Vi kæmper ofte med at finde, eller genfinde den daglige rytme, for alt det vi har planlagt, eller de udefra kommende forpligtelser.
Vi har meget at tage hensyn til, det planlagte, indbyrdes forhold, omgivelserne osv.
Det kan alt sammen blive så omfattende, at det hele glider fra hinanden. Ingen har bestemt at noget skal slutte; men langsomt bliver det meste skubbet til side, fordi tiden ikke rækker til. Det er ikke noget vi er bevidste om; men det sker over tid.
Hvad er vores vigtigste normer og interesser? – Vi må være ærlige og oprigtige.
Hvad skulle jeg prioritere hvis verden skulle være perfekt? – Er jeg kristen og religiøst betonet? – Hvad er mit højeste og næsthøjeste ønske? – Det er ikke sikkert at du lever i overensstemmelse med det du sætter højest. Teori og ønsker er en ting og virkeligheden en anden.
Lad de to poler stabiliseres til alles fordel. – Hvordan bruger vi vores tid? – Mange aktiviteter kræver tid. Skolen kræver tid. Arbejdet kræver tid. Det er også vigtigt med søvn og hvile. – Der er ligeledes familien og kirken.
Hvad vil du gøre når du opdager, at det du ønsker dig mest af alt, og som er først på din liste over det som er vigtigst, er kommet nederst på listen? – Vi kan aldrig opnå det perfekte; men vi kan stræbe efter det bedst mulige.
Det må være da være tidspunktet at få den øverste prioritet tilbage til sin førende position. – Det må da være tidspunktet at gøre en om organisering. – Langt de fleste i vore dage ligger i overhalingsbanen, og suser ud af livets motorvej i et forrygende tempo. – Det handler om konkurrence, prestige m.m.
De tre mest forsømte områder i et hektisk liv er for de fleste: Samliv (tid til hinanden) værdinormerne skrider, det sociale liv og fællesskabet med andre forsvinder stille og roligt ud gennem bagdøren.
Hvem ville have troet det? Kan det gamle virkelig vende tilbage? – Ja, og det er den unge generation som vil det.
Det er tiltagende og bekræftes ligeledes af artikler og undersøgelser. – Der har i de sidste mange år hersket en opfattelse af at børn skal opdrages frit. Det vil betyde at de overhovedet ingen opdragelse får. Man skal ikke irettesætte børn for det er skadeligt. Den opfattelse er ved at vende. Nu er førende eksperter begyndt at se den er gal. Undersøgelserne viser at den er gal. De forældre som opdrager deres børn bliver beskyldt for at være gammeldags og strenge. Der er forskel på at tæve børn og irettesætte børn. Tæv er ikke nødvendigt; men omsorg er at fostre og lære børn, hvad der rigtigt og forkert. Den moderne form har spillet fallit.
Både pædagoger, psykologer og skolelærere er begyndt at indse nødvendigheden af at give børn faste rammer, og irettesættelser. Også mange forældre vender tilbage til gamle normer for opdragelse.
Børn er ikke udviklede til at skabe deres egne rammer, de ved ikke hvad livsværdier er. Når ingen hjælper dem med det, lærer de det aldrig. Børnene bliver ganske enkelt bedre rustede for fremtiden og voksenlivet, de kommer at klare sig meget bedre, når de har fået et fast fundament hjemmefra.
Den konklusion kommer især fra de helt unge forældre. Det er måske fordi at, disse unge forældre har opdaget, at det er noget de har savnet i deres barndom. Lærer man det ikke i sin barndom, får man det lært på den hårde måde, eller slet ikke lært det. Får man ikke lært det, giver man en dårlig arv videre til sine børn. – Børn skal have mere respekt for de voksne, autoriteter, pædagoger, skolelærere og ikke mindst deres forældre.
Hvad er det børn savner i den moderne opdragelse? De har ikke lært at sige goddag til gæster og andre de møder. De kan ikke se voksne mennesker i øjnene og give hånd, sige sit navn højt og tydeligt. Det er det der kaldes for almindelig høflighed, og det er en god måde at møde andre mennesker på. Det er vigtigt at lære, at se andre mennesker omkring sig, at overvinde generthed, være udadvendt og imødekommende. I dag siger børn også når de er i byen at de ikke kan lide maden der serveres. I gamle dage forklarede forældrene deres børn, at de mennesker vi var på besøg hos, havde gjort sig umage med at lave mad, og ville gøre det godt for deres gæster. Når der er noget man ikke kan lide, bør man være høflig og spise af det som man kan lide f.eks. brød eller kartofler. Der findes vel altid noget af det der serveres man kan spise.
Det er også nødvendigt at lære børn at børste tænder. Når børn siger at de ikke vil børste tænder og ovenikøbet begynder at græde, er de da nødt til at børste tænder alligevel. – Børn forstår ikke konsekvenserne af deres valg. De skal lære at samarbejde med de voksne. – Det er jo ikke særligt smart at starte livet med dårlige tænder.
Der er mange forældre der overhovedet ikke tør træde i karakter og opdrage deres børn. Der er også mænd som ikke tør medvirke i deres børn opfostring, fordi det da blive betragtet af moderen som skadeligt. Barnets mor går ind for den frie opdragelse, og al irettesættelse og samtale med barnet opfattes negativt. Når forældrene skal på familiebesøg, siger barnet at det ikke vil med. Forældre bliver da nødt til at melde afbud, fordi barnet jo siger nej. Forældre og især mødre, er så bange for konflikt med deres børn, at det er ved at blive pinligt. – Nu er det pludselig læreren, eller en anden instans der skal løse problemet; men i den moderne opdragelse har de ikke lov til at blande sig i noget som helst. – Det kan koste dem deres stilling. Barnet ved det, tager magten over alle; men barnet er ikke modent for det.
Børn bliver ganske enkelt nødt til at lære livets vilkår, ellers får de problemer som voksne. – Det er det de unge forældre begynder at indse, og det ændrer børns vilkår til at ligne noget gammeldags, som alligevel var brugbart og gavnligt.
Follow
