Kategoriarkiv: Kærlighed

Kærlighed

Hvad er kærlighed?Kærlighed1

Der er to slags kærlighed. Der er kærligheden mellem mennesker og kærligheden mellem Gud og mennesket.

Guds kærlighed beskrives som grænseløs. Den kærlighed der kommer fra Gud kan rumme selv de mørkeste kroge i mennesket. Der er jo alligevel intet skjult for ham. Jesus gav sit liv for os, og tog alle vore synder på sig, fordi han vidste at uden ham ville vi være fortabte.

Kærligheden imellem mennesker kan let forlise, fordi vi ikke kan elske som Gud elsker. Vores kærlighed til hinanden er begrænset.

Hvordan skal kærligheden defineres?

Alle har vi brug for kærlighed. Vi er skabte til både at give og modtage kærlighed; men det er ikke altid det lykkes for os. Nogen giver; men får intet tilbage. Nogen higer efter kærlighed; men finder ikke kærligheden noget steds. Hos Gud findes den fuldkomne kærlighed. Det menneske som higer efter kærlighed vil helt sikkert kunne finde det hos Gud. Jesus er synderes ven. Han elskede verden, (mennesket) så højt at han gav sit liv, for at enhver som tror på Ham ikke skal fortabes; men have evigt liv. Det kan godt være at et menneske bliver forkastet af familie eller venner; men Jesus vil altid være en trofast ven. Der findes ingen ven i nøden som Jesus. Det kan erfares igennem troen på Ham. Ikke alle vil tro mig; men jeg har erfaret det.

Hvad Bibelen siger om kærlighed. Der står meget om kærlighed i Bibelen, da hele Guds væsen er kærlighed. Den fuldkomne kærlighed er den guddommelige kærlighed. Agape = Guds Faderhjerte.

Kærligheden mennesker imellem burde også have mere dybde end tilfældet ofte er.

Romerbrevet kapitel 13 vers 10: ”Kærligheden gør intet menneske fortræd. At vise kærlighed er derfor at opfylde lovens krav.”

Jakobs brev kapitel 5 vers 20: ”Kære brødre, hvis en af jer kommer bort fra sandheden, og en anden hjælper ham tilbage på den rette vej igen, så har det menneske reddet en sjæl fra døden og hjulpet ham til tilgivelse for hans mange synder.”

Her vises Guds væsen igennem kærlighed. Der er ingen fordømmelse; men en kærlighed der skjuler en mangfoldighed af synder, som der står i en anden bibeloversættelse.

Kærlighed med dybde kan rumme hinandens brister. Kærligheden giver plads til svagheder og mangler. Ingen er fuldkommen. Kærligheden kræver ikke fuldkommenhed for at det kan elske. Det vil være umuligt at give kærlighed til nogen; hvis kravet er fuldkommenhed.

Uanset hvor i verden man kommer fra. Alle har vi brug for kærlighed.

Kærligheden ser igennem alle vores lag af brister. Den kan rumme vore svagheder og fejl.

Gud ser alt. Han kender alle vore tanker og hører alle vore ord. Gud véd alt om mig. Han véd hvornår jeg går og hvornår jeg ligger. Alle mine veje kender han til. Han kender alle mine svagheder og fejl.

Kærligheden kan gøre noget helt fantastisk for et menneske, fordi den besejrer forkastelse, og giver accept. Kærligheden kan elske det der ikke er perfekt. Der er ingen andre mennesker omkring dig der er perfekte.

Også de mennesker der elsker hinanden har deres dårlige sider. Kærligheden siger: I Know You. You Know Me.

Salme 139 vers 1-18

Guds storhed og omsorg

Til korlederen: En sang af David.

Herre, du ved alt om mig,

du kender mit hjerte til bunds.

Du er klar over alt, hvad jeg gør,

du kender mine inderste tanker.

Du ved, hvor jeg går om dagen og sover om natten,

du lægger mærke til al min færden.

Du ved, hvad jeg vil sige,

før jeg kan nå at åbne munden.

Du omgiver mig på alle sider,

lægger din skærmende hånd på mig.

Det er næsten for godt til at være sandt.

Jeg fatter ikke din uendelige godhed.

Jeg når aldrig uden for din rækkevidde,

hvor jeg end er, er du nær hos mig.

Farer jeg op til himlen, da møder du mig der.

Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der.

Flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger,

rejser jeg mod vest over det store hav,

så vil din hånd også lede mig der,

din højre hånd holde mig fast.

Bad jeg mørket om at skjule mig,

befalede jeg dagen at blive til nat,

så ville mørket ikke være mørkt for dig,

for nat eller dag gør ingen forskel.

Du har skabt mig som den, jeg er,

du formede mig i min mors mave.

Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt,

dit skaberværk er fantastisk.

Du så på mig, da jeg blev dannet i det skjulte,

da jeg langsomt voksede i livmoderens mørke.

Mens jeg endnu var et foster, så du mig.

Mine livsdage var lagt fast og skrevet ned i din bog,

længe før jeg så dagens lys.

Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud,

de overgår langt, hvad jeg kan fatte.

Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet.

Jeg ville aldrig nå til ende med dem.