Perfekthedskulturen!

Klik på billede

I perfekthedskulturen forventer man at ældre skal være evigt unge.

Der er meget fokus på at holde de gamle i gang. Det handler også om god fysik.

Det at blive pensionær er for mange en ny epoke, hvor man kan være med til at præge samfundet med det som livserfaringen har påført den person det drejer sig om.

Der er dem der har haft to job hele sit voksne liv. Et job der man kunne ernære sig, og et andet job som mere lignede det man gerne ville. Det kan være hårdt; men når pensionsalderen kommer kan man fortsætte med det job man gerne vil, så længe kræfterne er til det. Det er forskelligt fra person til person.

Nogle ældre tager op en ny udfordring: De lærer sig at spille på et instrument, opdager et skjult talent. – Andre må slutte med at spille fordi helbredet ikke opfylder betingelserne for at kunne spille. Kan man ikke spille findes der andre muligheder f.eks. lære sig et nyt sprog. – Hvem ved om man er et sprogtalent uden at vide det. – Det kan også være man bliver en natur elsker, og takker Gud for et sundt og godt helbred, fordi man kan gå den ene mil efter den anden. Andre tager beslutningen at gå sig sund og rask. Filosoffen Søren Kierkegaard sagde om sin gigt: Det skal gåes væk.

Den anden udfordring er: Man vil gerne sove længe om morgenen, bruge lang tid på morgenkaffen. Læse aviser eller TV; men det bliver der sikkert også tid til ind imellem som en slags afslapning for den aktive.

Aktivivtet er også at læse avis, gøre rent i sit hjem e.a. (håndværk, kunst o.lign.)

Det er altsammen godt nok. Problemet med at blive ældre er at den ældre ikke selv er ansvarlig for sit forfald. Det udarter sig på forskellige måder for hver og en.

Det sker en dag at vi bliver trætte og det er også OK.

Der er også noget der hedder funktionsnedsættelse. – Det gør mig ikke forkert.

Der er også nogen ældre der ønsker et stille liv. Det er også OK.

Her i Vesten er vi ofte bange for at blive ældre. – Her får man jo pludselig brug for ældrepleje. Det er OK at sove til middag og gå tur med hunden.

Man er nødt til at acceptere aldring. Pludselig er der noget man ikke kan. Selvom der er noget man ikke kan, behøver det ikke ødelægge min livskvalitet.

Der er også det problem at de gamle i visse miljøøer må gøre forsøget at opfinde sig selv; fordi at mange steder vil man ikke gøre brug af de ældres tilbud og indsats. De vil gerne være aktive med forståelsen af at det er i et lavere tempo. Det kunne måske medvirke til en forståelse om samarbejde i et stresset miljø. Det truer konkurrence mentaliteten som op igennem generationerne har ødelagt det gode klima.

I perfekthedskulturen er der en forbandelse som fører til stress. Det er en destruktiv tendens. I vor tid er det en tiltagende og nedbrydende tendens. Den kan vi slippe af med ved at gøre brug af de ældre i en lidt lavere tempo. De tager det i toppen som forårsager stress.

Vend det i dit tankemønster til noget positvt at du i dit miljø, samarbejder med ældre mennesker.

Jeg tænker også på kirkemiljøet. De gamle kan være til velsignelse, og tage noget af arbejdsbyrden for den unge pastor.

Til eftertanke!

De er ikke kun de ældre som har begrænsninger. Livet er fuld af begrænsninger for alle mennesker, unge som ældre; men det passer ikke ind i vores perfekthedskultur; men det kan vi gøre op med.

Vi kan ændre vores tankemønster, som er til gavn for både mig selv og andre.

Hvert år får de nye studenter at vide, at hele verden står åben for dem. De får ikke at vide at de indgår i et sammenhæng med andre. Mange tror de kan alt.

Vi har alle vore begrænsninger. Lær at leve med det. Konklusion: Gør det du kan og supplere dit liv med andre, som kan noget du ikke kan. Det er vel ikke så forfærdelig ydmygende at dele sin ære med andre. Et fælles og godt resultat. Se hvad vi har gjort sammen, er ligeså godt som at sige: Se, hvad jeg har gjort. Jeg tror at hvis man siger: Se hvad jeg har gjort, er det sandsynligvis en person som har udnyttet andres ekspertise til egen fordel.

Det er det største selvbedrag, at gå rundt i den tro, at jeg er den bedste af alle. Se, hvad jeg har opnået.

I dag går mange ned med stress. Mange bliver skilte, fordi de ikke fatter at den som de lever sammen med er en resurs.

Selvom hele verden står åbern for et menneske, betyder det jo ikke at man opnår alt det man drømmer om. Livet overasker både på godt og ondt.

Noget af det man drømmer om kommer at opfyldes, eller også noget andet. De fleste opdager som gamle at der skete noget helt andet; end de havde forestillet sig. Det andet der er sket kan være ligeså godt som drømmen der ikke gik i opfyldelse; måske endda bedre.

Alt i livet går ikke som planlagt og måske er det faktisk meget godt.

Når jeg taler om et sådant emne som hedder begrænsninger, og at det måske også er godt for mennesket, kan jeg godt høre i min indre stemme, røsten fra vor tids omgivelser: Du er en stemme fra fortiden. Den tid findes ikke mere.

Jeg tror dog inderst inde at den tid kommer tilbage; hvor mennesket indser sin begrænsning og lærer sig at samarbejde og række ud efter sin egen supplemang.

Klik på billede.