Når vejen kan føles mørk og lang!

 

Ung eller gammel – vi kan alle på tidspunkter i livet kæmpe med noget i livet som kan gøre ondt. Når vi taler om det bliver det lettere. Det kan være svært.

Den der selv har prøvet det tunge, forstår det hele meget bedre. Den som har mødt mennesker, og delt liv med dem i svære stunder, som har set ind igennem facader og været inde bag murene, er ydmyg og ved at alle kan havne i et sådant dilemma af psykisk dårlig helse.

Det forekommer også blandt unge. Det er noget der til alle tider har fundets i alle generationer og aldre. Det som vi ofte kæmper med er følelser af ubehag, angst, afsky eller nedstemthed.

Vi har alle et basisbehov. Vi behøver at føle samhørighed og tilhørighed. Vi værner også dem vi elsker, for at vi ikke vil miste dem.

Det er ikke altid så let at styre omstændighederne. Det er bedst at lægge det alt sammen i Guds hænder. Når vi vil tage hånd om os selv bør vi lægge det hele i Guds hænder.

Vejen ud af angst, nedstemthed, ensomhed eller isolering er en sti som Guds folk vandrer i; men der vi mest trygge er når vi vandrer sammen.