helligåndens nådegaver, der var virksomme hos montanisterne i Lilleasien.

Irenæus, en discipel af Polycarp, som igen var discipel af Johannes, siger i sine skrifter: ”Vi er mange brødre i menigheden, som har profetisk gave og i Helligånden taler mange forskellige sprog.”

Kirkefaderen Augustin skriver i det fjerde århundrede: ”Vi gør endnu som apostlene, der lagde hænderne på samaritanerne og nedkalder Helligånden over dem.”

I den mørke middelalder finder vi det samme hos valdenserne. Donatisterne i det fjerde århundrede havde de samme tegn. Kvækerne og cevennerne – og hugoenotterne, havde alle samme manifestation af Guds Helligånd.

1901 begyndte den nuværende åndsudgydelse eller pinsevækkelsen som det blev til.

1. januar 1901 helt fra begyndelsen af året, en hel ny start oplever flere på A.B. Simpsons bibelskole i Topeka i staten Cansas, denne åndudgydelse.

I 1903 i Calma, Kansas på en kvinde ved navn Mrs. Mary Athur.

Evan Roberts
Evan Roberts

I 1904 kom vækkelsen til Wales med en minearbejder ved navn Evan Roberts.

I 1906 kom vækkelsen til Los Angeles. Vækkelsen går videre derfra til Norge, Sunderland, Skotland, New York og Canada.

I 1907 – 08 er pastor Barratt i København og her bliver Anna Larssen fyldt med Helligåndens liv. I årene 1907 – 22 bryder vækkelsen og Helligåndens kraft frem i forskellige lande.

Sverige er repræsenteret med Levi Pethrus som var baptist. De to T.B.Barratt og Levi Pethrus førte an i Norden.

Pinsevækkelsen er ikke organiseret som andre trossamfund med en organiseret ledelse. Bevægelsen bygger på de overleverede beretninger i Det Nye Testamente om de første menigheders aktiviteter.
Fru Bjørner (Anna Larssen) skriver: ”Vi tror vi lever i den åndelige ”Sildigregns” dage, den regn, som udgydes til sjælens modning inden Herrens genkomst.

Hver menighed er sin egen herre, d.v.s. menigheden vælger en ledelse og denne ledelse skal ikke stå til regnskab for en landsledelse eller lignende.

Den største menighed i disse år var Tabormenigheden i København der havde til huse i den gamle Øbro biograf. I lærespørgsmål ligger pinsebevægelsen tæt op ad baptisterne. Man regner med 50- 60 millioner er tilsluttet pinsemenighederne. (Gamle tal)