Kaldelsen

I 1907 skyllede dønninger fra en vækkelse i Wales ind over Danmark, dette skete igennem den norsk-skotske metodistpræst Tom Barratt.
T.B. Barratt
T.B. Barratt
Lewi Pethrus
Lewi Pethrus

Kaldelsen

Tom B. Barratt: 1862-1940, norsk prædikant og manden, der bragte pinsevækkelsen til Danmark i 1907 sammen med Lewi Pethrus fra Sverige. Forfatter til sangen: ”Kom som du er til din frelser.”

Dette budskab fandt grobund hos mange kristne i Danmark. Også præsten på Margrethesvej blev grebet af budskabet, viderebragte det, og dette blev til en forvandling for fru Gina Halberg, Anna Larssens moder. Nu begyndte hun at bede ivrigt for sine børns frelse, særlig for den ældste datter, som hun gjorde til genstand for forbøn i selve menigheden.

Den første virkning var at Anna Larssen kom regelmæssigt til formiddagsmøderne om søndagen, hvor hun havde fri fra teatret.

Hun oplevede nu, hvordan hun blev mere bevidst om, at hun var en synder. Hun opdagede nu sin vakte stilling, men hvordan skulle hun tilfredsstille den længsel, der lå i hende, efter at blive et barn af Gud? Ja, hvordan, hvordan?

En dag hun havde helt fri fra teatertjeneste, besluttede hun at læse en bog, som hun havde fået fat i, det var en spansk udgave af den engelske forfatterinde Marie Corellis ”Two Worlds”, ”Una Romanza de dos Mundos” sm den velklingende spanske titel lød. Et af bogens titler hed: ”En skabelse, en miniature”. Her oplevede Anna Larssen Jesu kærlighed strømme mod sig, og da hun havde afsluttet kapitlet, bøjede hun sine knæ og bad: Herre Jesus! Jeg tror, at du er min frelser, og at dit blod renser mig for alle mine synder. Nu overgiver jeg mig til dig, og så må du gøre med mit liv, hvad du vil!” Hun følte med det samme at bønnen blev hørt og kan berette: ”Jeg mærkede hans kærlighed gennemstrømme hele mit væsen. Tænk at kristendommen var noget så virkeligt, noget så lykkeligt”.

En aften på teatret går hun i stå midt i en replik. Det er i et samspil med Adam Poulsen. Hun får pludselig en brændende lyst til at afbryde spillet og fortælle sine kammerater på scenen og publikum dernede i salen, at hun er blevet frelst, og at hun ville ønske, det samme kunne ske for dem.

Golgatakirken
Golgatakirken

Den norske pinseprædikant Tom Barratt holder møder for fulde huse i Golgata kirken på Frederiksberg. Anna Larssen lytter betaget til hans ord om helbredelse ved tro og håndspålæggelse, om tungetale, dåb og Helligånden og om denne ånds nådegaver – alt sammen kendsgerninger i evangeliet, som også i dag kommer til udtryk ud over den ganske jord, ja selv i Den danske Folkekirke. Bagefter inviteres skuespillerinden til provstinde Mollerup hvor Barratt har slået sig ned under sit besøg og da Anna Larssen fortæller prædikanten at hun allerede er blevet frelst, spørger han, om hun har aflagt sit vidnesbyrd for sine kammerater på teatret? Det har Anna Larssen med skam at melde ikke fået taget sig sammen til – frimodigheden mangler. Under dette møde oplever Anna Larssen at blive døbt i Helligånden. Dermed føler hun sig styrket til at bringe vidnesbyrd til sine kammerater.

Fra dette bedemøde fortæller Anna Larssen selv: ”Der var i de dage så mange unge og ældre kristne, der længtes efter at få Helligåndens velsignelse, som denne vækkelse havde bragt med sig: fylden af den Helligånd. Vi lå alle på knæ i bøn i fru Mollerups dagligstue, og jeg var netop begyndt at bede til Gud for en ældre kvinde, som knælede ved min side, Helligånden faldt på mig med en sådan kraft , at jeg segnede om og begyndte at tale i andre tunger, eftersom ånden gav mig at tale. Her gav Gud mig en af sine gaver, den jeg ofte havde set Ham give de mest forskellige mennesker, mænd og kvinder, unge og gamle – ja også børn, som var blevet bevidste kristne.

Medens de fremmede sprog strømmede over mine læber og jeg følte Helligåndens ild brænde gennem hele mit legeme, stod det klart for min bevidsthed, at jeg ikke kunne underskrive en teaterkontrakt for sommeren 1910 om et gæstespil i Finland som ”Kamemiadamen.”

Efter dette have Anna Larssen en alvorlig samtale med Pastor Barratt, som sluttede med at sige: ”Jeg tror, at Gud har en højere platform til Dem, fru Anna Larssen.”
Johanne Mollerup
Johanne Mollerup
Johanne Mollerup enkeprovstinde, moder til den berømte pastor H.P.M. Mollerup: 1866 - 1929, der bl.a. skrev en masse dejlige salmer og sange, en stor del er medtaget i Hjemlandstoner. Blev forøvrigt medstifter af Kirkens Korshær.

Endnu en WordPress-blog