Krise

Hvordan ser du på kriseramte personer?

Forglemmigej

Er det med fordømmelse?

Du kan i stedet træde til og give din næste en hjælpende hånd. Det er i nøden man kender sine venner.  Rigtige venner er der når krisen kradser.

Den krise ramte har muligheden for at vende tilbage, skabe en ny tilværelse. Det vil for nogle være næsten som at begynde forfra. Det afhænger helt af krisens skader. Der er også mennesker der i stedet for at hjælpe gør alt de kan for at forværre den kriseramtes situation. Krisens omfang er forskelligt fra person til person. Det afhænger meget af miljø og omstændighed. Negativ påvirkning og dårlig miljø med fordømmelse og forkastelse er nedbrydende for en kriseramt person, og det kan gøre opturen besværlig, og for nogen helt umuligt. Alt er muligt for Gud; men vi er hans redskaber også når det gælder at hjælpe folk i kriser. Livet er kort og der er ikke nok tid altid når det gælder at komme på fode igen; men for nogen lykkes det. De fleste finder nye græsgange at boltre sig i når krisen er overstået. Det er de færreste som formår at bevæge sig i de samme græsgange som før, dels fordi mange af de gamle venner har svigtet, og dels fordi at tillidsforholdet fra begge sider har lidt skibbrud. Der er mange eksempler på at en ny start finder sted i et helt nyt land, eller et helt nyt område. Krisens årsag kan netop være fortiden og det sted hvor den kriseramte før krisen brugte sin tid og sine kræfter. Manipulation og svigt fra samarbejdspartnere, økonomiske forhold eller skilsmisse kan have været årsagen til en opstået krise. Mange af de kriseramte har måttet se deres vision visne på grund af dårlige omstændigheder.

Det nye liv bliver bedre, fordi nye rammer giver bedre vilkår. I en krisetid er det muligt at gøre op eller blive befriet fra noget der har stoppet din udvikling. Frygt ikke for kriser. Det er bedre at gøre noget og løbe en risiko, end ingenting at gøre og intet opnå. En kriseramt person der kender Gud vil aldrig blive efterladt og svigtet af Gud. Gud vil altid være der også i de sværeste og værste tidspunkter.

Gud kan få noget godt ud af en krise. Et menneske vælger ikke altid sin situation. Det kan føles uretfærdigt og ubarmhjertigt. Gud er den eneste som kender til hele forløbet af en krise. Han kender alle detaljerne og årsagen til det der sker. Omgivelserne løber som regel rundt med sladder og fejlinformationer, og de viser som regel ingen interesse i at vide hvordan det hele i bund og grund hænger sammen. Derfor er det at når noget nyt begynder er det som regel et helt nyt sted. Den der går tilbage til de gamle stier er hæmmet for alt hvad der hedder udvikling. Gud leder et menneske ad nye veje; når krisen er slut. Den kriseramte har fået nye muligheder og andre omstændigheder som giver mulighed for udvikling.

Vejen ud af en krise handler stort set om at opbygge sin identitet på ny. Krise ødelægger et menneskes identitet. En kristen opbygger sin Kristus identitet og bliver stærkere derved. En kriseramt kæmper ofte med at blive fri fra omgivelsernes fordømmelse og forkastelse. Dette overvindes ved at opbygge Kristus identiteten.

Personer der har overvundet en krise fortæller gerne om det, ikke alle bryder sig om at høre det; men vi hører deres historier. Det er god underholdning. Vi møder dem når de er ude af krisen. De fortæller ærligt og hudløst om alt de har været igennem, og vi skal forholde os til det. Vi kan konstatere at de er blevet mere afklarede og målrettede end før krisen. De prioriterer livet på en anden måde end tidligere. De er også funktionsduelige; selvom nogen stadig ser dem som fiaskoer, hviler de i sig selv; mere hele end nogensinde. Den kriseramtes tilbagevenden har intet med mennesker at gøre; men det er et mirakel som bliver udført af Gud. Han leder af nye veje uden at kød og blod kan forhindre det.

Alle der overvinder en krise har et klart livsformål og en klar retning for deres liv. De påvirkes ikke så let af omgivelserne; for det var det der ødelagde deres liv og førte dem i krise. De påvirkes ikke så let af det negative; men lukker ørerne. De er ude på den anden side og er på en måde døde og frigjort fra andre menneskers meninger. Mennesker skal være afhængige af Gud, og ikke andre menneskers meninger. Livet leves ikke på andre menneskers betingelser; men på Helligåndens ledelse.

Andre står med hovedet nede i afgrunden. Det er uforståeligt når de hører vidnesbyrd af den slags. Næsten en hån imod dem, der oplever håbløsheden og ikke seer nogen udvej. De prøver på at beholde den pæne overflade intakt og håber at ingen opdager deres tilstand. Der er en sætning som bærer igennem. Troen på, at komme op igen. Håbet. Jeg må sige til mig selv. Jeg er vigtig. Se dig selv i spejlet og overbevis dig selv om at du kan gøre en forskel. Mange mennesker tror nemlig ikke at de betyder noget. Det er et tab ikke bare for dem selv; men også for andre. Lad ikke janteloven vinde, men se verden med nye øjne. Tør du tænke anderledes? Tør du ændre din adfærd og gå stik imod tidsånden? Du kan være med til at sætte en ny standard, som andre inspireres af. Husk! Du har eksistens berettigelse. Du er vigtig. Læg ikke øre til al muligt nedbrydende, negativt som vil ødelægge dit liv.

Flyt dig