Kategoriarkiv: Skyld

Skyld og samvittighed

Skyld og samvittighed!

I en sekulariseret verden forsøger vi at fjerne begrebet skyld, og det betyder at samvittigheden også skal fjernes. Mange ateistiske lande som f.eks. i gamle dages Sovjetunionen, Kina og Nordkorea hvor Gud bliver afskaffet, eksisterer ingen skyld og dårlig samvittighed. Det fjerner ikke Gud; men giver problemer for dem der tror på Gud. Skylden bliver ikke fjernet i et ateistisk land. Skylden bliver flyttet, og det samme gør samvittigheden. Nu står vi til regnskab overfor staten i stedet for Gud. Når man tror på Gud i et rendyrket ateistisk land bliver man henrettet, fordi det er et brud på landets love. Skylden man da har, er ikke at have syndet mod Gud; men nu har man forbrudt sig mod staten, og som følge af det bør man have dårlig samvittighed.

Der er psykologer som behandler deres patienter ved at fortælle dem at de overhovedet ikke er skyldige i noget som helst. Andre psykologer har dog en anden vinkel, og konstaterer det fakta, at der findes skyld og dårlig samvittighed hos et menneske som kun Gud kan gøre noget ved.

Skyldfølelse er en sund og naturlig følelsesmæssig reaktion, der passer til din handling. Skyld eller dårlig samvittighed er en ubehagelig følelse at mærke. Her findes der ingen barmhjertighed. Den bider og gnaver i os hele tiden og under os ingen ro. Vi prøver at bearbejde det og komme overens med os selv og det som vi har gjort os skyldige i.

Selvransagelse er ydmygende især når det handler om skyld; men det er et sundhedstegn psykologisk. Når vi mærker skyld, er vi også i stand til at tage skylden på os. Vi tåler at se os selv i øjnene også selvom vi bærer på en skyldfølelse. Vi bliver nødt til at kunne rumme vore følelser også de svære og plagende.

Vi bliver nødt til at mærke skylden og erkende at vi er skyldige. Det er det der skal til for ikke at gøre samme fejl igen og igen. Vi har dog altid vores forsvarsmekanismer som prøver at undskylde. De prøver alt de kan og påvirke tankerne, så vi slipper den ydmygelse det er at erkende og vedgå. Skyldfølelsen vender dog altid tilbage. Man bliver nødt til stå ved sig selv på godt og ondt, tage ansvar for faktiske handlinger. Forsvarsmekanismer dulmer og mildner smerterne og ubehaget i os for en tid; men kun for at vende tilbage ofte med ekstra stor styrke. Dårlig samvittighed og skyldfølelse er indre smerte. En sådan smerte kan mærkes. Hvordan får jeg den ubehagelige følelse væk? Kan jeg give andre skylden? Måske kan jeg dulme det med nogle stimulanser? Nej desværre viser det sig at kapitulation er det eneste der kan ændre situationen. Det hjælper ikke at være destruktiv overfor sig selv. Vi må få gjort op uanset hvilke konsekvenser det giver.

Der findes noget der hedder tilgivelse. Det er noget af det mest vidunderlige som findes; men det er ikke altid så let at få tilgivelse fra mennesker som vi har forbrudt os imod. Derimod viser erfaringen at Gud vil tilgive os. Gud gav sin enbårne Søn Jesus som en gave til os. Han blev menneske og døde på et kors for vores synders skyld. Han tog det som giver os skyldfølelse, nemlig synden i os med sig op på korset. Vi kan bede Jesus om at tilgive os synden vi har gjort. Skyldfølelse er en byrde. Jesus befrier os fra syndens byrde, når vi kommer til Ham, og det bliver da så let når byrden falder af.

 Det er også godt for os mennesker at tilgive både sig selv og andre. Det er måden at kommer videre på. Når du tilgiver andre deres skyld sætter du både dig selv og andre i frihed.

Skyld

Skyld!

Byrden

Vi er ikke blevet kvit skyldspørgsmålet; end ikke i vor moderne samfund. Vi skylder ikke længere skylden på andre, når noget går galt. I stedet vender vi blikket indad og bebrejder os selv i en grad, der til tider kan minde om selvstraf. Det kan få store konsekvenser.

Det gør et menneske ineffektiv, passiv, giver mindreværd og forkastelse.

Før i tiden var der en anden ubalance, alt var samfundets skyld eller de andres skyld. I dag er vi gået i den anden grøft. Nu er det vores egen skyld.

Når det er vores egen skyld, kan vi ikke forvente hjælp fra nogen. Jeg må straffe mig selv ved at udslette mig selv. Selvmord er nok lidt overdrevent.

Det er ikke muligt at blive kvit skylden; når man giver sig selv skylden for alt det dårlige der sker i et liv.

Der kan være mange faktorer og vilkår som forårsager at noget går galt. Jantelovens tendenser og negative omstændigheder tærer på kræfterne og udmatter menneskers psyke. Det hele kan bryde sammen, så det ligner et bombet højhus.

Alle har haft følelsen af skyld. Du har ikke levet op til dine forpligtelser. Du har svigtet dine omgivelser. Du har forbrudt dig mod andre. Skilsmissen er ene og alene din skyld.

Alle du ser omkring dig er de perfekte. Alle dine venner er perfekte og de har altid været der for dig; men du har svigtet. Du har såret og ødelagt andre menneskers liv. Dette kan være et vrangbillede der fremstilles af dig selv eller af dine omgivelser.

Konklusion: Alle er vi skyldige i et eller andet; men det er altid rart for den selvretfærdige at finde en syndebuk. En syndebuk kan ikke udslette min skyld. Jeg går ikke fri ved at give andre skylden; men det er heller ikke særligt befriende at give sig selv hele skylden. Der er som regel medskyldige i en sag. Ingen klarer frisag.

Det moderne menneskes selvbillede er selvdestruktiv, for det siger at du selv er skyld i stort set alt, hvad der sker omkring dig.

Skyld kan give et positivt resultat. Skyldfølelse kan bidrage til at give os ny styrke til at tage fat hvor vi tidligere ville have ladet stå til. Vi tager aktivt del i at løse vor egen situation som er ude af kurs. Det kan handle om arbejde, sygdom, kriser eller andet.

Skyldfølelse kan være positiv. Det giver os ny styrke til at rejse os op og på nyt tage ansvar for egne handlinger.

Den moderne og ukonstruktive selvbebrejdelse har store konsekvenser. Ingen skal bebrejde sig selv, når det gælder mobning, ensomhed eller eksklusion.

Skyld kan give negative, destruktive tanker og det medfører forkerte handlinger, som igen fører til ødelæggelse og undergang. Et forkert selvbillede formes i dit tankemønster. Dette forkerte selvbillede ses også i fuldvoksne personer, og ikke kun i teenagere og unge.

Depression og stress symptomer er vores manglende evne til at klare det pres vi i stigende grad påvirkes af. Vi bebrejder os selv hele tiden og spørger os selv hele tiden, hvad vi kunne have gjort bedre og anderledes. Vi påvirkes hele tiden med negative udtalelser og kommentarer. Desværre formår vi ikke at indfri andres forventninger til os.

Skylden lammer os. Jeg er selv skyld i at det går mig dårligt og jeg er også selv den der skal løse problemet. Den person der bukker under, skal også være den der rejser sig igen.

Konklusion: Der skal være balance i skyldspørgsmålet. Vi skal kunne se vor egen skyld i øjnene; men vi skal ikke være alene om at bære skyld, der hvor der også er medskyldige.

Vi kan ikke smide skylden på indvandrerne; når det gælder samfundets problemer. Vi kan ikke udvælge syndebukke som skal bære alles skyld i den opståede situation. Vi kan ikke redde os ud af skyldproblematikken. Samfundet er bygget op på love og regler, brud på det giver skyld. Vi bør selv tage ansvar for egne handlinger.

Vi har brug for et opgør med skyld ellers går vi rundt med en byrde af skyld.

Hvad om vi deler skylden med hverandre og vi ser os selv som kollektive skyldige.

Vi kan blive fri fra skyld. Jesus tog al vor skyld på sig. Vi kan også dele friheden fra skyld med hinanden. Vi kan dele liv med hinanden. Vi kan dele tro med hinanden. Troen på syndernes forladelse.

Bærer med smil min byrde

Skyld

Skyldig

Menneske mandHvem skal vi give skylden? Hvor skal skylden placeres? Ingen bryder sig om at tage skylden.

Vi er nødt til at forholde os til skyld. Nogen gange får vi skylden, andre gange er vi skyldige; men ingen bryder sig om at blive konfronteret med skyld.

Kong Salomon fra Det Gamle Testamente (GT) er kendt af både kristendom, jødedom og islam. Han prædikede om skyld. Prædikerne Bog kapitel 3 vers 16-17: ”Jeg har også lagt mærke til, at kriminalitet og ondskab vinder frem på jorden på bekostning af retfærdighed og godhed; og jeg har sagt ved mig selv: I Guds time skal menneskene dømmes – de gode såvel som de onde.

Der er meget i verden der er uretfærdigt; men det er os selv der skaber det. Kong Salomon opfordrer mennesket til at finde fred i forholdet med Gud. Livet bygges på relationer og her starter det med en Gudsrelation. Kristendommen gør en forskel, når det gælder relation.

Kristendom bygger på tro; men hvad går det egentlig ud på? Véd vi det, eller tror vi bare, at vi véd det?

De der véd hvad tro er tilhører minoriteten. Den almindelige opfattelse er den der informeres om i skoler og institutioner o.a. Der er noget vi kalder religionsundervisning, og når vi kommer til kristendomskundskab siger de fleste: De véd vi, hvad er, så de kan vi godt springe over. Det er ikke bare ungdommen der siger sådan, også mange i andre aldre, eller folk fra alle sammenhæng siger det samme. Vi behøver ikke at gå i kirke, vi véd hvad kristendom er.

Skyldig
Skyldig

Hvad er egentlig kernen i kristen tro? Jeg tror en mere detaljeret forklaring vil kunne ændre noget ved vores forestilling om hvad kristen tro i virkeligheden er. Forvirringen og uvidenheden om kristen tro er større end forventet. Vi er nødt til at vide mere om hvad tro er, for at kunne tage stilling. Det kristne evangelium er et herligt budskab, som alle burde høre. Det betyder at alle burde give sig selv den mulighed at høre og lære om det. Det er vigtigt for et menneske at vide hvad det siger ”ja” eller ”nej” til.

Hvad er det som er kernen i den kristne tro?  Er det kærlighedens bud, om at vi skal elske hinanden? Er det den gyldne regel, at vi skal være mod andre, som vi ønsker de skal være mod os. Det er fine regler; men det er ikke kernen. Vi véd også at det er forkert at lyve, dræbe og stjæle m.m. og vi synes at de der forøver andre skade skal straffes. Vi ønsker retfærdighed; men vi er ikke altid retfærdige.

Vi er stadig ikke nået ind til kernen; men hvad er det da, det at tro på Gud? Det er ikke bare kristne mennesker der tror på Gud. Det gør også muslimerne og jøderne? Hvad er kristen tro? En hindu tror at der findes mange guder.

De fleste mennesker tror på Gud; selvom det for nogle er svært at tro der findes en Gud. Nogle tror at Gud er en menneskelig opfindelse. I næsten alle kulturer dyrkes en højere magt. Det at tro på Gud er noget mennesket er skabt til og født med.

Det er ikke troen på Gud der er kernen i kristen tro; men hvad er det så? Kristendommens centrale budskab begynder med et helt andet spørgsmål.  Hvem er Jesus?

Den der véd hvem Jesus er, og har taget imod ham i sit hjerte véd hvad kristen tro er. Skyldspørgsmålet kommer på plads når vi opdager Jesus hemmeligheden.

I verden og blandt mennesker vil der altid være uretfærdighed på samme tid med retfærdighed. Overalt, har mennesket de samme vilkår. Ingen har formået at ændre verden til det bedre. Alle må bare prøve at gøre det så godt de kan. Når vi læser Søren Kierkegaard hedder det enten eller; men det kunne ligeså godt hedde både og. Det er kun de få der går ligeud hele tiden. Alle har et liv på godt og ondt. Alle har faktisk syndet og mangler Guds herlighed siger Bibelen. Den der mangler Guds herlighed, mangler Guds retfærdighed. Vi er syndere og behøver frelse. Her ligger hemmeligheden begravet i kristen tro. Personen Jesus. Gud sendte sin Søn til verden (til os) for at enhver som tror på Ham, ikke skal fortabes; men have evigt liv. Kristen tro er at tage imod personen Jesus. Han fritager os fra den skyld, som har gjort os til syndere. Han har taget vor skyld og straf på sig. Gud gav sin egen Søn skylden for al vor brøde. Guds nåde er Jesus Kristus. Jesus er Frelseren. Den der tror på Jesus bliver erklæret uden skyld, og det skaber den gode relation til Gud.

Tro kommer af det der høres. Derfor er det vigtigt at gå i kirke og læse i Bibelen. Her hører vi budskabet som bringer os frihed og frelse. Bed Jesus om at komme ind i dit hjerte, og tilgive dig alle dine synder. Overgiv dit liv i hans hænder. Bekend med munden: Herre Jesus. Jeg tror på dig. Jeg vil være din. Led mig på dine veje. –Amen!-